Hvad koster det militære beredskab?

ET CITAT fra Bibelen er indhugget i en stenmur der vender ud mod De forenede Nationers Plads i New York. Citatet er hentet fra det andet kapitel i Esajas’ bog. Der står: „Deres sværd skal de smede til plovjern, deres spyd til vingårdsknive; folk skal ej løfte sværd mod folk, ej øve sig i våbenfærd mer.“

I de fleste lande er militærudgifterne ikke desto mindre en af de største poster på statsbudgettet. Man taler om fred — og bruger flere penge på krig end på noget som helst andet!

Hvad det koster

I løbet af de sidste seks år er der blevet brugt over syv billioner kroner (7.000.000.000.000 kroner) til det militære beredskab. I 1969 nåede udgifterne et foreløbigt højdepunkt; da blev der brugt 1500 milliarder kroner (1.500.000.000.000 kroner). Det svarer til cirka 170 millioner kroner i timen hver dag året rundt!

På den danske finanslov var der for året 1969/70 afsat 2.557.200.000 kroner til forsvarsministeriet — et stort beløb for så lille et land. Til sammenligning kan nævnes at boligministeriet figurerede med under en fjerdedel af dette beløb. Men større lande som De forenede Stater benytter ganske andre summer på det militære beredskab. U.S.A. brugte i 1969 omkring 80 milliarder dollars (600 milliarder kroner) til dette formål. Når man dertil lægger betaling til veteraner fra tidligere krige, renter af statsgæld (som for det meste stammer fra lån der er optaget til dækning af militære udgifter) og våbenforsyninger til andre lande, så kommer de samlede udgifter måske op på 800 milliarder kroner. Over 55 procent af alle de penge den amerikanske stat gav ud i 1969 havde forbindelse med krig! Det er mere end det offentlige bruger i alt til undervisning, sundhedsvæsen, boligbyggeri, rumforskning, landbrugsstøtte, vejbyggeri, socialforsorg, pension og arbejdsløshedsunderstøttelse.

Også det sovjetiske statsbudget har stærk slagside på grund af de store militære udgifter. Og de fattigere landes militærudgifter stiger cirka dobbelt så hurtigt som gennemsnittet for hele verden. Folks levestandard stagnerer i disse lande, mens udgifterne til oprustning stiger med raketfart. Herom siger John Danstrup i dagbladet Politiken:

„Rustningstakten er i de senere år taget stærkest til i udviklingslandenes verden. Det skyldes ganske særlig Vietnam-krig og Mellemøst-krig. Men også mange andre stater udruster sig med gamle og nye våben, lige fra overlydsfly og missiler til håndvåben for hjemlige ordensstyrker.“ — 24. november 1969.

I en artikel i New York Times hed det: „At dømme efter interviews med fagets udøvere og teoretikere ser det ud til at våbenkapløbet er helt ude af kontrol.“

Ifølge Ægyptens nu afdøde præsident, Gamal Abdel Nasser, bruger dette land godt og vel syv milliarder kroner om året på det militære beredskab — en udgift som landet knap nok har råd til. Det anslås at regeringen i Israel bruger i hvert fald halvdelen af landets penge til samme formål. Herom skriver bladet Newsweek: „Disse og alle de andre udgifter som de omsiggribende fjendtligheder i mellemøsten fører med sig, er næsten ved at ruinere det lille Israel.“

Stort spild

Medlemmer af De forenede Staters kongres har angrebet mange militære projekter for at være dårligt organiseret og forbundet med stort spild. Det amerikanske luftvåben havde for eksempel arbejdet med et bemandet rumlaboratorium der skulle sendes i kredsløb. Så blev planen aflyst. Men forinden havde projektet kostet nærved 10 milliarder kroner!

En serie svære tanks der er under udvikling var oprindelig berammet til at koste 600 millioner kroner; nu har de allerede kostet over to og en kvart milliard, og de er ikke nået længere end til udviklingsstadiet. Tolv nye ubådsredningsskibe skulle koste cirka 275 millioner kroner; nu vil bare seks af dem komme til at koste 3.600.000.000 kroner. Et projekt til anskaffelse af bombefly af typen F-111 var beregnet til at koste knap 22 milliarder kroner; nu indrømmer det amerikanske forsvarsministerium at det vil koste næsten 47 milliarder. En ny serie torpedobåde skulle koste 5.640.000.000 kroner; men nu bliver prisen fem gange så høj!

Uafbrudt hører man kravet om nye og kraftigere våben, der vil gøre de gamle forældede. Sovjetunionens og De forenede Staters sidste nye kernevåbenbærende missiler kan udslette begge lande flere gange. Men alligevel arbejder de begge med at forbedre missilerne så de kan bære flere atomsprængladninger, og ikke bare én. Nobelpristageren professor George Wald fra Harvard-universitetet skriver:

„Vi får at vide at De forenede Stater og Rusland tilsammen har lagre af kernevåben der svarer til cirka 15 tons trotyl for hver mand, hver kvinde og hvert barn på jorden. Og nu foreslår man at vi skal have mere.“

Hvad pengene kunne bruges til

Når der er så meget der trænger til at gøres på jorden, er det tragisk at så stor en del af verdens velstand bliver brugt til noget så uproduktivt som oprustning. Hvad kunne man ikke udrette hvis folkene levede fredeligt sammen og brugte alle disse penge og kræfter til menneskehedens bedste?

Hvis det var muligt kunne man for de penge der over hele jorden blev brugt til militær i 1969, bygge tyve millioner huse til 75.000 kroner stykket. Et hus til den pris ville i de fleste lande blive betragtet som luksus. Disse boliger ville være mere end rigeligt til at huse et antal mennesker svarende til årets befolkningstilvækst. Tænk på alt det arbejde man derved kunne skaffe de mennesker der ville blive arbejdsløse ved våbenfabrikkernes lukning.

I de fleste lande er der mange ufaglærte arbejdsløse. I De forenede Stater koster det næsten 22.000 kroner at oplære en ufaglært til et arbejde. Dette beløb omfatter måske udgifter til lægehjælp, transport og pasning af børn. For en brøkdel af de penge der sættes af til militærudgifter kunne man give alle landets „kronisk“ arbejdsløse en sådan oplæring. Det ville gøre disse arbejdsløse til nyttige og produktive samfundsborgere.

For de penge man i 1969 brugte på det militære beredskab kunne man have bygget 200.000 skoler til over 7 millioner kroner stykket, hvilket i de fleste lande ville være rigeligt til at opføre en skole. Med de bedre skoler kunne klasserne blive mindre, og lærerne kunne ofre den enkelte elev større opmærksomhed.

Tusinder af videnskabsmænd bruger deres tid til at arbejde på de ødelæggende våben. Hvad kunne de ikke udrette hvis de for eksempel brugte deres evner i arbejdet med at standse forureningen? Tænk på hvor mange tønder land der, for de penge militæret nu sluger, kunne opdyrkes og give føde til de sultende. Man kunne også give landmænd den skoling og det maskinel der skal til for at forbedre høstudbyttet. Parker og rekreative områder kunne blive stærkt udvidet. Og mange flere mennesker kunne få en ordentlig lægebehandling.

Men sandheden er at intet af dette bliver gjort. Og der er intet der tyder på at det vil blive gjort i denne tingenes ordning. I februar 1970 hed det i en FN-undersøgelse af børns stilling i samfundet:

Offentlighedens reaktion

Flere og flere mennesker harmes over at der bruges så mange penge på militæret når der er så meget andet der trænger til at blive gjort. I slutningen af 1969 blev der i Washington holdt en antikrigsdemonstration af enormt format. Det anslås at den havde mellem 250.000 og 500.000 deltagere. Denne ’march mod Washington’ var den største protest mod krig der nogen sinde havde fundet sted i U.S.A.’s hovedstad.

Der er mange unge mænd der ikke finder militærtjenesten så heroisk som man gjorde før i tiden, men snarere frastødende. Ifølge de danske militærnægteres blad, „Nægter-bulletin“, „vil nægterne i for eksempel 1972 udgøre 29 procent og i 1973 50 procent af de tjenstdygtige“, hvis den nuværende stigning fortsætter. Om situationen i De forenede Stater skriver U.S. News & World Report: „Hele forsvaret, og især hæren, har nu nok at gøre med at behandle sager om mytteri, lydighedsnægtelse, racestridigheder, desertering og et stadig stigende antal tilfælde af udeblivelse fra tjeneste.“ Der kunne man også læse at „aldrig i Amerikas historie har man set noget lignende“. Tusinder af unge mænd er flygtet fra U.S.A. for at undgå militærtjeneste.

Den amerikanske general Earle Wheeler, som i en periode var ordstyrer i stabschefernes samarbejdsråd, har bemærket en stigende fjendtlighed hos offentligheden mod den militære industri, og han siger at denne indstilling, hvis den ikke ændres, „vil ende med kaos — med at værnene opløses“.

En skarp lederartikel der stod at læse i Los Angeles-bladet Eagle Rock Sentinel fortæller noget om i hvor høj grad mange tager afstand fra oprustningen. Avisen skriver:

„Den hårde, ubestridelige sandhed er at alle jordens stærke nationer, vor egen indbefattet, er hemmeligt forpligtet til at arbejde for krig og fremskaffe det materiel og de penge der skal til for at udkæmpe krigene. Samtidig søger disse nationer at bevare et skin af at være tilhængere af fred, og ved officielle lejligheder gentages de gamle floskler om frihed og god moral.“

Om stormagternes våbenhandel skrev Politiken for den 13. maj 1970:

„Der er penge i oprustning. Der er endnu flere i krig. . . . Nu er det stormagtsregeringerne selv, der optræder med tilbud og fremskaffer leverancer til lande, som de mener at have politisk fordel af at opruste. På dette punkt har verdens store ikke noget at lade hinanden høre. De er lige gode eller lige slette.“

Hvor stor er sikkerheden?

Skaffer våbenkapløbet virkelig jordens nationer den lovede sikkerhed? Den 31. marts 1970 skrev New York Times i en kommentar til de kolossale militærudgifter: „Dette er vanvittigt. Våbenspredning i sikkerhedens navn nedskærer i virkeligheden alles sikkerhed ved at øge faren for en konflikt.“

Bladet Province fra Vancouver fortæller, efter at have bemærket at de militære udgifter er de største på Canadas statsbudget:

„Hvor meget har det gavnet landet? Har det reduceret faren for at Canada bliver angrebet af en fjendtlig nation? Afgjort ikke. Ingen del af vort nationale forsvar kunne modstå et moderne angreb længe nok til at vor leder kunne få tid til at holde en afskedstale. . . . Det ville være komisk — hvis det ikke var så dyrt.“

Ifølge det norske Videnskabernes Akademi har der været 1656 våbenkapløb siden år 650 f.v.t. Akademiet meddeler at kun 16 af våbenkapløbene ikke endte med krig, og tilføjer: „Resten endte med et økonomisk sammenbrud for de pågældende lande.“ Hvor har dette dog vist sig at være rigtigt i det tyvende århundrede! Vort århundrede har oplevet historiens største våbenkapløb. Det har også oplevet de fleste krige, de værste krige og desuden alle tiders hårdeste økonomiske depression.

Hvilke udsigter er der for den nære fremtid? FNs generalsekretær, U Thant, har sagt: „Jeg kan kun slutte ud fra de oplysninger der er tilgængelige for mig som generalsekretær, at medlemmerne af De forenede Nationer måske har ti år tilbage til at bilægge deres gamle stridigheder og indlede et globalt samarbejde om at få standset rustningskapløbet, forbedret livsbetingelserne for menneskene, få demonteret befolkningsbomben og ydet den nødvendige støtte til verdens udviklingsbestræbelser.“

En ny ordning nødvendig

Enhver kan se at verden er i en sørgelig forfatning. Der er i høj grad brug for en ny ordning. Tidsskriftet World Union fra Haag i Holland skriver: „Det er nu uden for al tvivl at en verdensregering der anerkendes og accepteres som en overnational politisk myndighed, må oprettes snarest muligt.“

Men vil et nyt menneskeligt system virke bedre end de systemer man allerede har prøvet? Hvor er de ledere der kan få det til at virke bedre? Verden har forsøgt sig med alle slags ledere og regeringer. Historien viser at det ikke er lykkedes for nogen af dem at sørge for verdensfred og afrustning.

Dog findes der en regering, som med sikkerhed vil indføre verdensfred og afrustning! Den vil også overtage det fulde herredømme over jorden og vil arbejde til gavn for menneskeheden. Det er ikke bare en drøm. Det er en regering hvis undersåtter allerede har ’smedet deres sværd om til plovjern og deres spyd til vingårdsknive. De løfter ikke sværd mod andre, og øver sig ikke i våbenfærd mer’. — Es. 2:4.

Det er den regering som Jesus Kristus lærte de kristne at bede om — Guds rige. (Matt. 6:9, 10) Opfyldelsen af Bibelens profetier viser at dette rige allerede regerer fra himlene. Inden længe vil det knuse og fjerne hele denne korrupte tingenes ordning. (Dan. 2:44) Da opfyldes Bibelens profeti: „Stort bliver herredømmet, endeløs freden.“ — Es. 9:7.

Jehovas vidner er Guds himmelske regerings loyale undersåtter. De blander sig ikke i politiske forhold i de lande hvor de bor, men i deres eget liv adlyder de Guds påbud om at ’smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til vingårdsknive og ikke øve sig i våbenfærd mer’. Blandt dem har en verdensomspændende afrustning allerede fundet sted. I over 200 lande har disse mennesker af alle racer og fra alverdens lande opnået den totale fred.

Denne tilstand vil råde over hele jorden når det nuværende onde system er fjernet. Hvorfor? Fordi Gud kun vil lade de mennesker der respekterer freden, leve i den nye ordning. (Ordsp. 2:21, 22) Da vil der ikke mere være noget våbenkapløb, for Jehova Gud har lovet at han vil ’gøre ende på krig til jordens grænser’. Da han er den almægtige Gud har han magt til at gøre det, skønt mennesker ikke kan. — Sl. 46:10.

Hvor vil det blive herligt i Guds nye ordning når der ikke mere skal være krig eller krigsforberedelser! Da vil alle jordens ressourcer og alle menneskers kræfter til vor evige gavn blive viet til mere konstruktive formål.

[Illustration på side 11]

170 millioner kroner i timen

På statsbudgetterne i verden afsættes der flere penge til krig end til noget andet formål

[Illustration på side 12]

I 1969 var De forenede Staters udgift til krigsformål større end det offentliges samlede udgifter til undervisning, sundhedsvæsen, boligbyggeri, landbrugsstøtte, rumforskning, vejbygning, pension og andet