Repetition af stof fra Den Teokratiske Skole
Følgende spørgsmål vil blive behandlet mundtligt på Den Teokratiske Skole i ugen fra 25. april 2005. Tilsynsmanden for Den Teokratiske Skole leder en 30 minutters mundtlig repetition af det stof som har været gennemgået i ugen fra 7. marts til 25. april 2005. [Bemærk: Hvis der ikke er kildehenvisninger efter spørgsmålene, må man selv undersøge emnet for at finde svarene. — Se Den Teokratiske Skole — til gavn for kristne forkyndere, side 35-37].
TALEEGENSKABER
1. Hvordan gør vi bedst mulig brug af det materiale vi har fået tildelt når vi udarbejder et foredrag, og hvorfor er det vigtigt? [be, s. 234, § 1-3, og rammerne] Vi bruger vores tildelte materiale bedst muligt ved at holde os til det emne vi har fået, og hente skriftsteder og hovedpunkter fra det opgivne materiale. Ved at gøre det viser vi respekt for det program „den trofaste og kloge træl“ har tilrettelagt for at uddele åndelig føde. (Matt. 24:45)
2. Hvor stor en del af det stof vi har fået tildelt, skal vi forsøge at tage med i et foredrag? [be, s. 234, § 4, til s. 235, § 1] Vi skal kun tage det med vi kan behandle tilstrækkelig godt på den tildelte tid, idet vi koncentrerer os om de dele der hjælper os til at nå målet med foredraget. Vi skal ikke ofre god undervisning og en god behandling af vigtige punkter blot for at give et overfladisk sammendrag af en masse oplysninger.
3. Hvordan kan vi få en samtale i gang ved hjælp af spørgsmål når vi er i forkyndelsen? (Apg. 8:30) [be, s. 236, § 2-5] Nogle forkyndere har fået den anden part til at udtrykke sig ved at vælge et emne som mange er optaget af, og spørge: „Har du nogen sinde spekuleret på . . . ?“ eller „Hvad mener du om . . . ?“ Mange vil være mere indstillede på at lytte til os hvis de også får lejlighed til at give udtryk for deres egne synspunkter.
4. Hvordan kan vi ved at stille spørgsmål hjælpe bibelstudieeleven til at bruge sin egen fornuft i forbindelse med tilbedelsen? (Rom. 12:1) [be, s. 238, § 2] Når vi kommer ind på centrale tanker, kan vi stille tillægsspørgsmål så eleven må svare med egne ord frem for blot at læse de trykte svar op. Vi kunne spørge: „Hvordan passer det vi taler om her, med det vi talte om lige før? Hvorfor er det vigtigt? Hvad bør det betyde for den måde vi lever på?“ Når vi stiller spørgsmål frem for at sige hvad vi selv mener, hjælper vi eleven til at bruge sin egen fornuft i forbindelse med tilbedelsen af Gud.
5. Hvilken funktion har de spørgsmål der stilles i Romerbrevet 8:31, 32 og Esajas 14:27? [be, s. 239, § 1, 2] I begge tilfælde brugte bibelskribenterne spørgsmål for at udtrykke deres overbevisning. Spørgsmålene i disse vers vidner om at den tanke de udtrykker, ikke kan modsiges. Vi kan bruge sådanne spørgsmål til at give det vi siger, større vægt.
OPGAVE NR. 1
6. Hvordan kan vi ‘lægge Kristus som grundvold’ i vores arbejde med at gøre disciple? (1 Kor. 3:11) [be, s. 278, § 1, 2] Hvis vi skal ‘lægge Kristus som grundvold’, må vi hjælpe folk til at få tro på Jesu genløsningsoffer som er grundlaget for at blive frelst. Vi må lære vore elever at betragte Kristus som vort forbillede og evangelierne som et mønster vi skal følge. (1 Pet. 2:21) Når vore elever kommer til at stå over for vanskelige afgørelser eller situationer, må vi lære dem at spørge sig selv: ‘Hvad ville Jesus have gjort? Vil det som jeg gør, vise at jeg har den rette værdsættelse af det han har gjort for mig?’ (Joh. 14:15, 21)
7. Eftersom Jehova overdrog regeringsmagten til sin søn i 1914, hvorfor beder vi så stadig „Lad dit rige komme“? (Matt. 6:9, 10) [be, s. 279, § 4] Når vi beder „Lad dit rige komme“, er det med tanke på at Riget vil „komme“ og ændre alt, sådan at profetier som dem i Daniel 2:44 og Åbenbaringen 21:2-4 vil blive opfyldt. Vi har fået befaling om at forkynde de velsignelser Guds rige snart vil bringe. (Matt. 24:14)
8. Hvorfor skulle alle kristne være interesserede i at kunne læse, og hvordan er Jesus et eksempel i denne henseende? [w03 15/3, s. 10, § 5; s. 12, § 2] Når Gud har givet os sit ord i skreven form, forventer han også at de der tilbeder ham, gør hvad de kan for at lære at læse godt. Det vil desuden være lettere at anvende Bibelens vejledning og ‘behandle sandhedens ord på rette måde’ hvis man kan læse Bibelen og de bibelske publikationer med forståelse. (2 Tim. 2:15) Jesus kunne læse, for selv i en alder af 12 år havde han en meningsfuld drøftelse med lærde mænd ved templet. (Luk. 2:46, 47)
9. Hvordan kan unge blive motiveret til at vokse åndeligt ved at lægge mærke til Josias’ og Jesu eksempel? [w03 1/4, s. 8, § 3, 4; s. 10, § 2] Da Guds ord blev læst op for den unge kong Josias, satte det stærke følelser i gang hos ham, og han følte sig tilskyndet til at tjene Jehova og gøre mere for at fremme den sande tilbedelse. (2 Krøn. 34:14-21, 33) For Jesus var målet ikke bare at gøre Jehovas vilje; det var en mission der skulle udføres. Han fandt glæde ved at gøre Jehovas vilje — det var tilfredsstillende for ham. (Joh. 4:34) Unge må opdyrke den rette motivation som kommer af at kende Skaberen, for at vokse åndeligt.
10. Hvorfor kan vi have fuld tillid til Gud? (Ordsp. 3:5, 6) [w03 1/11, s. 4, § 6 til s. 5, § 1] Vi kan have fuld tillid til Jehova Gud fordi han er hellig og aldrig kan blive fordærvet eller korrupt. (Es. 6:3) Hans kærlighed ligger desuden til grund for alt hvad han gør. (1 Joh. 4:8) Dertil kommer at han forstår os bedre end nogen anden. (Sl. 139:1, 6)
DEN UGENTLIGE BIBELLÆSNING
11. Hvorfor bad Hanna om at Jehova ville „give sin konge styrke“ når der ikke var nogen konge over Israel? (1 Sam. 2:10) I Moseloven var det forudsagt at israelitterne ville få en jordisk konge. (5 Mos. 17:14-18) Jakob udtalte i sin profeti på dødslejet: „Scepteret [et symbol på kongelig myndighed] vil ikke vige fra Juda.“ (1 Mos. 49:10) Og angående Sara — Israelitternes stammoder — havde Jehova sagt: „Folkeslags konger vil komme fra hende.“ (1 Mos. 17:16) Hannas bøn drejede sig derfor om en fremtidig konge. [w05 15/3; „Hovedpunkter fra Første Samuelsbog“]
12. Hvad kan vi lære af at Israel led nederlag på trods af at pagtens ark var i hærens midte? (1 Sam. 4:3, 4, 10) Det at tillægge genstande en overnaturlig kraft kan få katastrofale følger. Selv noget så helligt som „Jehovas pagts ark“ gav ikke mirakuløs beskyttelse. Vi må ‘vogte os for afguderne’. (1 Joh. 5:21) [w05 15/3, „Hovedpunkter fra Første Samuelsbog“; w02 1/ 7, s. 6-8]
13. Hvorfor omtaler Første Krønikebog 2:13-15 David som Isajs syvende søn, mens det fremgår af Første Samuelsbog 16:10, 11 at han var den ottende? Bibelen siger at Isaj „havde otte sønner“. (1 Sam. 17:12) Den ene af disse sønner levede åbenbart ikke længe nok til at han blev gift og fik børn. Uden efterkommere ville han ikke have krav på nogen arvelod i stammen, og det ville derfor ikke have nogen betydning at nævne ham i stamtavlerne over Isajs slægt. [w02 15/9, s. 31]
14. Hvad var det for en „ond ånd“ der skræmte Saul? (1 Sam. 16:14) Den onde ånd der berøvede Saul hans fred i sindet, var den onde tilbøjelighed i hans sind og hjerte — hans indre hang til det forkerte. Da Jehova tog sin hellige ånd fra Saul, mistede han dens beskyttelse og blev behersket af sin egen onde ånd. Eftersom Gud tillod denne ånd at overtage den hellige ånds plads, omtales denne onde ånd som „en ond ånd fra Jehova“. [w05 15/3; „Hovedpunkter fra Første Samuelsbog“]
15. Gik den spådom „Samuel“ gav gennem åndemediet i En-dor, i opfyldelse? (1 Sam. 28:16-19) Nej. Saul blev alvorligt såret i kampen mod filistrene, men begik derefter selvmord. (1 Sam. 31:1-4) Og trods forudsigelsen om at alle Sauls sønner ville dø sammen med ham, overlevede hans søn Isjbosjet. [w88 15/1, s. 3, § 3, 4]