Kommer De altid galt af sted?
EN MAND i Brooklyn i New York opdagede at hans nabo havde startet sin bil og var ved at køre. Da han gerne selv ville køre med, ilede han ud af huset. Men han så ikke at nogle håndværkere havde efterladt et rør på fortovet, så han snublede og brækkede sin ene knæskal. Nogle få år senere blev hans ryg beskadiget da en tung rulle papir som han var ved at sætte på plads, faldt ned over ham. Kort tid efter fik han brok fordi han løftede nogle tunge kasser, og ikke så snart var han blevet rask før han igen fik brok på præcis samme måde. Tilsyneladende var denne mand mere tilbøjelig til at komme galt af sted end andre.
Det ser virkelig ud til at nogle mennesker kommer ud for flere uheld end andre gør under de samme omstændigheder. Måske har De selv oplevet det? Kommer De gang på gang galt af sted, for eksempel ved at snuble over noget der ligger på gulvet, ved at falde ned ad trapper eller stiger, eller ved at skære Dem når De arbejder med skarpt værktøj? Hvordan kan det være at nogle mennesker tilsyneladende kommer ud for flere uheld end andre? Hvad kan man gøre for at overvinde disse vanskeligheder?
Det kan virkelig være et problem for de mennesker der har det sådan. Ikke alene er det ubehageligt for dem at komme til skade, men det kan også være en ulempe for dem på deres arbejdsplads. Nogle arbejdsgivere er måske tilbøjelige til at afskedige dem for derved at nedbringe antallet af ulykker på arbejdspladsen.
Hvorfor er nogle mere uheldige end andre?
Det er svært at finde en nøjagtig begrundelse for at nogle kommer ud for flere uheld end andre. Men det er tilsyneladende blevet bevist at den slags mennesker findes, for professor Hans Hahn anslår at 25 procent af alle mennesker har dette problem. Andre forskere mener at 40 til 60 procent af uheldene på en arbejdsplads går ud over en mindre gruppe af personalet, nemlig 10 til 30 procent.
Der er utvivlsomt mange faktorer der spiller ind. Årsagen kan være at disse mennesker ikke har fået en tilstrækkelig grundig oplæring i det arbejde de udfører. Den mand der kom til skade da papirrullen faldt ned over ham, manglede den rette oplæring i hvordan arbejdet skulle udføres. Han hjalp til med et arbejde han ikke var kendt med.
En lignende situation kan opstå på en fabrik, hvis man sætter en mand til at passe en maskine uden at han i forvejen er blevet oplært og uden tilstrækkeligt opsyn. Risikoen for at komme galt af sted er større for ham end for en der har fået den rette oplæring i hvordan arbejdet skal gøres.
En anden faktor er måske at man er uegnet til det arbejde man har fordi man er længere om at opfatte en ting, mens det er nødvendigt at være årvågen og reagere hurtigt for at kunne udføre arbejdet rigtigt. Derfor er man måske mere tilbøjelig til at komme galt af sted. Hvis man fik et andet arbejde som man var bedre i stand til at udføre, ville man sikkert ikke komme ud for nær så mange uheld.
Det samme kan være tilfældet, hvis man ikke er fysisk udrustet til et arbejde som kræver at man skal løfte tunge genstande. Måske vil man være bedre egnet til at udføre kontorarbejde, og er ikke stærk nok til et arbejde der kræver fysisk styrke. Man kan nemt komme galt af sted hvis man nægter at anerkende dette.
Det kan også være at man hører til den nervøse type. En mand der hører til denne type bliver måske let forvirret eller ophidset og mister besindelsen når han udsættes for nervepres. Hvis der er noget der ikke går som det skal, glemmer han at være forsigtig og reagerer så voldsomt at han nemt kan komme ud for et uheld.
Hvordan man overvinder problemet
Der findes ingen patentløsning på problemet, for der er mange faktorer der spiller ind. Men noget kan man gøre.
Hvis en arbejdsgiver har ansat en mand der er mere uheldig end andre, må han anerkende mandens begrænsning. Det kan være umagen værd at give ham en bedre oplæring og sætte ham grundigere ind i visse sikkerhedsforanstaltninger. Dette kan fremme produktionen og nedbringe antallet af ulykker på arbejdspladsen. Måske vil det være bedre at overflytte vedkommende til et andet arbejde som han bedre kan bestride.
Den der ofte kommer galt af sted må også selv kende sin begrænsning. Hvis han ikke er fysisk udrustet til at udføre et arbejde hvor han skal løfte tunge ting, vil det være klogere af ham at søge et andet arbejde og således undgå de uheld han muligvis ville komme ud for. Hvis et bestemt arbejde udsætter ham for et stærkt nervepres og han ved om sig selv at han er meget nervøst anlagt og nemt kommer i affekt, kunne han søge et andet arbejde. Ved således at kende sin begrænsning kan han prøve at undgå de situationer som han af erfaring ved vil indebære en vis fare for ham.
I mange tilfælde sker uheldene fordi man mister selvbeherskelsen under stærk følelsesmæssig belastning. Det sker ikke så sjældent at en bilist der er under et sådant pres og måske er ophidset over noget, kommer ud for et biluheld. Hvis man gang på gang kommer ud for uheld fordi man har nemt ved at blive vred eller ophidset, gør man derfor klogt i at arbejde på at opdyrke selvbeherskelse. Man må lære at se stort på de ting der kan forårsage unødvendig vrede. Det er det råd Bibelen giver. — Ordsp. 19:11.
Forudse farlige situationer
I nogle lande står der ved hver jernbaneoverskæring et skilt med denne advarsel til bilister: „Stands! Se Dem for! Lyt!“ Hvis man skal undgå uheld i andre situationer kunne man med fordel tænke på en advarsel som denne: Stands op! Se Dem for! Tænk Dem om!
Hvis man vænner sig til at tage et overblik over situationen før man handler, er det mindre sandsynligt at der sker et uheld. Hvis den tidligere omtalte mand havde set sig for da han løb ud af huset, ville han utvivlsomt have opdaget det rør der lå på fortovet og ville ikke være snublet over det.
Hvis man én gang har tillagt sig den vane at fare nervøst omkring, vil det være svært at vænne sig til at standse op og tænke sig om. Men hvis man gør en bevidst indsats for at være mere forsigtig, er der større chance for at man ikke kommer til skade. Alene tanken om hvor smertefulde og bekostelige tidligere uheld har været, skulle kunne få en til at foretage en ændring.
I mange tilfælde kan man forudse hvad der vil ske i en bestemt situation. Lad os for eksempel antage at De har bonede gulve i Deres hus. For at beskytte gulvene og fremhæve den pæne, blankpolerede overflade, lægger De måske nogle løbere på gulvet. Men lad det ikke være nok med det; prøv at forudse hvad der kan ske når De træder på en af disse løbere mens De iler ud for at åbne entrédøren eller hen for at tage telefonen. Løberen glider måske, og De kan falde og slå Dem alvorligt. Hvis De har forudset denne mulighed, kan De prøve at undgå uheld ved at fastgøre et skridsikkert stof på undersiden af løberne.
I en anden situation er man måske ved at tænde for en gasovn. Her kan man komme ud for et alvorligt uheld hvis man ikke forudser hvad der kan ske dersom ovnen er fuld af gas. Den kan simpelt hen eksplodere. I stedet for at åbne for gashanen før man stryger tændstikken, bør man først åbne for gassen bagefter, for at der ikke skal strømme for meget gas ud. På denne måde har man vist omtanke.
Når man sidder i et badekar fyldt med vand får man måske pludselig lyst til at åbne for radioen eller tænde det elektriske lys. Her må man igen standse op og tænke sig om. Kan der være fare på færde? Hvad kan der ske hvis jeg rører ved et elektrisk apparat mens jeg sidder i vandet? Da vand er en god elektrisk leder, kan resultatet blive et dødbringende elektrisk stød.
Lad os antage at man står op om natten for at hente noget medicin i medicinskabet. Man ved hvor flasken plejer at stå og rækker ud efter den uden at tænde lyset. Dette er endnu en farlig situation. Man må standse op et øjeblik og tænke sig om. Man må spørge sig selv: „Hvad nu hvis en eller anden har flyttet flasken og jeg får fat i den forkerte?“ Det kan få alvorlige følger. Den samme fare eksisterer hvis man tager medicin af en flaske der ikke er forsynet med etiket. Det er alt for nemt at tage fejl. Den slags fælder må man vænne sig til at holde øjnene åbne for og undgå.
Endnu en farlig situation kan opstå hvis man sidder i en parkeret bil mens motoren er i gang og vinduerne er lukkede. Det har nogle mennesker gjort om vinteren for at holde bilens varmesystem i gang mens de ventede på en eller anden. Men hvad kan der ske hvis der ikke kommer frisk luft ind i bilen? Indtrængende kulilte kan dræbe passagererne. Dette er sket utallige gange.
Den slags situationer ender med en ulykke hvis man ikke på forhånd har vænnet sig til at forudse faren. Ligesom man allerede fra barn må vænne sig til at se til begge sider før man går over gaden, må man, hvis man er særlig tilbøjelig til at komme galt af sted, til stadighed minde sig selv om at standse op, se sig for og tænke sig om. Man må hele tiden huske på at man har nemt ved at komme galt af sted, således at forsigtighed til sidst bliver en vane.
Når man bliver oplyst om sikkerhedsforanstaltninger på sin arbejdsplads, må man skænke dem mere end almindelig opmærksomhed og huske på at man i højere grad end mange andre har brug for disse instruktioner. Når man i et blad finder en artikel der handler om hvordan man kan undgå uheld, er det klogt at læse den grundigt igennem for bedre at kunne forudse farlige situationer. Når man læser om andre der kommer galt af sted, kan man lægge særlig mærke til hvad det var de gjorde forkert, således at man selv kan undgå det.
Ved at gøre det til en vane at standse op, se sig for og tænke sig om før man handler, vil man automatisk blive forsigtig under alle forhold. Derved vil man blive sparet for mange ubehagelige uheld, og man vil undgå at blive stemplet som en der altid kommer galt af sted.