Spørgsmålskassen

◼ Hvornår vil det være korrekt at bruge udtrykkene „broder“ og „søster“?

Brugt i bogstavelig forstand refererer udtrykkene „broder“ og „søster“ til personer som har samme forældre. Dette naturlige slægtskabsforhold skaber sædvanligvis en varm samhørighedsfølelse, og den nærhed disse enkeltpersoner har styrkes yderligere af sociale, miljømæssige og følelsesmæssige bånd.

Jesus lærte sine disciple at kalde Jehova „vor Fader“, når de henvendte sig til ham i bøn. Brugen af dette udtryk antyder at vi som kristne alle er en del af en nær familiekreds, hvor vi nyder godt af et åndeligt slægtskab. Dette blev yderligere understreget af Jesus da han sagde til disciplene: „I er alle brødre.“ — Matt. 6:9; 23:8.

På grund af det nære åndelige bånd inden for Guds husstand tiltaler vi hinanden med „broder“ og „søster“, især ved menighedens møder. Den der leder mødet ved disse åndelige sammenkomster anerkender dem der er døbt ved at kalde dem „broder“ eller „søster“ sammen med deres efternavn.

Hvad så hvis en der ikke er døbt ønsker at deltage i mødet? Når en person er kommet sammen med Jehovas folk gennem nogen tid og nærmer sig tidspunktet for sin indvielse, og betragter sig selv som et af Jehovas vidner, vil der ikke være noget at indvende mod at tiltale vedkommende med „broder“ eller „søster“. Det gælder især hvis vedkommende har status som udøbt forkynder.

På den anden side har nyinteresserede som kun lige er begyndt at overvære vore møder endnu ikke taget de skridt der identificerer dem som en del af Guds husstand. Sådanne bør ikke tiltales med „broder“ eller „søster“, eftersom de ikke er en del af det åndelige slægtskab inden for Guds familie. Ved møderne vil vi derfor tiltale dem mere formelt, og anvende deres for- og efternavn.

Ved at tiltale hinanden „broder“ og „søster“ ved møderne, understreger vi det nære og værdifulde forhold vi har indbyrdes. Det minder os om at vi er en del af en stor, åndelig familie med Jehova Gud som vores Fader. Vi bliver også mindet om den dybe kærlighed og hengivenhed vi nærer for hinanden. — Ef. 2:19; 1 Pet. 3:8.