Gilead — den skole eleverne elsker!

„JEG var ikke særlig glad for at gå i skole,“ siger Curtis og tænker på dengang han gik på highschool. „Jeg brød mig heller ikke om at gå på college. Men det var før jeg blev et af Jehovas vidner,“ fortsætter han. Hans kone Kathy forklarer hvorfor: „På highschool giver de én nogle oplysninger som man på det tidspunkt ikke synes at man kan bruge til noget. Og er man genert, som jeg, overlades man til at klare sig selv. Jeg følte virkelig at det var spild af tid at gå i skole i 12 år.“

Alligevel har Curtis, 31 år, og Kathy, 32 år, lige gennemgået en anden skole — Vagttårnets bibelskole Gilead. „Gilead var noget helt andet,“ siger Kathy. „Lærerne gik op i at undervise og de viste personlig interesse for hver eneste elev. Jeg havde stor gavn af skolen fordi den hjalp mig til at finde ud af hvad der er mit mål i livet.“

To andre gileadelever, Michael og Sheryl, der begge er 27 år, har en lignende beretning at fortælle. „Highschool er meget konkurrencepræget,“ siger Michael, „og bidrager egentlig ikke til at man lærer noget. Jeg havde en vanskelig skoletid, og var glad da den var overstået.“ „Grunden,“ siger Sheryl, „er at mange i skolerne i dag ikke er særlig interesserede. I mange tilfælde vil lærerne helst ligne eleverne så meget som muligt, og er man anderledes passer man slet ikke ind i systemet.“ „Med Gileadskolen er der derimod en hensigt,“ tilføjer Michael. „Den er oprettet for at hjælpe en til at udføre det arbejde man holder af. Man lærer hvordan man bedre kan hjælpe folk — man lærer at interessere sig for dem. Det har altid været mit ønske at få del i heltidsforkyndelsen, og Gileadskolen lagde vægt på hvordan man kan tjene Jehova fuldt ud uanset hvad andre gør.“

For begge par gælder det at de for nylig har overværet Gileadskolen. De var blandt de 38 elever der udgik fra skolen søndag den 11. september 1983. Afslutningshøjtideligheden blev holdt i Jehovas Vidners stævnehal i Queens i New York, og blev overværet af 2023. Programmet blev transmitteret til Brooklyn Betel så flere hundrede andre kunne høre og se det på fjernsyn.

Men hvad er Gilead egentlig? Og hvorfor er det en skole som eleverne elsker?

Hvad er Gilead?

Lærer Jack Redford siger: „Gilead er en skole der er oprettet og betalt af Watchtower Bible and Tract Society of New York med det formål at oplære dem der ønsker at virke som missionærer i fremmede lande. Den lærebog der først og fremmest anvendes under det fem måneder lange kursus er Bibelen, og eleverne, der i forvejen er erfarne forkyndere med stor bibelkundskab, modtager intensiv oplæring i dybere forståelse af Bibelen og hvordan man underviser andre ud fra den. De undervises også i praktiske ting der har forbindelse med det daglige liv i et fremmed land.“ Eleverne modtager denne undervisning, samt kost og logi, gratis.

Der er fem grundlæggende kurser: De hebraiske Skrifter, De græske Skrifter, den teokratiske organisation, grundlaget for Bibelens historie, og missionærtjeneste. „I kurserne om De hebraiske og De græske Skrifter gennemgås hver af Bibelens bøger,“ fortæller Redford. „Kursuset om grundlaget for Bibelens historie omfatter religionshistorie og giver en baggrundsviden om verdenshistorien der vil hjælpe eleverne til at forstå Bibelens profetier. I kursuset om den teokratiske organisation følges Guds organisations historie fra begyndelsen i fortiden og til nu, og det om missionærtjeneste handler om de mest almindelige problemer missionærer kommer ud for når de bor i et fremmed land.“

Siden Gileadskolen blev oprettet i februar 1943, er i alt 6067 elever udgået fra de 75 klasser der er blevet holdt siden da. Eleverne er kommet fra mange lande og er blevet sendt ud til steder hvor der er behov for flere missionærer. Disse missionærer har fulgt Jesu Kristi bud: „Gå . . . ud og gør disciple af folk af alle nationerne . . . idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ — Mattæus 28:19, 20.

Eleverne i den 75. klasse, der blev afsluttet i september 1983, kom fra Canada, Finland, Frankrig, Ghana, New Zealand, Sverige, USA og Venezuela. To af eleverne vender tilbage til deres hjemlande, og resten sendes ud til 15 forskellige lande for at varetage deres særlige missionærarbejde. Curtis og Kathy er for eksempel blevet sendt til den caraibiske ø Dominica. Michael og Sheryl er ivrige efter at komme ud i deres tildelte distrikt på Taiwan, hvor de vil få et lynkursus i den kinesiske dialekt mandarin.

Elsket af eleverne før og nu

Gileadskolen er så afholdt at en finsk elev ved navn Leena spurgte: „Kunne I ikke forlænge skolen med et par uger til?“ Noget af det hun satte særlig stor pris på var at møde så mange der før havde været elever på skolen og tale med dem, efterhånden som de kom gennem Brooklyn på vej til eller fra Jehovas Vidners områdestævner. „Det var så spændende!“ udbryder hun. „Bare det at tale med alle de missionærer der var ’på gennemrejse’ hjalp os til at være mere forberedte på hvad vi kunne forvente i vore egne missionærdistrikter.“ Og disse tidligere gileadelever, hvoraf mange har virket i deres distrikter i en betragtelig årrække, tænker stadig med glæde på den skole de holdt så meget af.

„Jeg husker stadig da vi var på Gilead i 1945,“ siger Dora. Hun og hendes missionærmakker, Dorothea, udgik fra den fjerde klasse med 104 elever i februar samme år. „Undervisningsplanen var lidt anderledes dengang,“ husker Dora. „Men lærerne var vidunderlige! De viste stor interesse for hver enkelt af os.“ Har kursuset vist sig at være praktisk anvendeligt i de næsten 40 år de har tilbragt som missionærer i Chile? „Ja, bestemt,“ siger Dorothea. „Vi lærte at komme bedre ud af det med folk. Vi blev undervist i at tale og udtrykke os, og i at studere og lære på egen hånd. Og vi har brugt de samme metoder når vi lærte andre om Bibelen.“

„Gileadskolen er et vidunderligt arrangement,“ siger Jessica, der er født i Holland og har virket som missionær i Ecuador. „Alt hvad der foregik på Gilead var gavnligt. Gilead opbygger én i så høj grad at man er rede til at finde sig i alle forandringer og overvinde ethvert problem man kunne komme ud for.“ Ollie, der er missionær i Øvre Volta, giver udtryk for samme tanke: „Kursuset er meget virkelighedsnært,“ siger han. „Man bliver hjulpet og opmuntret på mange måder. Selv om man er mange tusind kilometer væk, viser Selskabet stor omsorg og hjælper kærligt én til at blive i sit tildelte distrikt.“

På trods af de krævende adgangsbetingelser er der hundreder af ansøgere der venter og håber på at blive indbudt til Gileadskolen. Mange elever havde ansøgt adskillige gange over flere år før de langt om længe blev optaget. Men det er naturligvis også kun hvad man kan forvente når det drejer sig om den skole eleverne elsker.

[Illustrationer på side 24]

Vagttårnets bibelskole Gilead 75. klasse — september 1983

Fra venstre til højre.

Første række: L. Schavers, G. McLeod, S. McLenithan, K. Kardell, T. Eaton, S. Shewkenek. Anden række: E. Sebenik, J. Nelson, M. Hobby, V. Maves, A. Van Doorn, L. Aho, B. Burnett. Tredje række: K. Saakwa, R. Longa, T. Johansson, J. Speegle, D. Mulford, E. Johansson, K. McCray, P. Dawson. Fjerde række: J. Curiel, M. McLenithan, H. Aho, G. Shewkenek, W. Eaton, B. Young, I. Schavers, M. Burnett. Femte række: M. Digregorio, T. Sebenik, C. Speegle, J. McLeod, G. Maves, G. Reed, C. McCray, H. Van Doorn, D. Tagliabue.