Fire betingelser for et godt helbred
„DET er bedre at forebygge end at helbrede.“ Som dette mundheld så rigtigt siger, skal man ikke vente med at tænke på sit helbred til man bliver syg.
Selv om man ikke har opdaget nogen foruroligende symptomer, er det ikke sikkert at man har et godt helbred. En kinesisk vismand bemærkede for længe siden: „De der bekæmper en sygdom med medicin når sygdommen allerede er begyndt . . . ligner dem der først begynder at grave en brønd når de er blevet tørstige.“
Mange er sikkert klar over at det forholder sig sådan, og det er måske grunden til at de kursteder der findes flere steder ved mineralske kilder, er så populære. En kendt amerikansk professor i medicin har sagt angående disse kurbade: „Alt for få der ikke er direkte syge, benytter sig af de fordele de kunne opnå ved at gennemføre en kur der gav dem hvile, adspredelse og motion, tilpasset deres individuelle behov. Ved et kursted får man den hårdt tiltrængte mulighed for at opbygge og bevare et godt helbred.“
Hvorfor er der så få mennesker der tænker på at bevare et godt helbred? Mange mener sikkert at de har for travlt. Men det kan også godt være at der skal mere end almindelig bekymring for helbredet til før de fleste gør noget alvorligt for at opbygge og bevare et godt helbred. En kendt ernæringsekspert har i denne forbindelse sagt: „I årenes løb har jeg fundet at en patient, før han virkelig får lyst til at blive rask, må have en form for mission i livet — et eller andet meget vigtigt som han vil prøve at udføre så godt han formår . . . De fleste mennesker har ingen virkelig mission i livet.“
Et eksempel på at folk i almindelighed ikke viser nogen særlig interesse for at bevare et godt helbred, ses af at så mange ignorerer advarslerne om at cigaretrygning kan være skadelig for lunger og hjerte. Lægestanden selv kommer til kort når det drejer sig om at forebygge sygdomme og bevare et godt helbred. En af lægernes egne kritikere har sagt: „Det bliver mere og mere tydeligt hvor meningsløst det er at man ofrer milliardbeløb på behandling [af sygdomme] og intet på forebyggelse.“
Uanset hvad andre gør, er der imidlertid noget man selv kan gøre. Dr. J. F. Montague, en af Amerikas førende læger, har sagt: „Man bør lære sig selv at kende . . . i følgende henseender: Man må vide hvordan man reagerer over for forskellige former for mad, . . . drikke, motion og fornøjelser. Det er noget man bør vide.“ Der er fire grundlæggende ting der kan hjælpe en til at opnå et godt helbred, og som man gør vel i at være opmærksom på: (1) Fornuftige spisevaner; (2) regelmæssig motion; (3) tilstrækkelig hvile, afslapning og søvn, og (4) mental og følelsesmæssig balance.
Skønt disse råd er fornuftige og elementære, er det dog ikke altid nemt at overholde dem. Hvorfor ikke? På grund af nedarvede tilbøjeligheder. Når vi prøver at efterleve disse ting står vi over for det samme problem som apostelen Paulus: „Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.“ (Rom. 7:19) Men det kan vi ændre hvis vi virkelig ønsker det.
Fornuftige spisevaner
’For gravide kvinder er det vigtigere end nogen som helst medicin at de får den rette ernæring,’ har en af Amerikas førende gynækologer sagt for nylig. Dette gælder ikke alene gravide kvinder, men også alle andre som ønsker at være raske. Det fortælles at Hippokrates, der kaldes „lægekunstens fader“, har udtalt: „Din føde skal være dit lægemiddel.“ Men det er trods alt bedre at spise for at bevare et godt helbred end at spise for at blive rask.
Næsten alle ernæringseksperter er enige om at den mest udbredte fejl hvad angår spisevaner, er at spise for meget. Det er klogt at vise mådehold ved bordet. De der har stillesiddende arbejde, er overvægtige eller hele tiden plages af forskellige småskavanker, gør klogt i at følge det råd der gives i det inspirerede ordsprog: „Sæt dig en kniv på struben, ifald du er alt for sulten.“ — Ordsp. 23:2.
Hvordan kan man lære at vise selvbeherskelse ved bordet? Man må først og fremmest overbevise sig selv om at det betaler sig. Prøv det i en måneds tid, og De vil føle Dem meget bedre tilpas. Nogle har gjort det til en regel aldrig at spise mere end én portion, især hvis måltidet består af mere end én ret. Andre finder at det er en hjælp at spise færre retter mad ved hvert måltid. Det er også en fordel at undvære fedende desserter og i stedet nøjes med at spise frugt som dessert. Hvis man bliver inviteret ud til en stor middag kan man spise langsomt og på den måde undgå at spise for meget. Hvis man alligevel opdager at man har spist for meget, kan man springe det næste måltid over.
Men det er ikke nok at undgå at spise for meget, man må også undgå at få for meget af en næringsrig føde. Måske får man for meget fed mad. Nogle har derfor fundet det gavnligt hver dag at erstatte et af måltiderne med frugt eller frugtsaft. Det kan også være en hjælp til at bevare et godt helbred at man overholder en dag om ugen hvor man ikke spiser andet end frugt. Dette har man anbefalet som middel mod flere kroniske sygdomme.
Det hører med til at spise fornuftigt at man får den rette mængde vitaminer og mineraler. Mange mennesker har behov for et ekstra tilskud af visse af disse stoffer. Ifølge dr. Jean Mayer, en ernæringsekspert ved Harvard-universitetet, er „den traditionelle amerikanske kost ofte langt mere jernfattig end den kost mindre velstående landes befolkninger får“. Derfor er det vigtigt at man med mellemrum eller til stadighed får tilskud af jern „hvis man skal undgå tiltagende jernmangel“; dette gælder især yngre kvinder. Behovet for jerntilskud skyldes sikkert den overdrevne behandling eller „forædling“ fødemidlerne udsættes for i dag.
I denne forbindelse er det vigtigt at man spiser en tilstrækkelig mængde grønne grøntsager. Man mener således at „blad-grøntsager (som en slags forebyggende lægemiddel) har stor værdi set fra et ernæringsfysiologisk synspunkt og med hensyn til at bevare mennesket sundt“, fordi disse grøntsager har et rigt indhold af vitaminer og mineraler. Foruden at de er jernholdige og derfor er et godt middel mod blodmangel, „neutraliserer de syrerne i blodet og indvirker således på nyrerne at det stimulerer udskillelsen af affaldsstoffer“.
Tomater, æbler, surkål og løg virker basedannende, og man har netop opdaget at champignoner og løg er meget anvendelige til at bekæmpe et for højt kolesterolindhold i blodet. At være opmærksom på den rette ernæring er også med til at holde sindet sundt, hvilket især ældre mennesker bør tænke på.
Regelmæssig motion
Alle mennesker har godt af at få regelmæssig motion. Men især de der er overvægtige eller har stillesiddende arbejde bør sørge for at få den rette motion, hvilket nu bliver mere og mere anerkendt. En amerikansk gymnastikpædagog samlede engang et hold bestående af mænd i alle aldre fra 40 til 87 og lod dem gennemføre timelange øvelser tre gange om ugen. Efter kun seks ugers forløb sammenlignede han disse mænd med et lignende hold som ikke havde gennemgået øvelserne. Forskellen blev beskrevet som „slående“; de mænd der havde været med til øvelserne var blevet slankere, deres blodtryk var faldet, og deres forbrug af ilt var steget (et af de bedste tegn på styrke og sundhed). Bierman og Light, der begge er læger, har bemærket: „Motion . . . medvirker til at bevare det sunde menneskes velbefindende . . . og har en helbredende virkning på mange forskellige lidelser.“
Hvis motionen skal være gavnlig må den foregå så regelmæssigt som muligt. Nogle finder forskellige metoder til at huske det indtil det er blevet en vane for dem; andre sørger for at stå op nogle få minutter tidligere hver morgen for at gøre motion. Og nogle har fundet det gavnligt at spadsere når som helst det er belejligt i stedet for at køre, og at benytte trapperne i stedet for bare at tage elevatoren. Der findes mange former for motion der gavner både musklerne og nerverne. Man kan for eksempel benytte håndvægte, gøre armbøjninger, eller lignende.
Især med henblik på de mennesker der har stillesiddende arbejde og er tilbøjelige til at tage på i vægt, anbefaler nogle læger at man tager en løbetur i luntetrav eller gør løbeøvelser på stedet. Disse former for motion styrker lungerne og hjertet; derfor anbefaler nogle forsikringsselskaber også løbeture i luntetrav. Ifølge et helsetidsskrift (Prevention, juli 1968) er en sådan løbetur i roligt tempo „en af de letteste og billigste former for motion og det allerbedste for helbredet som helhed“. Man skal naturligvis ikke overdrive. De der til daglig går meget og går op og ned ad mange trapper får måske al den motion de har brug for. Vi må heller ikke glemme apostelen Paulus’ inspirerede råd: „Legemlig opøvelse er kun nyttig til lidt.“ — 1 Tim. 4:8.
Hvile, afslapning og søvn
En hel del mennesker har ikke spor besvær med at slappe af; de kan selv bedømme hvor meget de behøver at hvile sig, og de får den fornødne søvn. Men andre må arbejde på at opnå dette. Måske skyldes dette at de er tynde og nervøse og hører til den type som af nogle betegnes som den ektomorfe. Det kan også være fordi de af naturen er anspændte, eller det kan skyldes en misforstået pligtfølelse. Grunden kan også være en materialistisk indstilling; disse mennesker prøver måske at blive rige eller at samle sig verdslige skatte, eller gør måske for meget ud af at søge fornøjelser.
Hvis man bare vil gøre noget for det, kan man godt lære at slappe af. Lær at arbejde støt og roligt; tro ikke at De absolut må arbejde i højeste gear hele tiden. En musiker må lære at slappe af hvis han skal fremføre et stykke musik på rette måde og uden at blive træt, og det samme gælder ved mange andre former for aktivitet som kræver noget af hjernen, hjertet og musklerne. Vær årvågen, men fysisk afslappet, når De kører bil. Hvis De smiler vil det hjælpe Dem til at slappe af. Det samme vil være en hjælp når De udfører andet der, ligesom bilkørsel, kræver årvågenhed og indebærer et ansvar. Afslappethed giver fysisk velvære og hjælper til at bevare den mentale og følelsesmæssige ligevægt. Det er et spørgsmål om selvbeherskelse!
Det er også vigtigt at få tilstrækkeligt med hvile, og her tænker vi ikke bare på selve nattesøvnen. Tro ikke at De må og skal være aktiv lige fra De står op til De går i seng. Giv Dem tid til hvile og til den rette form for adspredelse. Prøv heller ikke i tankeløshed eller overdreven stræbsomhed at lægge et alt for stramt program når De for eksempel holder ferie eller er på rejse.
Hvis man skal bevare et godt helbred må man heller ikke undervurdere søvnens betydning. Nogle mennesker har tydeligvis brug for mere søvn end andre. Kvinder behøver som regel mere søvn end mænd, og børn mere end voksne.
Søvnløshed er måske straffen for at have spist forkert, at have forsømt at få motion, eller andre lignende forsyndelser. Den kan også skyldes ængstelse, skuffelse, skyldfølelse og lignende skadelige følelser. Hvis man skal have en god nattesøvn må man fjerne disse følelser fra sindet. Hvis det er nye lyde i Deres omgivelser der virker forstyrrende, så slap alligevel af. Det er muligt at vænne sig til dem hvis man virkelig sætter noget ind på det, og således kan man falde i søvn på trods af lydene. Som man siger: ’Hvis man ikke kan fjerne ondet, må man lære at leve med det.’ Lær at sætte tempoet lidt ned om aftenen før De går i seng. Nogle har fundet at det er en hjælp at drikke et glas varm druesaft, appelsinsaft eller mælk. To amerikanske eksperter i søvn og søvnløshed, G. G. Luce og dr. Segal, giver følgende råd:
„Hvis man virkelig ønsker at sove bedre om natten, må man være villig til at gøre noget for at få et godt helbred. Man må være forberedt på at spise som en sportsmand, undvære stivelse, søde sager og unødvendig mad. Man bør også indlede et fremadskridende motionsprogram der skal følges hver dag. Den der udelukkende holder sig i gang på kaffe, cigaretter og nerveenergi og fortsætter ifølge inertiens lov, kan ikke forvente en god nattesøvn.“
Sind og følelser i balance
Ja, hvis man fortsat skal have et godt helbred, må man også tage den psykosomatiske faktor i betragtning, det vil sige sindets og følelsernes indvirkning på legemet. På dette område findes der ingen bedre vejleder end Guds ord. Bibelen viser at der er visse ting der virker nedbrydende på legemet; dette gælder for eksempel løsagtighed, fjendskaber, misundelse, hidsighed, svir og drukkenskab. — Gal. 5:19-21.
På den anden side findes der også gavnlige følelser, som „åndens frugt, [blandt andet] kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed, afholdenhed [selvbeherskelse, New World Translation]“. Ja, Bibelen siger med god grund at „glad hjerte er godt for legemet“ og at „gudsfrygten er nyttig til alt“, det nuværende liv indbefattet. — Gal. 5:22, 23; Ordsp. 17:22; 1 Tim. 4:8.
Man opnår ikke et godt helbred ved altid at springe over hvor gærdet er lavest. De mennesker der virkelig føler at de har en opgave og mission i livet, vil søge at udnytte deres tid og deres mentale og fysiske evner på allerbedste måde. De gør derfor klogt i ligevægtigt at søge at opfylde de fire nævnte betingelser for et godt helbred: fornuftige spisevaner, regelmæssig motion, tilstrækkeligt med hvile, afslapning og søvn, samt et velafbalanceret sind og følelsesliv. Hvis man gør dette vil man ikke alene kunne udføre sin livsopgave bedre, men man vil også erfare hvor herligt det er at føle sig virkelig godt tilpas.