Vietnamkrigen — hvilken kurs har religionen anvist?
TUSINDER af unge katolikker, protestanter og medlemmer af andre trossamfund har kæmpet i Vietnam. Mange kæmper endnu. Præster betjener soldaterne på selve slagmarken. Har religionen haft andel i at føre soldaterne ud i denne krig?
Hvordan stiller de protestantiske trossamfund sig til konflikten nu? Jesuitten Robert Drinan peger i sin nye bog Vietnam and Armageddon på „den følelse blandt næsten alle protestantiske teologer at Vietnamkrigen er moralsk uforsvarlig“.2 Flere protestantiske samfund har for nylig fremsat udtalelser imod krigen.
Jødiske religiøse organisationer er også for nylig gået imod krigen. Sidste år i december lød en overskrift i Washington Post: „Resolution fra Kensington Temple opfordrer til afslutning af Vietnamkrigen.“ Resolutionen tilskyndede præsident Nixon til at „fastsætte og bekendtgøre en fuldstændig tilbagetrækning af alle amerikanske styrker der opererer i og over Vietnam, Laos og Cambodia“.3
Katolikkernes standpunkt
Hvad med det katolske standpunkt? I november sidste år mødtes amerikanske biskopper til landskongres, og overskriften på forsiden af New York Times bekendtgjorde: „Amerikanske katolske biskopper opfordrer til at afslutte krigen i Indokina.“4 Den resolution der blev vedtaget af biskopperne pegede på „ødelæggelsen af menneskeliv og moralske værdier“ og sagde: „Det er derfor vor faste overbevisning at den prompte afslutning på denne krig er bydende nødvendig moralsk set og må komme i allerførste række.“5
Vicebiskop Thomas Gumbleton fra Detroit har forklaret at resolutionen „betyder at krigen er uretfærdig“.6 Deraf følger, sagde han, at enhver der samstemmer med det katolske standpunkt „ikke bør deltage i denne krig“.7
Ud fra disse vidnesbyrd kunne man måske slutte at religionen har prøvet at føre menneskeheden bort fra krigen. Men hvorfor har hundredtusinder af unge katolikker og protestanter så kæmpet i Vietnam i årenes løb? Har de handlet imod den vejledning de har modtaget gennem deres kirke?
Forvirret vejledning
I virkeligheden er religionens modstand mod Vietnamkrigen ikke så tydelig som det foregående kunne antyde. For eksempel har ærkebiskop Philip Hannan fra New Orleans sagt at han hørte til „et betydeligt antal biskopper som ikke fuldt ud støtter resolutionen“ der nylig blev vedtaget af de amerikanske biskopper.8 Det er derfor forståeligt at katolikker kan blive forvirrede med hensyn til den vejledning der gives dem nu!
Det forholder sig på lignende måde med de protestantiske kirker. I 1968 gav den lutherske kirke i Amerika udtryk for officiel anerkendelse af militærnægtelse. Siden dengang har lutheranere dog også talt til støtte for at kæmpe i Vietnam. For eksempel skriver professor og feltpræst Martin Scharlemann i forårsnummeret 1970 af det lutherske tidsskrift Springfielder:
„Vi hører at der siges at vi skal elske vor næste som os selv. Naturligvis er dette rigtigt. Hvem kan bestride dette, eftersom det er noget Herren har sagt? Men der er en anden side af sagen. . . . Mit forhold til en nordvietnamesisk soldat er ikke som menneske over for menneske. Ind imellem er der to sæt troskab: Min mod mit land og hans mod sit. Jeg har et ansvar over for mit land der rangerer højere end min bekymring for hans; og det samme gælder for hans vedkommende. Når han nu bliver såret og når han har brug for min hjælp, så bliver han endnu en gang min næste i Det nye Testamentes etiske betydning. Forholdet menneske over for menneske vender tilbage.“9
Denne ordets tjener hævder således at troskab mod fædrelandet gør Kristi befaling om at elske sin næste til intet. Det må sandelig være forvirrende for folk når deres kirke godkender militærnægtelse og en ordets tjener alligevel opmuntrer til at kæmpe i krigen!
Man kunne måske slutte at denne lutherske præsts synspunkter er undtagelsen i dag, og at religionen nu leder folk bort fra at kæmpe i Vietnam. Men var det sådan for fem eller seks år siden?
Tidligere syn på krigen
For over fem år siden foretog Catholic Polls, Inc., et rundspørge blandt romersk-katolske præster i alle De forenede Stater. Præsterne fik stillet spørgsmålet: Bør De forenede Stater lægge en fast kurs med henblik på at vinde krigen i Vietnam?
Præsterne svarede: Ja — 2706; Nej — 371.10
Tidligere talte præster hyppigt for og gik aktivt ind for fuld støtte til krigsførelsen. For eksempel meddelte en avis at en katolsk præst og to andre gejstlige søgte „at overbevise en gruppe studerende i Brooklyn om at det bibelske forbud mod at slå ihjel ikke gjaldt krigen i Vietnam“. Præsten Robert J. McNamara hævdede: „Hvad vi gør dér er nødvendigt for at forhindre oligarki [fåmandsherredømme].“11
Nogle præster tog endnu mere aktivt del i krigen. Et halvanden side stort billede af en præst bragtes i tidsskriftet Life med teksten „Tapper præst kæmper på egen hånd“. Artiklen sagde: „Midt i krigen er den hjelmklædte, geværbærende skikkelse ovenfor et besynderligt og opmuntrende fænomen — en katolsk præst der driver sin egen private krig mod Vietcong.“12
Hvorfor udtalte flertallet af katolske præster sig til gunst for at tilstræbe en sejr for De forenede Stater i Vietnam? En stærk indflydelse var uden tvivl den holdning deres biskopper havde givet udtryk for. I en officiel erklæring udtalte de amerikanske biskopper i november 1966: „Det er rimeligt at hævde at vor nærværelse i Vietnam er retfærdiggjort. . . . Vi roser vore mænds tapperhed i de væbnede styrker, og vi udtrykker vor taknemmelighedsgæld over for dem. . . . vi kan med god samvittighed støtte vort lands holdning under de nuværende omstændigheder.“13
Nogle biskopper talte næsten som om krigen var et helligt korstog. Afdøde kardinal Francis Spellman sagde at De forenede Staters tropper var „Kristi soldater“14 der kæmpede for civilisationen, og at „mindre end sejr er utænkeligt“.15 Til personer der ville betvivle det berettigede i De forenede Staters sag svarede Spellman: „Mit land, rigtigt eller ikke rigtigt.“16
Om Spellmans opfordring til „sejr“ sagde George R. Davis, præst ved National City Christian Church i Washington, D.C.: „Jeg mener det samme.“17 Andre protestantiske præster viste deres enighed på forskellige måder.
Robert Mummey, en Christian Science-præst, talte til gunst for krigen og fortalte en gruppe universitetsstuderende: „Man må dræbe med et rent hjerte, ellers er der tale om umoralsk drab. Hvis vore soldater blev indoktrineret til at hade fjenden, så ville det være en umoralsk handling at dræbe ham.“18
Præster viste også at de støttede krigen ved at ære dem der blev dræbt på slagmarken. Martin Haerther, en luthersk præst fra Des Moines, Iowa, sagde ved en begravelse: „Når en soldat dør under udførelsen af sine pligter i en retfærdig krig [Vietnam], er dette ikke blot en ærefuld død for at tjene landet, men det er et velsignet endeligt for ham . . . Jeg er sikker på at englene var til stede for at føre hans sjæl til himmelen og han kan nu glæde sig over fred.“19
Hvilken kurs har religionen anvist?
Det er tydeligt at kirkerne i De forenede Stater under de indledende faser støttede krigen i Vietnam. Og hvad førte dette til?
For blot at nævne én ting førte det til at medlemmer af det samme trossamfund dræbte hinanden på slagmarken. Der er for eksempel skønsmæssigt en million katolikker i Nordvietnam. Hvilken holdning har præsterne dér indtaget? New York Times meddelte: „Præsten ved Skt. Antonius-kirken i Hanoi, pastor Joseph Nguyen Van Que, . . . sagde at han regelmæssigt velsignede unge katolikker der sluttede sig til de [nordvietnamesiske] væbnede styrker.“20 Medlemmer af det samme trossamfund har således dræbt hinanden på Vietnams slagmarker, og med gejstlig velsignelse!
Imidlertid er der, som før bemærket, sket en forandring. Ja, et fælleskirkeligt „Råb om anger og handling“ har lydt med en indtrængende opfordring til at afslutte krigen.21
Men hvorfor har de religiøse ledere ændret deres syn på tingene? Svaret på dette spørgsmål vil hjælpe os til at afsløre hvad der ofte bestemmer den holdning de religiøse samfund indtager, og følgelig hvor religionen fører menneskeheden hen.
[Illustration på side 4]
Nogle præster har taget aktivt del i krigen, som denne gjorde. Billedet blev offentliggjort i tidsskriftet „Life“
[Illustration på side 5]
I en tale om Vietnamkrigen udtalte kardinal Spellman at De forenede Staters tropper var „Kristi soldater“