Hvordan våbenhandelen berører dig

„PROBLEMET i forbindelse med forsvarsudgifter er at udregne hvor langt man kan gå uden at ødelægge dét indefra som man forsøger at forsvare udefra.“ Da Eisenhower, tidligere præsident i USA, sagde dette i 1956 var verdens forsvarsudgifter i faste priser mindre end halvt så store som nu. Hvordan har denne vækst inden for våbenindustrien berørt dig og mig? Det giver forskningsrapporten World Military and Social Expenditures (Verdens militære og sociale udgifter) et fingerpeg om:

1. Med det niveau forsvarsudgifterne i øjeblikket ligger på, skal hvert enkelt menneske arbejde gennemsnitlig 3-4 år af sit liv for at betale sin andel.

2. Indkøb af dyre våben har opbygget en kæmpemæssig gældspyramide til de kommende generationer.

3. Stræben efter større militær magt på bekostning af sociale behov har ført til at hvert femte menneske lever i dyb fattigdom. Antallet af analfabeter, syge og sultende stiger støt.

4. Den højteknologi der fremstilles til militæret skaber relativt færre arbejdspladser end der kunne skabes hvis der blev brugt tilsvarende summer på dækning af befolkningens behov for uddannelse, lægehjælp, boliger og lignende. Arbejdsløsheden stiger.

5. Hvert 43. menneske i verden er soldat, men kun hvert 1030. er læge.

6. Flere års militære udskejelser har skabt et miljø der er mere ustabilt og farligt for mennesket end på noget tidligere tidspunkt i historien.

7. Hele menneskeheden holdes som gidsel af masseødelæggelsesvåben der kan bringes i anvendelse med sekunders varsel.

Et groft „tyveri“

Både i de rigeste og i de fattigste lande er det de fattige der lider mest under våbenhandelen. Dwight D. Eisenhower udtrykte det på denne måde: „Hvert gevær der fremstilles, hvert krigsskib der søsættes, hver raket der affyres repræsenterer i sidste ende et tyveri fra dem der sulter og ikke får mad, dem der fryser og ikke klædes på. En væbnet verden betaler ikke kun i penge. Den svarer også med sine arbejderes sved, sine videnskabsmænds evner, sine børns huse.“ Hvad betyder dette „tyveri“ for ofrene?

Det berøver dem skolegang:

▪ Prisen for en enkelt atomubåd svarer til det årlige undervisningsbudget i 23 udviklingslande med over 160 millioner børn i skolealderen.

▪ Budgettet for USA’s luftvåben er større end det samlede undervisningsbudget for over en milliard børn i Afrika, Latinamerika og Asien, Japan ikke medregnet.

Det berøver dem penge:

▪ I de senere år har den tredje verden aftaget 75 procent af verdens våbeneksport. Denne ukloge anvendelse af fremmed valuta betyder at mange af landene nu trækkes med en tyngende udlandsgæld.

▪ I 1988 havde den tredje verdens lande en samlet udlandsgæld på 1,3 billioner (1.300.000.000.000) dollars.

▪ Verdens årlige forsvarsbudget svarer til den samlede indtægt for cirka 2,5 milliarder mennesker i de 44 fattigste lande.

Det berøver dem mad og drikke:

▪ Det koster godt 4 millioner kroner om dagen at drive et hangarskib — samtidig dør der alene i Afrika hver dag 14.000 børn af sult eller af sultens følgesygdomme.

▪ Den tredje verdens forsvarsbudgetter er omkring 7 gange så store som i 1960, men hver anden indbyggers drikkevand er forurenet og måske endda dødbringende.

Det berøver dem liv og helbred:

▪ Hvert minut dør gennemsnitlig 30 børn af de mest almindelige sygdomme i verden. Disse sygdomme kunne forebygges gennem vaccinationer, bedre hygiejne og rigtig ernæring, hvis man satte sociale og sundhedsmæssige behov over militærmagt.

▪ Man har beregnet at et vaccinationsprogram som kunne beskytte 750 millioner børn mod infektionssygdomme, ville koste det samme som verdens oprustning i bare to dage.

▪ I de fattige lande er middellevetiden 30 år kortere end i de mere velstående lande. Dette skyldes til dels at befolkningens sundhedsmæssige behov forsømmes til fordel for indkøb af flere våben.

Ja, våbenhandlerne bærer en stor del af skylden for de sørgelige verdensforhold. Hvordan ser de selv på det? „Vi har ikke samvittighedsnag. Vi bidrager til vor egen udvikling,“ siger en viceudenrigsminister fra et land der er en førende våbenproducent. Men almindelige mennesker spørger: ’Kan våbenhandelen standses?’ Dette spørgsmål vil vi behandle nærmere i de to næste artikler.