Se med værdsættelse

HAR De nogen sinde set en fugl eller et insekt flyve? Før De svarer: „Selvfølgelig“, vil vi mere nøjagtigt definere hvad vi mener med „se“.

For eksempel er der mange mennesker der, når de ser en fugl, kun ser en smuk fjerdragt. Men en kat der ser den samme fugl, ser sikkert en god middag. En landmand som ser en fugl, for eksempel en svale, ser måske et forårstegn. Så at „se“ kan betyde meget mere end blot at modtage et billede på øjets nethinde.

Tænk for eksempel på en erfaren urmager der undersøger et fint urværk. Hvad „ser“ han? Hans syn går dybere end blot til et blik på værket. Han undersøger urets evne til at holde tiden, vejer fordele og ulemper ved den måde hvorpå det er konstrueret, og vurderer dets effektivitet. Hans „syn“ rækker måske så vidt at han fornemmer konstruktørens tanker, når han sammenligner det resultat han ser, med de problemer han ved konstruktøren har måttet overvinde. Han slutter måske endog en slags respektfuldt venskab med konstruktøren på grundlag af hans produkt.

Dette eksempel på at „se“ forbereder os til et dybtgående „blik“ på fuglenes og insekternes flyvning. Der kan ikke være tvivl om at de flyver yndefuldt, men hvor gode er de flyveteknisk betragtet? Og hvilke egenskaber hos deres konstruktør genspejles af den måde de er bygget på?

Alsidighed

Hvad „så“ De da De sidst så det insekt der kaldes en guldsmed? Måske blev De opmærksom på den da den svævede omkring lige for næsen af Dem. De beundrede sandsynligvis dens smukke farver som glimtede i solen. Så fór den pludselig af sted med en forbavsende hastighed, i en retning man umuligt kunne forudsige. Hvis De havde været interesseret i fly-videnskab ville De måske have spekuleret på hvordan den lille fyr var i stand til at kombinere en helikopters evne til at svæve på stedet og en flyvemaskines evne til stabil flugt med stor fart. Hvilken alsidighed!

Jo mere De grundede over det, jo større indtryk har det sikkert gjort på Dem. Uden tvivl ville stormagternes skarpt konkurrerende militærstrateger give en kongelig betaling for at kunne anvende dette lille insekts hemmeligheder. Så hvis De havde „set“ med en teknikers øjne, ville De ikke blot have lagt mærke til et smukt insekt, men også have set en vidunderlig konstruktion med alsidig flyvefærdighed.

Denne eftertragtede egenskab, alsidighed, er almindelig blandt de vingede skabninger. Tag for eksempel spurvehøgen, som har en vingekonstruktion og flyveteknik der slet ikke ligner guldsmedens. Alligevel er også den i stand til både at svæve på stedet og at fare af sted med høj hastighed, to flyveegenskaber som menneskene til stadighed prøver at forene i deres maskiner.

Hensynet til omgivelserne

Det er værd at lægge mærke til at en mesterkonstruktør tager alt i betragtning, også virkningen på omgivelserne. Han nægter at lade sig trælbinde af kapitalinteresser eller snævre tekniske hensyn. En dygtig konstruktør kendes i virkeligheden på at han omhyggeligt vejer de tekniske og de æstetiske fordringer mod hinanden og samvittighedsfuldt tager størst muligt hensyn til begge dele.

Lad os med dette i tanke betragte en anden side af flyvningen. Har De lagt mærke til at de flyvende skabninger ikke generer sanserne? For eksempel er de lyde de frembringer i almindelighed velkomne. Men hvor anderledes er det ikke med de enerverende lyde der kommer fra en flyvemaskine eller fra en helikopter. Menneskegjorte flyvemaskiner forurener også den luft vi indånder, så vi bliver utilpasse og syge. Hvilken forskel!

Aerodynamisk effektivitet

Men hvordan står en fugl mål med en flyvemaskine hvad angår aerodynamisk effektivitet? Lad os se på vingen. Hvor effektiv er den?

Det afhænger for en stor del af dens form. Efter svære beregninger med brug af højere matematik og endeløse eksperimenter i vindtunneler har mennesker været i stand til at konstruere en vinge der giver acceptabel flyveeffektivitet. Men, som vi sikkert havde ventet, har fuglens vinge også akkurat den ideelle form til det liv hver enkelt fugleart lever. For eksempel lever albatrossen og høgen højst forskelligt, og deres vinger er perfekt konstrueret til at opfylde deres forskellige behov. Og hvem har nogen sinde set en flyvemaskine som var i stand til at gøre det en fugl kan gøre med vingerne?

Fremdrift

Hvad så med fremdriften? For enkelhedens skyld vil vi nøjes med at se på propellen, eller, mere nøjagtigt, luftskruen. Hvordan virker denne fremdriftsmetode?

Som navnet antyder skruer den sig vej gennem luften og trækker dermed flyet som den er fastgjort til. Imidlertid er der jo ikke noget gevind i luften som skruen kan løbe frem igennem, og da luften er et bevægeligt element som let lader sig skubbe bagud i den såkaldte slipstrøm, sker fremdriften med et betydeligt tab, den såkaldte slip.

For at anskueliggøre denne form for tab kan man forestille sig en fisker der har fået en stor fisk på krogen og nu skal have trukket den om bord i en lille motorbåd. Hvis båden er fast forankret i havbunden, vil det eneste arbejde der skal gøres være at trække snøren ind. Hvis båden imidlertid ikke er forankret og han ønsker at blive på samme position mens han haler i fisken, må han lade bådens motor gå netop hurtigt nok til at forhindre at båden bliver trukket hen mod fisken. Al den drivkraft skruen frembringer vil så være rent tab, fremdriftsmæssigt set, fordi vandet er et bevægeligt element som bare lader sig skubbe væk.

Men hvordan med fuglens vinge? Den undgår i virkeligheden helt propelmaskinens tab af drivkraft ved hjælp af en forbløffende kombination af vingeslag og svæveteknik. Jetfremdriften der anvendes af moderne flyvemaskiner er heller ikke nær så effektiv som en fugls fremdrift ved hjælp af vingerne.

En fugls vingeslag og glideflugt kan på en måde sammenlignes med en skøjteløbers bevægelser. Prøv at forestille Dem en skøjteløber der løber ned ad en let skråning og så, netop før han når ned for enden af skråningen, er i stand til med et par tag at nå over på toppen af en anden skråning ved siden af. Det er i virkeligheden dette princip fuglen benytter, med undtagelse af at skøjteløberen giver kroppen fremdrift ved at skubbe benene skiftevis skråt bagud, mens fuglen foretager en nedadgående bevægelse med vingerne.

Manøvredygtighed

En fugl er i sandhed et enestående luftfartøj, hvis konstruktion og færdigheder lyser af genialitet. Ikke mindst vingerne er et sandt mesterværk!

Måske De har set to måger dykke efter den samme lækkerbisken og nær støde sammen? Men lagde De mærke til at det kun var nær, for mågerne synes blot at flagre omkring hinanden med urolige vingeslag når taberen viger tilbage.

Eller måske De har set en krage lande på et trådhegn? Landing volder ikke en krage besvær. Som den kommer flyvende for at lande ser det ud som om den vil flyve forbi målet, men så krummer den sin stærke vinge, der netop har tjent som propel, hvorefter den lander. Og hvilken landing! Så fuldkomment behersket når den jævnt glider ned mod tråden. Men højst sandsynligt vil den, fordi den er sådan en mistænksom fyr, ikke engang lande helt, men straks lette igen og nonchalant baske bort alt imens den skriger op, helt uden at ænse det bemærkelsesværdige kunststykke den netop har udført.

Mange flyvemaskinekonstruktører har indset de fordele der er ved at vingerne kan bevæges og ved at have vinger af forskellig form, enten for at opnå mere alsidige flyveegenskaber eller for at kunne foretage de vanskelige bevægelser der er nødvendige for at udføre landingsmanøvrer som en fugl. Men de små resultater som menneskelige ingeniører har opnået med bevægelige vinger og vinger af forskellig form, viser hvor lang vej der endnu er igen før mennesket kan blot nærme sig de kunstflyvningsopvisninger der ses blandt fugle og insekter.

Så jo mere vi iagttager og grunder over de flyvende skabninger, hvad enten det gælder alsidige flyveegenskaber, aerodynamisk effektivitet eller manøvredygtighed, jo mere fatter vi hvilken mesterkonstruktør deres Skaber er. Når vi ser hvor smukke de flyvende skabninger er, og betragter deres tyste og graciøse flugt, da forøges vor værdsættelse af deres store Skaber.