Repetition af stof fra Den Teokratiske Skole
Følgende spørgsmål vil blive behandlet mundtligt på Den Teokratiske Skole i ugen fra 26. april 2004. Tilsynsmanden for Den Teokratiske Skole leder en 30 minutters mundtlig repetition af det stof som har været gennemgået i ugen fra 1. marts til 26. april 2004. [Bemærk: Hvis der ikke er kildehenvisninger efter spørgsmålene, må man selv undersøge emnet for at finde svarene. — Se Den Teokratiske Skole — til gavn for kristne forkyndere, side 35-37].
TALEEGENSKABER
1. Hvorfor er det bedre at tale ud fra en disposition end at bruge et fuldt manuskript når man holder et foredrag? [be, s. 166, § 3] Under fremførelsen hjælper dispositionen en til at tale mere naturligt, mere fra hjertet. Når man som taler er optaget af sine tilhørere, vil de kunne mærke at man virkelig tænker på dem og tilpasser sit stof til deres situation.
2. Hvordan kan man i tankerne lave en disposition når man forbereder sig til at gå ud i forkyndelsen? [be, s. 167, § 3] Ved at have et problem i tanke som mange i lokalsamfundet er optaget af; tænke på noget konkret som man vil sige om emnet, og forberede sig på et eller to skriftsteder. Overveje hvordan man kan understrege at Jehovas rige med Jesus Kristus som konge vil råde bod på problemet. Komme med et forslag til den besøgte på baggrund af det man har talt om.
3. Forklar ud fra Apostelgerninger 13:16-41 og 17:2, 3 hvordan Paulus ’logisk beviste at Jesus var Messias’. (Apg. 9:22) [be, s. 170, § 2] Paulus fandt først et fælles udgangspunkt, nemlig at jøderne hævdede at tro på hvad De Hebraiske Skrifter sagde om Messias. Fra disse skrifter udvalgte Paulus nogle dele der pegede frem til Messias’ liv og tjeneste, og han sammenholdt dem med det der fandt sted i forbindelse med Jesus. Han hjalp så sine tilhørere til at drage den logiske konklusion at Jesus var den lovede Messias.
4. Hvad er nogle af fordelene ved den ekstemporale fremførelse? [be, s. 175, § 1-4] (1) Den hjælper taleren til at være mere livlig og jordnær i sin måde at tale på; fremholdelsen virker derfor mere fængslende. (2) Den giver bedre øjenkontakt med tilhørerne. (3) Tilhørerne vil i højere grad få indtryk af at man kender sit emne, og at man oprigtigt mener det man siger. (4) Fremførelsen bliver mere fri og giver mulighed for om nødvendigt at tilpasse stoffet. (5) Den stimulerer ens egne tanker så man kan slappe af og uddybe visse tanker og understrege andre punkter.
5. Hvilke faldgruber er forbundet med den ekstemporale tale, og hvordan kan man undgå dem? [be, s. 175, § 5, til s. 176, § 3] Man kan undgå at overskride tiden hvis man overholder den tid man har valgt at bruge på hvert hovedafsnit. Faren for at blive for sikker på sig selv kan undgås ved at være ydmyg, og ved at huske at vi deltager i et undervisningsprogram hvor Jehova selv er den store Lærer. Frygten for at glemme noget kan overvindes ved at forberede sig godt og bede om Guds ånds hjælp. (Es. 30:20; Rom. 12:6-8)
OPGAVE NR. 1
6. Hvad gjorde den 97-årige Jakob ifølge beretningen i Første Mosebog 32:24-32 for at få Jehovas velsignelse, og hvad kan vi lære af det? [w02 1/8, s. 29-31] Jakob holdt sig Jehovas vilje for øje og værdsatte sin arv. Han bad indtrængende om Jehovas velsignelse og gjorde selv hvad han kunne i harmoni med Guds vilje. Uanset hvor gamle vi er, eller hvor længe vi har tjent Jehova, kan vi alle have gavn af at efterligne Jakob med hensyn til at koncentrere vores indsats om det væsentlige. Vi må blive ved med at kæmpe for at tjene Jehova af hele vort hjerte.
7. Hvad er „evnen til at tænke“, og hvordan kan den ’holde os på ret køl’ så vi ikke overreagerer? (Ordsp. 1:4) [w02 15/8, s. 21, 22] Det hebraiske ord der i Ordsprogene 1:4 gengives med „evnen til at tænke“, kommer af et rodord der betyder „at planlægge“, „at udtænke på forhånd“. Tænkeevnen indebærer derfor at man er forudseende og overvejer såvel de kortsigtede som de langsigtede følger af sine handlinger. „Der er intet menneske som ikke synder,“ og derfor skal det ikke forbavse os når vi nu og da synes at en trosfælle foruretter os. I erkendelse af det kan vi forberede os på situationen og tænke over hvordan vi vil reagere. Det vil hindre at vi farer op når noget går os på. (1 Kongebog 8:46)
8. Hvordan kan offentlige talere gøre skriftstederne til det bærende i deres foredrag? [be, s. 52, § 6, til s. 53, § 5] Talere bør ikke nøjes med at gengive oplysninger fra dispositionen, men vise hvordan de underbygges i Bibelen. Det kan de blandt andet gøre ved at forklare skriftstederne, bruge illustrationer og pege på anvendelsen af udvalgte skriftsteder. Offentlige talere må bestræbe sig på at hjælpe tilhørerne til at forstå Bibelen så de selv kan ræsonnere sig frem til hvad de må gøre for at handle i overensstemmelse med Guds vilje.
9. Hvilke afgørelser skal taleren selv træffe når han skal sætte kød på dispositionens ’skelet’, så resultatet bliver et indholdsrigt bibelsk foredrag? [be, s. 54, § 2-4] En taler må beslutte hvor megen tid han vil bruge på hvert enkelt underpunkt. Han må afgøre hvilke punkter der bedst vil fremhæve Guds ord, øge værdsættelsen af Jehova og hans gaver, understøtte hovedpunkterne og være til størst gavn for menigheden.
10. Hvorfor gav Jehova israelitterne i ørkenen manna uge efter uge, måned efter måned, og hvad kan vi lære af det? (5 Mos. 8:16) [w02 1/9, s. 30, § 3, 4] Jehova gav dem tilsyneladende denne manna, som nogle følte lede ved og blev trætte af at spise, som en prøve der skulle lære dem at være ydmyge og stole på ham. (5 Mos. 8:3) Når Jehova sørger for organisationsmæssige forbedringer og giver os forklaringer på bibelske sandheder gennem „den trofaste og kloge træl“, kan det også sætte vores ydmyghed på prøve. (Matt. 24:45-47)
DEN UGENTLIGE BIBELLÆSNING
11. Hvilken parallel kan vi på baggrund af Første Mosebog 37:12-17 drage mellem Josefs og Jesu indstilling? [w87 1/5, s. 12, § 12] Josef drog straks ud for at hjælpe sine brødre, skønt han kendte deres fjendtlige holdning til ham. (1 Mos. 37:5-11) Tilsvarende tog Jesus med glæde imod den opgave Jehova gav ham her på jorden, skønt det indebar store lidelser for ham.
12. Hvilken lighed var der mellem den barmhjertighed Josef viste ifølge beretningen i Første Mosebog 42:25-35, og Jesu barmhjertighed? [w87 1/5, s. 18, § 10; s. 19, § 17] Da Josef havde set at hans halvbrødre virkelig angrede af hjertet, viste han dem barmhjertighed ved at fylde deres sække med korn, og han sørgede også for at de fik deres penge tilbage og proviant til rejsen. En lignende barmhjertighed og omsorg viser Jesus de angrende „andre får“ i dag. (Joh. 10:16)
13. Hvordan svarer ’trælleskarens’ arbejde i dag til uddelingen af korn på Josefs tid? (1 Mos. 47:21-25) Under ledelse af den større Josef, Jesus Kristus, gør ’trælleskaren’ i dag alt hvad Bibelen bemyndiger den til, for at give Jehovas indviede vidner, såvel som de interesserede i verden, livsopretholdende åndelig føde. ’Trællen’ har desuden oprettet menigheder og forsynet dem med bibelsk læsestof så de kan tilså deres ’marker’. [w87 1/5, s. 15, § 3, 4]
14. Hvad afslørede Jehova med hensyn til sit navn ved at sige: „Jeg vil være det som jeg vil være“? (2 Mos. 3:14, 15) Jehova afslørede betydningen af sit navn. Navnet vidner om at han lader sig selv blive alt hvad der skal til, for at gennemføre sine hensigter. Han ville åbenbare sig som den der opfylder sine løfter på en måde som israelitternes forfædre aldrig havde oplevet. (2 Mos. 6:2, 3) [w95 1/3, s. 10, § 6]
15. Hvilke to farer, som fremgår af Anden Mosebog 16:2, 3, er forbundet med dét at beklage sig? [w93 15/3, s. 21] For det første virker en kritisk holdning smittende. For det andet er der en tendens til at problemet overdrives. I det pågældende tilfælde hævdede israelitterne at de ville være bedre stillet i Ægypten, hvor de kunne spise alt det brød og alt det kød de ønskede. De jamrede sig og sagde at de var blevet ført ud i ørkenen for at dø af sult.