Møder hvor vi lærer at gøre disciple
Ugen fra 5. december
Sang nr. 20.
5 min. Lokale meddelelser. Repetér kort dagsteksten og tilskynd menigheden til at være med i bladarbejdet om lørdagen.
15 min. „Guds ord er levende og virkende.“ Behandles med spørgsmål og svar. Understreg hvordan Guds ord hjælper os, og hvordan vi kan hjælpe andre med det. Demonstrér en måde at fremholde tilbudet på, og vis hvordan man i samtalens løb kan benytte spørgsmål. Demonstrationen slutter med at der aftales et genbesøg hvor man vil drøfte hvordan vi kan være sikre på at Bibelen er inspireret af Gud.
25 min. Hvordan er det at gå i skole i dag? Behandling af side 8-11 i ’Skolebrochuren’. I indledningen kommenterer taleren nutidens moralbegreber og hvilken indflydelse de har på de unge. Invitér et panel af unge forkyndere op på podiet og drøft med dem hvor vigtigt det er at de holder fast ved Bibelens principper i betragtning af den holdning der er udbredt blandt verdslige unge. Derefter drøftes med panelet og tilhørerne de sunde moralprincipper der er anført under de seks punkter som begynder med „Seksuelle forhold mellem ugifte“. Til sidst behandler taleren afsnittet „Værdien af Bibelens principper“, idet han understreger det gavnlige i at følge Bibelen.
Sang nr. 100 og afsluttende bøn.
Ugen fra 12. december
Sang nr. 70.
5 min. Lokale meddelelser og regnskabsrapporten. Mind alle om at medbringe bøgerne Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden og Forenede i tilbedelsen af den eneste sande Gud til mødet i næste uge.
15 min. „Fremholdelse af den gode nyhed — for slægtninge.“ Hovedpunkterne drøftes med tilhørerne. I det omfang der er tid, fortælles opbyggende oplevelser.
15 min. Julen: Vær parat til at forsvare din tro i skolen. Behandling af Vagttårnet for 1. december 1983, side 8-10. I en demonstration forklarer en skolesøgende forkynder en af sine kammerater nogle af tankerne på side 8 og 9, hvorefter ordstyreren slutter af med et foredrag over nogle punkter fra side 10. Tilskynd unge forkyndere til at være rede til at forsvare deres tro.
10 min. „Hvordan går det med økonomien?“ Velunderrettet ældste gennemgår artiklen med forsamlingen.
Sang nr. 87 og afsluttende bøn.
Ugen fra 19. december
Sang nr. 79.
5 min. Lokale meddelelser og Bekendtgørelser fra Rigets Tjeneste. Medbring Organisationsvejledningen næste uge.
10 min. „Punktlighed vidner om betænksomhed.“ Behandles af en ældste med spørgsmål og svar. Ræsonnér venligt med forkynderne om grunden til at man bør gøre en særlig indsats for at komme til tiden til møderne i menigheden, til kreds- og områdestævner, og til samlingerne.
20 min. „Bliv bedre til at undervise — ved at stille spørgsmål.“ Drøftelse, ledes af en ældste. Stoffet i paragraf 2 demonstreres kort. (En forkynder studerer ’Paradisbogen’, side 226, paragraf 4 og 5, med en elev. Henled elevens opmærksomhed på illustrationen på side 227, og stil det spørgsmål der er anført ved siden af billedet.) Ved behandlingen af paragraf 3 i Rigets Tjeneste drøftes værdien af repetitionsspørgsmålene ved slutningen af hvert kapitel i bogen Forenede i tilbedelsen af den eneste sande Gud.
10 min. Tilrettelægges lokalt, eller hold et foredrag over artiklen „Nærer du hengivenhed for Jehova?“ i Vagttårnet for 15. maj 1983. Understreg hvor vigtigt det er vi nidkært forkynder Jehovas navn og rige i distriktet.
Sang nr. 52 og afsluttende bøn.
Ugen fra 26. december
Sang nr. 33.
7 min. Lokale meddelelser. Fortæl korte oplevelser fra forkyndelsen i helligdagene eller om uformelle kontakter med slægtninge. Repetér de samlinger der er tilrettelagt.
10 min. Hovedpunkter fra årbogen for 1984. Fordelene ved at behandle dagens tekst, enten personligt eller i familien, drøftes. Lad en eller to familieoverhoveder forklare hvordan de tilrettelægger drøftelsen af dagsteksten i deres familie. (Hvis årbogen ikke er kommet, anvendes tiden til behandling af et lokalt behov.)
15 min. Organisationsvejledningen, side 63, paragraf 2, til side 70, paragraf 1, gennemgås med spørgsmål og svar.
13 min. „Hvordan får jeg større selvrespekt?“ Denne artikel i Vågn op! for 22. august 1983 behandles i et foredrag. Holdes af en ældste. Tilskynd de unge til at opbygge et godt forhold til Jehova. I det omfang der er tid, kan man lade nogle unge forkyndere nævne hvad de kan gøre for at styrke dette forhold.
Sang nr. 91 og afsluttende bøn.