Fremholdelse af den gode nyhed — med dømmekraft
1 Apostelen Paulus understregede nødvendigheden af dømmekraft når den gode nyhed skulle fremholdes for mennesker med vidt forskellige opfattelser og en helt anderledes baggrund. I vore dage er der mennesker der er religiøse, mens andre overhovedet ikke er interesseret i religion eller har noget åndeligt behov. Vi har en god nyhed af livsvigtig betydning, og vi må derfor gøre vort yderste for at fremholde budskabet på en måde der appellerer til „alle slags mennesker“. — 1 Kor. 9:19-23.
Forstå den besøgte
2 At vise god dømmekraft i tjenesten indebærer at vi kan tilpasse vor præsentation til den besøgtes interesser. Det kræver god forberedelse. Hvis vi er godt kendt med de mange forskellige emner der behandles i vore bøger og blade, kan vi fremholde mange forskellige emner. Hvilken kategori af mennesker vi end taler med, kræver det dømmekraft at udvælge stof som kan appellere til netop ham eller hende.
3 Dette gælder ikke mindst når vi tilbyder bibelstudium. Til tider vil det være bedst ikke at bruge udtrykket „bibelstudium“. Mange forkyndere taler om at „læse Bibelen sammen“ eller nævner at vi har tilrettelagt et meget udbytterigt „bibelkursus“ hvor man selv kan vælge det emne man ønsker at få belyst. Derefter kan vi vise indholdsfortegnelsen i den af vore bøger eller brochurer som vi tror vil appellere til den vi besøger. Ofte vil vi kunne nå den besøgte ved at bruge „Se! Jeg gør alting nyt“ eller ’Paradisbogen’. Men dømmekraft vil måske få os til at vælge en anden af vore bøger, eksempelvis ’Skabelsesbogen’ eller Unge spørger — Svar der duer. Ja, alle vore publikationer kan bruges som kursusmateriale. Måske træffer vi nogle der kun vil undervises ud fra Bibelen. Det er helt i orden. En regelmæssig, fremadskridende og planlagt drøftelse ud fra Bibelen alene vil kunne hjælpe folk til at vokse i den kundskab der fører til evigt liv.
Tilpas fremholdelsen
4 Når du ser at der er små sko, cykler eller legetøj uden for huset eller ved døren, kunne du indlede sådan: „Jeg søger efter forældre som spekulerer over hvordan man kan sikre sine børn den bedst mulige moralske vejledning. Mange forældre er bekymrede fordi de synes at skolerne ikke i tilstrækkelig grad lægger vægt på høje moralnormer. Er det et spørgsmål som optager dig og som du synes er aktuelt?“ Lyt opmærksomt til det den besøgte svarer. Hvis svaret antyder at han eller hun er religiøs, kan du fortsætte: „Det er interessant at Bibelen peger på at vi alle, hvad enten vi er børn eller voksne, har brug for vejledning. Læg mærke til det der står her i Ordsprogene 14:12.“ Efter at have læst skriftstedet kan du sige: „For nylig læste jeg noget meget interessant som fremhævede hvor praktisk og værdifuld Bibelens vejledning er for os alle.“ Slå op på side 174 i bogen Bibelen — Guds ord eller menneskers? og læs den sidste paragraf i kapitlet. Tilbyd derefter bogen.
5 Hvis den besøgte giver udtryk for at Bibelens vejledning ikke siger ham noget, kan du vise god dømmekraft ved at ændre din fremholdelse: „Måske jeg må spørge dig om hvordan du er nået til den slutning?“ Efter svaret kan du sige: „Jeg kan godt forstå at du føler sådan. Jeg vil gerne vise dig noget jeg læste for nylig. Jeg er sikker på at du vil finde det meget interessant.“ Slå derefter op på side 6 og læs paragraf 3 og 4. Læs også de første sætninger i paragraf 5 på side 7. Spørg den besøgte om han kunne tænkte sig at overveje hvad andre betragter som et bevis på at Bibelen er Guds ord, og tilbyd bogen.
6 Når vi forbereder os godt, er målbevidste og viser dømmekraft i Jehovas tjeneste, vil vi uden tvivl få resultater — 1 Kor. 9:22; Ordsp. 19:8.