Fremholdelse af den gode nyhed — frimodigt, men taktfuldt
1 Da Peter og Johannes blev pålagt at holde op med at forkynde, svarede de: „Vi for vort vedkommende kan ikke holde op med at tale om det vi har set og hørt.“ (Apg. 4:20) Hvordan kunne de være så frimodige? „De havde bedt“ og „blev alle som én fyldt med den hellige ånd og talte Guds ord med frimodighed“. (Apg. 4:31) Hvis vi følger deres eksempel, kan vi også blive fyldt med frimodighed.
2 Men hvordan kan vi tale med frimodighed og på samme tid være taktfulde? En ordbog definerer takt som ’en klar fornemmelse af hvad man skal gøre eller sige for at undgå at støde an’. Hvis vi finder et fælles udgangspunkt og lærer at ræsonnere med andre, vil det hjælpe os til at være taktfulde. ’Ræsonnerebogen’ kan hjælpe os til at være såvel frimodige som taktfulde.
En afbalanceret holdning
3 Hvis vi skal opnå resultater i forkyndelsen er det vigtigt at vi bevarer den rette balance mellem frimodighed og takt. Læg en gang mærke til det taktfulde men direkte svar på spørgsmålet: ’Er der ikke noget godt i alle religioner?’ som findes på side 308 i ’Ræsonnerebogen’. Hvis én spørger om hvorfor vi bliver ved med at besøge folk som ikke deler vores tro, kan vi frimodigt, men taktfuldt, give det svar som nævnes på side 185-86 i ’Ræsonnerebogen’. Nogle spørger hvorfor Jehovas Vidner ikke gør noget for at forbedre forholdene i verden. På side 186-87 er der flere gode forslag som kan hjælpe os til at svare frimodigt, men med takt.
Eksempler
4 Peter sagde at vi altid skulle være ’rede til at forsvare os over for enhver som kræver os til regnskab for det håb der er i os’, men han tilføjede at det skulle gøres „med mildhed og dyb respekt“. (1 Pet. 3:15) Ja, Peter vidste at en forkynder må være såvel frimodig som taktfuld. I Selskabets publikationer har vi ofte læst om forkyndere der har opnået gode resultater ved at følge denne vejledning. — w86 1/4 s. 6-7; w86 1/8 s. 21, 24; yb87 s. 54.
5 Som mange eksempler har vist vil den hellige ånd hjælpe os til at tale med frimodighed og takt hvis vi støtter os helt og fuldt til Jehova i bøn. — Apg. 5:29.