Møder hvor vi lærer at gøre disciple
Ugen fra 7. november
Sang nr. 108.
10 min. Lokale meddelelser og Bekendtgørelser. Gennemgå menighedens rapport for oktober og giv passende ros for det der er udrettet. Nævn også hovedpunkterne fra landets rapport for september.
20 min. „Tilskynd andre til at læse og studere Guds ord.“ Behandles med spørgsmål og svar af en ældste. Ved gennemgangen af paragraf 6 kan man i en velforberedt demonstration vise hvordan en af de foreslåede indledninger kan bruges i tilknytning til samtaleemnet.
15 min. Tilbyd Ny Verden-oversættelsen. En ældste som er en dygtig forkynder, gennemgår oplysningerne på side 261-265 i ’Ræsonnerebogen’. Indbyd forsamlingen til at følge med og deltage i drøftelsen af hovedpunkterne. Læg vægt på de punkter der kan bruges i jeres distrikt.
Sang nr. 131 og afsluttende bøn.
Ugen fra 14. november
Sang nr. 75.
10 min. Lokale meddelelser og regnskabsrapporten. Lad brødrene fortælle erfaringer fra arbejdet med at tilbyde Ny Verden-oversættelsen i distriktet.
20 min. „Fremholdelse af den gode nyhed — for børn og unge.“ Gennemgås med spørgsmål og svar. Efter gennemgangen af paragraf 5 bør en dygtig forkynder vise hvordan samtaleemnet kan tilpasses til en samtale med et barn eller en teenager. Hvordan kan tilbudet fremholdes? Hvordan kan samtalen afsluttes uden at man tilbyder den besøgte bøger og blade?
15 min. Unge der priser Jehova. Interview en eller to modne forkyndere som begyndte at tjene Jehova i de første teenageår eller tidligere. Hvad fik dem til at reagere på budskabet om Riget? Hvordan hjalp dét at de var indviede og døbte forkyndere dem til at klare problemerne i opvæksten? Interview også en eller to eksemplariske unge forkyndere som har aflagt et godt vidnesbyrd i skolen eller som udfører en effektiv tjeneste fra hus til hus. Hvordan er de blevet gode forkyndere? Hvad har hjulpet dem til ikke at være tilbageholdende? Hvilken rolle har forældre og andre modne forkyndere i menigheden spillet i forbindelse med deres fremgang? Kristne forældre bør tilskynde deres børn til at arbejde hen mod indvielse og dåb. — Vagttårnet, 15. marts 1988, side 14-15, paragraf 21, 22.
Sang nr. 15 og afsluttende bøn.
Ugen fra 21. november
Sang nr. 17.
10 min. Lokale meddelelser. Nævn nogle områder i forbindelse med forkyndelsen som menigheden bør være særlig opmærksom på. Henvis til kredstilsynsmandens rapport over sidste besøg i menigheden.
20 min. „Bruger du en passende indledning?“ Behandles med spørgsmål og svar. Tilskynd alle til at stræbe efter at bruge mere passende indledninger. Man kan øve sig sammen med andre, bruge forslagene i ’Ræsonnerebogen’. Ved gennemgangen af paragraf 4-6 kan man i korte demonstrationer lade velforberedte forkyndere bruge indledningerne i ’Ræsonnerebogen’.
15 min. En mere effektiv tjeneste. Foredrag og interview ledet af tjenestetilsynsmanden. Repetition af de gode forslag der er givet i artiklerne „En mere effektiv tjeneste . . .“ i Rigets Tjeneste for august, september og oktober. Lad forkyndere fortælle hvilke erfaringer de har haft med at gå mere alene, bruge Bibelen mere, oprette bladruter og vise større personlig interesse for den besøgte. Tilskynd brødrene til at anvende de forslag der gives og at drøfte fordelene med andre.
Sang nr. 214 og afsluttende bøn.
Ugen fra 28. november
Sang nr. 147.
10 min. Lokale meddelelser. Tilskynd alle til at være med i tjenesten den første weekend i december og nævn de tjenestearrangementer der er tilrettelagt både for gadearbejde og i bogstudiegrupperne. Fremhæv betydningen af at udnytte de særlige muligheder for en ekstra indsats i forkyndelsen i december. I en tid hvor det modbilledlige utro Jerusalem er optaget af skammelig afgudsdyrkelse og af at tilfredsstille selvet, kan vi, sammen med Jehovas „vægterskare“, vise at vi ikke længere lever for os selv, men for at gøre Guds vilje. — Rom. 14:7; 2 Kor. 5:15.
20 min. „Praktiserer du det du har lært?“ Spørgsmål og svar. Hjælp brødrene til at efterleve det de lærte ved områdestævnet „Guds retfærdighed“.
15 min. „Bevar en positiv indstilling.“ Foredrag over artiklen i Vagttårnet, 1. februar 1987, side 22-24. Tilpas foredraget til de lokale forhold, såsom folks ligegyldighed og det at distriktet bliver gennemgået ofte.
Sang nr. 54 og afsluttende bøn.
Ugen fra 5. december
Sang nr. 62.
12 min. Lokale meddelelser og en kort gennemgang af artiklen „Årsrapporten — en grund til glæde!“ Gennemgå tilbudet for december og vis i en kort demonstration hvordan det kan fremholdes.
18 min. En oplært tunge som hjælper de mismodige. Der er mange ting der kan slå modet ned hos mennesker i dag: økonomiske problemer, sygdom, at man mister nogen af sine kære i døden, at børn eller ægtefæller har åndelige problemer, osv. Hvis vi bliver mismodige bliver vi et let mål for Satans angreb. (Ordsp. 24:10; se også Lukas 22:31.) Kristne er forpligtede til at opmuntre og støtte hinanden. (1 Thess. 5:14; Gal. 6:2) Derved efterligner vi Jesus Kristus. (Matt. 11:28-30) Hvordan kan vi gøre det? Ved at vise medfølelse. (Rom. 12:15) Ved at være hurtige til at yde hjælp med praktiske ting. (Jak. 2:14-17; rs, s. 270-73) Ordstyreren kan henvise til ’Ræsonnerebogen’ og tilskynde forsamlingen til at nævne hvilke skriftsteder der kan bruges til at hjælpe nogen i menigheden eller på arbejdsmarken som har nogle af de problemer der er nævnt. Lad to eller tre i forsamlingen være forberedt på at give kommentarer som viser hvordan andre har opmuntret dem i tider med et særligt behov og når de har stået over for personlige problemer. (Apg. 28:15) For at få bugt med mismod må man holde sig nær til Jehova, søge de ældstes hjælp og være udholdende i bønnen. — Jak. 4:8; Es. 32:1, 2; Ef. 6:17, 18.
15 min. Støt menighedsbogstudieordningen. Foredrag af tjenestetilsynsmanden eller en af menighedsbogstudielederne. Tilskynd alle til at deltage i menighedsbogstudiet og den fælles tjeneste der udføres der. De særlige opgaver som bogstudiegruppen har, for eksempel at gøre rent i rigssalen, må også støttes af gruppens medlemmer. Ros brødrene for den støtte de giver denne ordning og tilskynd dem til at gøre yderligere fremskridt på de områder hvor der er brug for det.
Sang nr. 12 og afsluttende bøn.