Forkyndelse for folk fra alle sproggrupper og religioner
1 Kristne i det første århundrede aflagde et grundigt vidnesbyrd for folk fra forskellige sproggrupper og religioner. Hvad blev resultatet? „Omkring år 100 fandtes der sikkert kristne samfund i hver eneste provins der grænsede op til Middelhavet.“ — History of the Middle Ages.
2 Her i Danmark tales der efterhånden også mange andre sprog end dansk. I nogle byer eller kvarterer er der endda en ret stor koncentration af udlændinge. Mange med en ikkekristen tro er kommet hertil, deriblandt buddhister, hinduer og muslimer. Der findes også en del jøder i Danmark. På grund af de mange forskellige sprog og religioner er det en stor udfordring at tale med og forkynde for sådanne når vi møder dem. Måske har vi i realiteten et missionærdistrikt lige uden for døren.
3 Der er allerede udnævnt forkyndere i menighederne som specielt tager sig af det fremmedsprogede distrikt, og oplysningerne er måske især anvendelige for dem. Men da vi alle kan møde de fremmedsprogede i vores tjeneste, tror vi at en gennemgang af oplysningerne i denne artikel vil kunne hjælpe til at skabe større opmærksomhed om vigtigheden af det fremmedsprogede arbejde og måske også en større forståelse for de udfordringer de udnævnte forkyndere møder. Samtidig vil det understrege for os alle hvor meget det indebærer at følge Jesu befaling om at „forkynde for folket og at aflægge et grundigt vidnesbyrd“ for folk fra alle sproggrupper og religioner. — Apg. 10:42.
Forkyndelse for nogle der taler et andet sprog
4 Der har været en stor vækst i forkyndertallet blandt den fremmedsprogede befolkning. Da det fremmedsprogede arbejde blev organiseret i Danmark i 1992, var der 3 fremmedsprogede menigheder og 5 fremmedsprogede grupper. Nu, blot fem år senere, er der 8 menigheder og 20 fremmedsprogede grupper. Omkring 15 procent af alle bibelstudier bliver ledet med fremmedsprogede. Men vi tror samtidig at der stadig er meget at gøre.
5 Sprogbarrieren: Der er ingen tvivl om at retsindige får større forståelse og lærer hurtigere når de undervises på deres modersmål. Mange brødre og søstre har lært et andet sprog „for den gode nyheds skyld“ og for at de kan „have del i den sammen med andre“. (1 Kor. 9:23) En kinesisktalende kvinde havde gennem nogle år fået bladene af en engelsktalende søster, men kvinden afslog tilbudet om et bibelstudium indtil en anden søster, som var ved at lære kinesisk, tilbød hende en bog på kinesisk. Kvinden tog villigt imod bogen og et tilbud om bibelstudium. Det der gjorde forskellen, var at den sidstnævnte søster gjorde sig anstrengelse for at sige et par ord på kvindens eget sprog. — Jævnfør Apostelgerninger 22:2.
6 Det var med god grund at Vagttårnet for 1. november 1992 gav følgende kommentar: „At lære et fremmedsprog vil ikke alene udvikle unge menneskers forstandsevner men også gøre dem mere brugbare i Jehovas organisation.“ Hvis du kan tale et andet sprog eller er villig til at lære et, kan du måske også hjælpe til i en fremmedsproget menighed eller gruppe. — Matt. 9:37, 38.
7 En del brødre og søstre har i årenes løb lært forskellige sprog og har været villige til at flytte til andre dele af landet hvor der har været stort behov fordi mange talte det pågældende sprog. De er i høj grad blevet velsignet for deres selvopofrende indstilling. De har fået lov til at lede mange bibelstudier og føre nye frem til dåb.
8 En særlig kategori af fremmedsprogede er de døve. Tegnsprog er et sprog på linje med alle andre sprog, og mange har været villige til at lære det for at kunne hjælpe de retsindige i dette særlige distrikt. En pionersøster mødte for eksempel adskillige døve i sin tjeneste. Hun bad Jehova om hjælp til at finde nogen som kunne lære hende tegnsprog, så hun kunne undervise døve i sandheden. En dag hvor hun var ude for at købe ind, blev hun kontaktet af en ung døv kvinde som på en seddel skrev om søsteren ville hjælpe hende med at finde en bestemt vare. Da det var gjort, skrev pioneren på sedlen at hun gerne ville lære tegnsprog så hun kunne hjælpe de døve i området. Den døve kvinde skrev tilbage: „Hvorfor vil du hjælpe de døve?“ Søsteren svarede: „Jeg er et af Jehovas vidner og vil hjælpe døve til at forstå Bibelen. Jeg vil med glæde undervise dig i Bibelen hvis du vil lære mig tegnsprog.“ Søsteren fortæller: „I kan ikke forestille jer hvor glad jeg blev da hun sagde ’o.k.’.“ Søsteren tog hen til kvinden hver aften i seks uger. Hun lærte tegnsprog, og den døve kvinde lærte sandheden at kende og blev døbt. Det skete for mere end 30 år siden, og pionersøsteren forkynder stadig for døve og er nu tilsluttet en døvemenighed.
9 Hvis du kan tale et andet sprog flydende og har ønsket om og muligheden for at flytte til et område hvor behovet er større, hvorfor da ikke drøfte sagen med menighedens ældste? Hvis de mener at du er kvalificeret til det, kan du spørge kredstilsynsmanden om der er behov et sted i nærheden. Hvis ikke, kan du skrive til Selskabet, forudsat at de ældste medsender et brev med deres kommentarer om dine kvalifikationer og sprogkundskaber. — Se Vagttårnet for 15. august 1988, side 21-23.
10 Brug de redskaber der er til rådighed: Vore publikationer er tilgængelige på mange sprog. De fremmedsprogede forkyndere bør derfor have traktater eller brochuren Hvad kræver Gud af os? med på de sprog der tales i distriktet. Hvis distriktet ikke er påført oplysningerne om vedkommendes modersmål, så spørg ham hvilket sprog han læser. Det giver dig måske mulighed for at tilbyde den besøgte et større udvalg af vore publikationer. For eksempel kan en hindu som taler urdu, måske også læse arabisk.
11 Selv om du ikke kan tale den besøgtes sprog, kan du stadig fremholde den gode nyhed for ham. Hvordan det? Ved hjælp af brochuren Godt nyt til alle nationer. Den indeholder et kort trykt budskab på 59 sprog. Som oplysningerne på side 2 i brochuren forklarer, kan du, efter at have fundet ud af hvilket sprog vedkommende taler, lade ham læse de trykte oplysninger i brochuren på hans eget sprog. Bagefter kan du vise ham en publikation på hans sprog. Hvis ikke du har en sådan, kan du vise ham en på dansk. Gør ham det forståeligt at du vil vende tilbage med et eksemplar på hans eget sprog. Hvis distriktet bliver betjent af en fremmedsproget menighed eller gruppe, skal den besøgtes navn og adresse skrives ned og afleveres til distriktstjeneren. Han vil i samarbejde med tilsynsmanden for det fremmedsprogede distrikt sørge for at adresserne sendes til den pågældende gruppe. Yderligere instruktioner om hvordan man videresender sådanne oplysninger til de rette brødre, findes i Rigets Tjeneste for oktober 1993, side 3. Hvis ikke der findes forkyndere der taler det pågældende sprog, kan de udnævnte forkyndere alligevel tage udfordringen op og aflægge genbesøg. Det kan være at man endog får lejlighed til at studere med personen ved at følge med i sit eget danske eksemplar af publikationen. — 1 Kor. 9:19-23.
Forkyndelse for nogle der ikke er kristne
12 Et vist kendskab til en persons religiøse baggrund kan hjælpe os til at aflægge et godt vidnesbyrd om Guds rige. Bogen Menneskets søgen efter Gud giver os tilstrækkeligt indblik i verdens større religioner til at vi kan hjælpe folk til kundskab om sandheden.
13 Rammen på sidste side af denne artikel indeholder en liste over de publikationer Jehovas organisation har stillet til rådighed for os når vi forkynder for nogle der ikke er kristne. En gennemlæsning af disse publikationer vil fortælle os hvordan vi skal præsentere den gode nyhed for folk. Vi må heller ikke glemme det gode redskab ’Ræsonnerebogen’. Den har på side 21-24 nogle praktiske forslag til hvad man kan sige til buddhister, hinduer, jøder og muslimer.
14 Vej dine ord: Vi må passe på ikke at skære alle fra en bestemt religion over én kam og slutte at de tror nøjagtig det samme som andre fra den trosretning. I stedet må vi prøve at forstå hvad den vi taler med, mener. (Apg. 10:24-35) Som muslim blev Salimoon opdraget til at tro at Koranen er Guds ord. Men han kunne ikke fuldt ud acceptere den lære at en barmhjertig Gud ville pine mennesker i et brændende helvede. En dag inviterede nogle Jehovas vidner ham til et møde. Han tog straks sandheden til sig og tjener nu glad som en ældste i den kristne menighed.
15 Når vi forkynder for nogle med ikkekristen baggrund, må vi være opmærksomme på hvordan vi gør det. (Apg. 24:16) Tilhængere af visse religioner er meget følsomme over for forsøg på at omvende dem til en anden tro. Find derfor nogle punkter som danner fælles grundlag, hvorved de kan føle sig tiltrukket af hele sandheden fra Guds ord. De symbolske får vil reagere positivt på en venlig henvendelse og en klar præsentation af sandheden.
16 Vi må også tænke over vort ordvalg så vi ikke uforvarende gør folk negativt stemt over for budskabet. Hvis vi for eksempel straks siger at vi er kristne, kunne den besøgte måske tro at vi tilhører kristenhedens kirker, og det kunne være en hindring. Det kan desuden være en fordel at omtale Bibelen som „Skrifterne“ eller „De Hellige Skrifter“. — Matt. 21:42; 2 Tim. 3:15.
17 Hvis du møder nogle fra et ikkekristent trossamfund og føler dig dårligt udrustet til at aflægge vidnesbyrd her og nu, kan du benytte lejligheden til blot at lære vedkommende at kende, udveksle navne og efterlade en traktat. Forbered dig derefter på hvad du vil sige, og vend tilbage efter en dag eller to. — 1 Tim. 4:16; 2 Tim. 3:17.
18 Forkyndelse for buddhister: (Se kapitel 6 i Menneskets søgen efter Gud.) Der er stor forskel på hvad buddhister tror på. Buddhismen er ikke fortaler for en personlig Skabers eksistens, men sætter inderen Gautama (Buddha) fra det sjette århundrede før Kristi fødsel op som et religiøst ideal. Da Gautama for første gang så en syg mand, en olding og en død, begyndte han bekymret at grunde over livets mening. ’Hvorfor bliver mennesker født når de blot skal lide, ældes og dø?’ tænkte han. Vi kan selvfølgelig besvare disse spørgsmål for oprigtige buddhister som ønsker at kende svaret.
19 Når man taler med buddhister, skal man blot holde sig til det positive budskab og de klare sandheder der findes i den vigtigste af alle hellige bøger, Bibelen. Ligesom de fleste andre er buddhister oprigtigt interesserede i fred, moral og familieliv, og de vil ofte være villige til at tale om disse ting. Det kan måske bane vej for at fremhæve Guds rige som den virkelige løsning på menneskehedens problemer.
20 I nogle storbyer i USA har der for eksempel været en stor tilstrømning af kinesere som bekender sig til buddhismen og andre orientalske idéer. Mange studerer på universiteter. Da en søster fik øje på en kinesisk mand i en købmandsforretning, gav hun ham en traktat på hans sprog og tilbød et bibelstudium. Han sagde: „Mener du Den Hellige Bibel? Det her har jeg søgt efter hele livet!“ Studiet kom i gang samme uge, og han begyndte at overvære alle møderne.
21 En pionersøster har i mere end ti år forkyndt sandheden for kinesiske studerende. Da hun skulle forkynde i en bygning med otte lejligheder beboet af disse studerende, bad hun Jehova om hjælp til at oprette studium med nogen i hver lejlighed. To uger efter studerede hun med mindst en studerende i hver lejlighed. En fremgangsmåde hun har gode resultater med, går ud på at hun siger at hun har opdaget hvad mange studerende er optaget af — de ønsker alle fred og lykke. Derefter spørger hun om det også gælder den besøgte. De svarer altid ja. Så henleder hun deres opmærksomhed på en brochure som i dansk oversættelse ville hedde Hvordan finder man evigvarende fred og lykke?; den er skrevet specielt med henblik på kinesere. Efter blot fem lektioner sagde en af de studerende at han længe havde søgt efter sandheden og nu havde fundet den.
22 Forkyndelse for hinduer: (Se kapitel 5 i Menneskets søgen efter Gud.) Hinduismen har ikke nogen bestemt trosbekendelse. Dens filosofi er meget indviklet. Hinduerne har en trinitarisk opfattelse af deres største gud, Brahman (skaberen Brahma, opretholderen Vishnu og ødelæggeren Shiva). Troen på den udødelige sjæl er vigtig for deres lære om reinkarnation, som i mange tilfælde giver hinduer et fatalistisk livssyn. (Se ’Ræsonnerebogen’, side 302-6, og Vagttårnet for 15. maj 1997, side 3-8.) Hinduismen lærer tolerance og at alle religioner fører til den samme sandhed.
23 Når man skal forkynde for en hindu, kan man forklare vort bibelske håb om at leve evigt som fuldkomne mennesker på jorden samt fremholde de tilfredsstillende svar Bibelen giver på de vigtige spørgsmål som hele menneskeheden står over for.
24 Forkyndelse for jøder: (Se kapitel 9 i Menneskets søgen efter Gud.) I modsætning til andre ikkekristne religioner har jødedommen sine rødder i historien, ikke i mytologien. De inspirerede Hebraiske Skrifter viser at den jødiske religion udgør et vigtigt led i menneskets søgen efter den sande Gud. Og alligevel, i modstrid med Guds ord, er en af den moderne jødedoms grundlæggende læresætninger troen på en udødelig sjæl. Et fælles udgangspunkt kunne være at vi tilbeder Abrahams Gud, og at vi alle står over for de samme problemer i vore dages verden.
25 Hvis du møder en jøde som ikke tror på Gud, kan den bedste fremgangsmåde være at spørge om han altid har haft det sådan. For eksempel kan det være at han aldrig har hørt en tilfredsstillende forklaring på hvorfor Gud tillader lidelser. Man kan opfordre oprigtige jøder til igen at undersøge om Jesus var Messias, ikke gennem kristenhedens fejlagtige skildring af ham, men sådan som jødiske skribenter skildrer ham i De Græske Skrifter.
26 Forkyndelse for muslimer: (Se kapitel 12 i Menneskets søgen efter Gud.) Muslimer er tilhængere af islam, og de tror på Allah som deres eneste guddom og på Muhammad (570-632 e.v.t.) som hans sidste og vigtigste profet. Eftersom muslimer ikke tror på at Gud har en søn, betragter de Jesus Kristus som en af Guds mindre profeter, men ikke mere end det. Koranen, som er mindre end 1400 år gammel, citerer både De Hebraiske Skrifter og De Kristne Græske Skrifter. Der er store ligheder mellem islam og katolicismen. Begge religioner lærer om sjælens udødelighed, en tilstand hvor man pines for en tid, og et brændende helvede.
27 Et indlysende fælles udgangspunkt er troen på at der kun findes én sand Gud, og at Bibelen er inspireret af ham. De der har studeret Koranen nøje, vil have set henvisninger til Toraen, Salmerne og Evangelierne og læst at disse bør anerkendes som Guds ord og adlydes. Du kan derfor tilbyde at studere disse dele af Bibelen med den besøgte.
28 Denne præsentation kunne måske med gode resultater bruges over for en muslim: „Jeg ved kun lidt om den muslimske tro, men i denne bog har jeg læst om nogle af de læresætninger din tro indeholder. [Slå op på side 24 i ’Ræsonnerebogen’.] Der står her at I tror at Jesus var en profet, men at Muhammad var den sidste og vigtigste profet. Tror I også at Moses var en sand profet? [Lad den besøgte svare.] Må jeg vise dig hvad Moses lærte om Guds navn?“ Læs derefter Anden Mosebog 6:2, 3. Når du kommer på genbesøg, kan du bruge brochuren Sand hengivelse til Gud og hans vilje — nu og tale om afsnittet „Én Gud, én religion“ på side 13.
29 I dag handler mange i harmoni med ordene i Esajas 55:6, hvor der står: „Søg Jehova mens han kan findes. Kald på ham mens han er nær.“ Dette henvender sig til alle oprigtige, uanset hvilket sprog de taler, eller hvilken religiøs baggrund de har. Vi kan være forvissede om at Jehova vil velsigne vore bestræbelser når vi forsøger at ’gøre disciple af folk af alle nationerne’. — Matt. 28:19.
[Ramme på side 6]
Publikationer der er skrevet med henblik på nogle der ikke er kristne
Buddhister
Breve fra en far (brochure)
„Se! Jeg gør alting nyt“ (brochure)
Kinesisk baggrund
Hvordan finder man evigvarende fred og lykke? (brochure)
Hinduer
Fra Kurukshetra til Harmagedon — Du kan overleve (brochure)
Hvem vil hjælpe os med at løse vore problemer? (brochure)
Sandheden fra Gud er vejen til frigørelse (brochure)
Døden overvindes — Vil du få del i sejren? (brochure)
Why Should We Worship God in Love and Truth? (brochure)
Jøder
A Peaceful New World — Will It Come? (traktat nr. 17)
Jehovas Vidner — Hvad går deres tro ud på? (traktat nr. 18)
Vil der nogen sinde komme en verden uden krig? (brochure)
Muslimer
How to Find the Road to Paradise (traktat)
Sand hengivelse til Gud og hans vilje — nu (brochure)