Træf eleverne i Gileads 48. klasse
„VIDUNDERLIGT! Fantastisk!“ „Herligt!“ „Ubeskrivelig dejligt!“ „Det er den bedste uddannelse en ung heltidsforkynder af Jehovas gode nyhed kan få.“
Sådan lød det begejstret fra de glade elever i Gileadskolens otteogfyrretyvende klasse. Det er et udtryk for hvordan de fireoghalvtreds elever følte efter fem måneders undervisning til missionærgerning, som de havde modtaget på Vagttårnets bibelskole Gilead i Brooklyn, New York.
Det var også en glæde at være sammen med disse unge, åndeligsindede heltidstjenere for Jehova Gud. Man blev hurtigt smittet af deres glødende begejstring, som blandt andet hang sammen med at de glædede sig til at komme ud til deres missionæropgaver. Det lyste ud af dem at de var fyldt med forventning om at komme til at virke i fireogtyve lande hvor folk har brug for åndelig hjælp. Man mærkede også hurtigt at disse elever følte et stort ansvar for at løse de opgaver de havde fået. De var sikre på at deres arbejde i disse lande ville hjælpe mange til at finde den vej der fører til evigt liv. — Matt. 7:13, 14.
Ligesom de tidligere klasser i Gilead var den otteogfyrretyvende meget internationalt præget. Eleverne kom fra Korea, Japan, Kenya, Zambia, Østrig, Danmark, Haiti, Colombia, Argentina og andre lande; enogtyve, for at være helt nøjagtig. Elevernes gennemsnitsalder lå på omkring syvogtyve år og de havde været vidner for Jehova i gennemsnitlig ti år. Tre grupper af eleverne studerede fransk, koreansk og spansk. En fjerde gruppe studerede verdenshistorie, idet eleverne i denne gruppe først skulle lære det fremmede sprog der tales i deres missionærdistrikt når de kom til det pågældende land.
De tidligere gileadklasser har hver haft omkring 100 elever, men i denne var der kun fireoghalvtreds. Skyldes dette mangel på ansøgere? Nej, der er mange unge Jehovas vidner rundt omkring i verden der er ivrige efter at komme på Gilead. Men nogle af de værelser som skolen før rådede over har for en tid måttet bruges til at huse det personale der på Vagttårnsselskabets kontor og trykkeri søger at klare den stadig voksende efterspørgsel efter bibelsk læsestof. I hele verden er der hver dag flere og flere som ønsker at lære sandheden om Gud at kende gennem hans ord Bibelen. Derfor har de missionærer som allerede er i gang med forkyndergerningen og hundredtusinder af andre Jehovas vidner brug for bøger og blade som forklarer Bibelen for alle disse åndeligt sultne mennesker.
De havde missionærtjenesten og Gileadskolen som mål
Mange i denne klasse har haft Gilead som mål i lang tid. For at nå dette mål tog de heltidsforkyndelsen op — den kaldes ofte pionertjenesten. Læs hvad en ung elev fra Østrig selv fortæller om hvordan hun stræbte efter en missionæruddannelse på Gilead:
„Lige siden jeg var en lille pige har mine forældre fortalt mig om pionertjenesten, og jeg fik tidligt et stærkt ønske om at blive pioner. Jeg husker at jeg læste en artikel om pionertjenesten da jeg var ti år gammel. Jeg græd fordi jeg måtte gå i skole i stedet for at blive pioner. Jeg husker også at jeg fik en pioneransøgning da jeg var tolv år gammel og læste den hver aften før jeg faldt i søvn. Jeg gik sådan op i det.
Til sidst var jeg færdig med skolen og kunne nu blive det jeg havde ønsket så meget — pioner. Men min moder plejede at sige til mig: ’En god tjener for Jehova har altid et mål.’ Kort efter at jeg var begyndt som pioner gjorde jeg derfor Gilead til mit mål. Jeg var meget ivrig efter at komme der, men jeg måtte vente indtil jeg var gammel nok. Nu har Jehova hjulpet mig til at nå det mål som jeg har glædet mig til så længe, og i dag ser jeg frem til at tage til Kenya for der at fortælle folk om alle de dejlige ting jeg har lært på Gileadskolen.“
En elev fra Guiana fortalte at da hun var elleve år gammel hjalp to missionærer hendes mor til at lære Bibelen at kende. Hun ønskede allerede dengang at være med i det samme kristne arbejde som de udførte. Otte år senere begyndte hun i pionertjenesten, og i dag glæder hun sig til at tjene som missionær i Sierra Leone.
Nogle af eleverne havde opgivet forretning og afslået tilbud om uddannelse for i stedet at stræbe efter heltidstjenesten og Gileadskolen. En af dem skilte sig af med et indbringende hotel og en restaurant i Argentina. En anden havde fået et legat til at studere kunst i Europa. Da han fik at vide at han kunne bruge pengene til hvad han ville, brugte han dem til at komme i gang som pioner. En ung mand fra Irland havde af sin fader fået tilbud om en højere uddannelse, men han holdt fast ved sit mål — heltidstjenesten og uddannelsen til missionær på Gileadskolen. Han og hans hustru er nu på vej til Congo (Kinshasa) i Afrika.
Vidnesbyrd om deres åndelige modenhed
Når man var sammen med disse nidkære elever lagde man hurtigt mærke til deres åndelige modenhed og gode kristne egenskaber. En elev fra Haiti havde således forladt et godt betalt arbejde for at bruge al sin tid til at forkynde på et sted hvor der ikke var nogen Jehovas vidner og hvor det var svært at få arbejde. Han var fast besluttet på at blive dér. Inden han tog af sted købte han derfor lidt udstyr så han kunne ernære sig selv ved at arbejde som barber. Hans tro og beslutsomhed blev velsignet, for han hjalp elleve mennesker, deriblandt en protestantisk præst, til at lære sandhedsbudskabet fra Gud at kende.
En elev fra Chile var taget til en havneby for at forkynde, selv om han ingen penge havde. En måned senere ville han få tilsendt nogle, men hvordan klarede han sig i mellemtiden? Han fortæller: „Den første morgen fik jeg ingen morgenmad, for jeg havde ingen penge. Jeg mindede mig selv om det skriftsted der siger at en arbejder er sin løn værd. (Luk. 10:7) Så jeg tog min taske og gik fra dør til dør med sandhedsbudskabet fra Gud. Ved middagstid havde jeg fået så mange bidrag for de bøger og blade som jeg efterlod hos interesserede mennesker, at jeg kunne få et måltid.
I hele den måned satte jeg fuldstændig min lid til at Jehova ville sørge for mig, og han svigtede mig aldrig. Da nogle af mine venner havde prøvet at råde mig fra at tage til denne havneby uden penge, havde jeg tillidsfuldt sagt til dem at Jehova ville sørge for alting, og det gjorde han. Da de senere fik at vide hvordan det var gået mig, udbrød de: ’Ja, Jehova sørger virkelig for sine tjenere!’“ En sådan tro afspejler en beundringsværdig indstilling og et vidt åndeligt udsyn!
En elev fra Kenya havde vist sin åndelighed ved at være udholdende trods hård modstand fra sine forældre. De ønskede ikke at hun skulle blive en kristen. Hendes fader truede med at slå hende ihjel hvis hun ikke forlod „de der hvide aber“, som han plejede at kalde Jehovas vidner. Da han så at hans trusler intet udrettede, lejede han nogle voldsmænd til at gøre hende fortræd. Hun fortæller:
„Med Jehovas beskyttelse lykkedes det mig altid at undgå dem. Under denne svære modstand så jeg hele tiden klart at heltidstjenesten og Gileadskolen var det eneste i livet der var vigtigt og noget værd.
Derfor arbejdede jeg meget hårdt i to år for at opspare penge nok til at jeg kunne begynde som pioner. Til sidst lykkedes det for mig at opnå dette det lykkeligste af alt. Og da jeg fik brev med en indbydelse til at komme på Gilead blev jeg så henrykt at det var som om jeg svævede i skyerne. Jeg fortalte alle og enhver at jeg skulle på missionærskole. Ord kan slet ikke udtrykke min glæde over at have gennemgået Gileadskolen og nu at kunne se frem til at være missionær for Jehova, den sande Gud.“
Denne begejstring og nidkærhed hos eleverne i den otteogfyrretyvende klasse, forbundet med deres store åndelige modenhed, vil gøre dem til gode aktiver i de lande hvor de skal virke som lærere i Guds ord. Deres kristne arbejde i sådanne lande vil bringe åndelige velsignelser til mange som sukker over den forvirring af problemer menneskeheden står over for i dag.
Den festlige afslutning
Så blev det den sidste dag! Og hvilken dag! Den var imødeset med spænding, denne den 8. marts, og der var forår i luften lige fra morgenstunden. At der var noget særligt ved den blev man klar over lige så snart man trådte ind i kongressalen. Dette glade syn af elever og deres slægtninge og gæster. Denne summen af livlig samtale, overdøvet af høje glædesudbrud når gamle venner mødtes. Der var glæde og feststemning i denne forsamling på 2064!
Klokken 10 begyndte programmet ved afslutningsfesten med en sang og derefter fulgte en bøn. N. H. Knorr, præsidenten for Watch Tower Society, bød alle hjerteligt velkommen. Dernæst indbød han Gileadskolens lærere til at sige nogle afsluttende ord til elevholdet. Da telegrammer fra over tyve lande blev oplæst, forstod man hvor mange rundt om på jorden der tænkte på denne afslutningsfest for den otteogfyrretyvende gileadklasse.
F. W. Franz, vicepræsidenten for Selskabet, talte. Han gjorde det klart at sande kristne ikke kan forvente en stor tilstrømning til deres rækker efter at den falske religions verdensimperium, Babylon den Store, er blevet tilintetgjort. Kristne er forpligtet til at advare folk og hjælpe dem til at forlade Babylon den Store nu, før det er for sent. Når først ødelæggelsen af denne symbolske by begynder, er der intet håb om at undslippe for dem der befinder sig i den. — Åb. 18:4.
N. H. Knorrs foredrag, „Vejen“, var en kærlig og indtrængende formaning. Han rådede alle til at undgå hvad som helst der kunne hindre dem i at høre Guds røst som fortæller hvilken vej de skal gå. (Es. 30:21) Han viste at bladet Vagttårnet, der kommer til ens hjem to gange om måneden, er som en stemme der minder en om at blive på den vej der behager Gud. Noget andet som kan beskytte en i den retning er at man holder sig nær til Jehovas tjenere. Deres gode, opbyggende selskab tjener også som en påmindelse om at blive på den vej der fører til liv.
Om eftermiddagen sang elever i deres hjemlands dragter sange på forskellige sprog, til stor glæde for forsamlingen. Fængslende var også den del af programmet som hed „Kærlighed er enhedens fuldkomne bånd“, et bibelsk skuespil bygget over Esters bog i Bibelen. En indtrængende bøn afsluttede programmet, en mindeværdig afslutning for Gileadskolens otteogfyrretyvende klasse.
[Illustration på side 12]
Vagttårnets Bibelskole Gileads 48. klasse
Fra venstre til højre.
Forreste række: C. Arai; S. Raphael; I. Rivera; E. Morgan; J. Tagg; E. Rollason; P. Reid; M. Haeusler.
Anden række: B. Andrew; T. Sawada; P. Fry; A. Nishigori; F. McAlman; H. M. Laustsen; A. V. Laustsen; R. Caicedo.
Tredje række: J. Dölling; L. Peters; K. Lull; M. Berrios; L. Delgado; J. Stevens; M. Lyons; M. Seda; H. Rieder.
Fjerde række: W. Acevedo; J. Pallett; C. Nigl; D. Vercueil; H. Yuh; N. Alleyne; R. Kopezny; A. Barnes; F. Baker; A. Acevedo.
Femte række: A. Matos; T. Andrew; N. Haeusler; H. Ardiles; D. Sartison; A. Schullo; H. Sanui; T. Kardos; D. Lucas.
Sjette række: W. Gillette; G. Sartison; M. Whittingslow; J. Baker; P. Barnes; J. Breitfuss; U. Nigl; A. Long; R. Traverso; A. Thibou.