Møder hvor vi lærer at gøre disciple
Ugen fra 14. oktober
Sang nr. 89.
5 min. Lokale meddelelser. Alle tilskyndes til at støtte gruppesamlingerne i weekenden.
20 min. „Forkynd frelse ved hjælp af vore enestående blade.“ Foredrag. Når paragraf 5 gennemgås kan man drøfte nogle aktuelle emner der behandles i Vagttårnet og henvise til hvordan de har at gøre med „Vagttårnets formål“ som er anført på side 2. Henvis til andre artikler i de nyeste blade som hjælper folk til at træffe rette afgørelser. Lokale oplevelser kan fortælles i forbindelse med gennemgangen af paragraf 6. Tilskynd alle til at have en positiv indstilling til at tegne abonnementer i oktober.
20 min. „Fremholdelse af den gode nyhed — med en vågen og villig ånd.“ Behandles med spørgsmål og svar. Forbered adskillige korte demonstrationer der dækker forslagene i paragraf 4-6 for at vise hvordan uformelle samtaler kan indledes i forskellige situationer og under forskellige omstændigheder. Erfaringer fra brugen af det nye hjælpemiddel Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne kan fortælles.
Sang nr. 16 og afsluttende bøn.
Ugen fra 21. oktober
Sang nr. 38.
15 min. Lokale meddelelser og bekendtgørelser af lokal interesse samt Teokratisk nyt. Oplevelser fra abonnementskampagnen og bibelstudiekampagnen kan fortælles.
10 min. Tilrettelægges efter det lokale behov. Kan indeholde tilskyndelser og praktiske forslag fra tidligere numre af Rigets Tjeneste om genbesøgs- og bibelstudiearbejdet.
20 min. „En selvopofrende ånd fremmer Rigets interesser.“ Ordstyreren behandler stoffet i den første paragraf i en tre minutters indledning. Understreg at vi nødvendigvis må være anderledes end nutidens selvoptagne generation. Jo mere forholdene i verden forværres, jo større anstrengelser må vi gøre os for at skille os ud. Det kræver selvopofrelse. Paragrafferne 2-5 gennemgås med salen. Ordstyreren slutter med et tre minutters tilskyndende foredrag som dækker hovedpunkterne fra paragraf 6.
Sang nr. 92 og afsluttende bøn.
Ugen fra 28. oktober
Sang nr. 36.
12 min. Lokale meddelelser. Drøft november måneds tilbud, Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter sammen med en af de ældre 2,50 kroners bøger. Vis i en demonstration hvordan samtaleemnet kan forbindes med dette nye tilbud. Tilskynd alle til at være med i tjenesten på arbejdsmarken den første weekend, idet de bruger tilbudet med Bibelen og bogen. Lad forkynderne vide hvilke ældre bøger de kan benytte.
18 min. „Vis at du vokser åndeligt ved at deltage i møderne.“ Vagttårnsstudielederen holder et fem minutters foredrag over de første fire paragraffer i artiklen. Indbyd to bogstudieledere til sammen med dig at drøfte oplysningerne i resten af artiklen. Sørg for at kommentarerne tilpasses menighedens behov. Drøftelsen skal hjælpe de tilstedeværende til at se nødvendigheden af at de bekender deres tro ved møderne. Vi ønsker at være „ordets gørere og ikke blot dets hørere“. — Jak. 1:22.
15 min. Familieforberedelse til vagttårnsstudiet. Demonstration af hvordan en familie forbereder sig til den kommende søndags vagttårnsstudium. Efter at have gennemgået en paragraf peger faderen på fordelene ved at understrege nogle få nøgleord eller udtalelser i stedet for hele sætninger eller store dele af paragraffen. Det er en hjælp til at kunne svare med egne ord. Ideen er at de få understregede ord giver os hovedtanken i svaret, hvorpå vi udtrykker meningen med vore egne ord. Faderen tilskynder derpå familiens medlemmer til at svare med egne ord. Han roser dem. Derpå hjælper han dem til at se hvordan de kan give yderligere kommentarer efter at nogle har givet det første, grundlæggende svar. Man kan henvise til et skriftsted, nævne nogle væsentlige underpunkter, illustrationer eller eksempler. Derpå stiller faderen dem nogle spørgsmål om hvordan de synes at stoffet har betydning for dem personligt. Er de enige i det der fremholdes, tror de på det, kan de se værdien af det, og så videre? Et af de yngre familiemedlemmer får til opgave at finde yderligere oplysninger frem om et spørgsmål der er opstået under studiet. Foreslår at de bruger Hjælp til forståelse af Bibelen, vagttårnsårgange eller andre af Selskabets publikationer som kan hjælpe dem til et større kendskab og til at sandheden kan blive en del af dem selv.
Sang nr. 63 og afsluttende bøn.
Ugen fra 4. november
Sang nr. 31.
15 min. Lokale meddelelser. Alle tilskyndes til at deltage i bladarbejdet den anden lørdag i måneden. Vis hvordan de nyeste blade kan bruges i tjenesten denne weekend og fremhæv et eller to emner der kan benyttes. Lad pionerer eller andre velegnede forkyndere vise to 30-60 sekunders bladpræsentationer. Tilskynd også til gadearbejde fredag aften og lørdag formiddag.
15 min. Styrk din åndelige sundhed ved at være selvopofrende. Ordstyreren drøfter følgende: Kristne har travlt. Verdsligt arbejde, skolegang, uddannelse og hverdagens mange gøremål — at vi spiser, sover og så videre — lægger beslag på en stor del af vor tid. Dertil kommer at vort åndelige arbejdsprogram må komme i første række. (Matt. 6:33) Mindre væsentlige ting må ofres for at vi kan tage vare på vore åndelige forpligtelser. Hvordan får familier tid til den ugentlige bibellæsning, forberedelse til menighedens møder, tjeneste på arbejdsmarken og personlig undersøgelse af åndelige spørgsmål? Interview en eller to familier som klarer dette godt. Har de måttet bringe ofre for at få tid til disse mere vigtige ting? Er de ophørt med at se TV eller har de begrænset det? Hvordan er jeres timeplan for de forskellige teokratiske gøremål? Opsummér hovedpunkterne og tilskynd alle til at overveje hvordan de bruger tiden. Kunne vi, hver enkelt af os, forbedre vor åndelige sundhed ved at være mere selvopofrende?
15 min. Tilrettelægges efter det lokale behov. Hvis der er væsentlige punkter som måtte udgå i juli måned kan tiden bruges til at behandle dem. Tiden kan også bruges til et foredrag over artiklen i Vagttårnet for 1. september 1985, side 4: „Du kan vandre med Gud.“ Henled opmærksomheden på „Foredrag over den nye ’Skabelsesbog’“. Henvis til de emner der skal behandles, og tilskynd alle til at overvære de otte foredrag.
Sang nr. 4 og afsluttende bøn.