De mystiske hormonkirtler

FORESTIL Dem et forretningsforetagende hvis enkelte dele er knyttet tæt sammen. Firmaets otte direktører er i stadig kontakt med hinanden pr. telegraf og ved personlige møder. Hver direktør har sit specielle ansvarsområde — en har at gøre med firmaets vækst, en med salg, en tager sig af at afsløre fejl; andre tager sig af konkurrence, forskning, reklame og så videre. Desuden har hver enkelt af dem et indviklet system til kontrol og styring inden for hele virksomheden, idet de enkelte medarbejdere bliver sat til enten at arbejde hurtigere eller sætte produktionen ned. Og de arbejder alle under usynlig ledelse af en hemmelighedsfuld herre som de hører men aldrig ser.

Hormonkirtlerne (de endokrine eller lukkede kirtler) i menneskelegemet virker på en noget lignende måde. I disse otte kirtler produceres hormonerne (af det græske ord hormōn, der betyder „at vække til aktivitet“), som er nogle umådelig kraftige kemiske forbindelser. Disse stoffer kommer ind i blodets kredsløb ved absorbering og udføres ikke gennem kanaler, som tilfældet er med sved eller spyt. Deraf kommer det at kirtlerne også kaldes „endokrine“, hvilket betyder at de afgiver deres sekret ved „indre sekretion“.

Disse sekreter eller hormoner gør underværker i legemets kemiske fabrik. Østrogen, der kommer fra æggestokkene eller ovarierne, gør en pige til en kvinde på det rette tidspunkt. Progesteron, der kommer fra de samme kirtler, giver telegrafisk ordre til at livmoderen skal være parat til at tjene som en rede for det befrugtede æg der måske kommer. Insulinet fra bugspytkirtelen styrer legemets omdannelse af sukker til energi. Hypofysens hormoner regulerer skelettets vækst — for meget af det giver en kæmpe, for lidt en dværg. Adrenalin har betydning for hudens pigment, for blodtrykket, og meget mere.

En af kirtlernes slående egenskaber er sparsommelighed. De endokrine kirtler er i sig selv ganske små — de fire biskjoldbruskkirtler i halsen er næppe større end hvedekorn, og hypofysen i hjernen er på størrelse med en stor ært. Ikke alene størrelsen af kirtlerne, men også mængden og styrken af de hormoner de udskiller, er et eksempel på kemisk økonomi. Binyrerne udskiller kun cirka en teskefuld i løbet af et helt liv. Og på en dag udskiller skjoldbruskkirtelen så lidt at det ikke kan vejes på almindelige instrumenter.

De fire mindre betydningsfulde

De fire af kirtlerne er tilsyneladende mindre betydningsfulde end de fire andre. En af dem er epifysen, som ligger bag hypofysen i hjernen. Dens funktion er stadig ikke helt kendt, men det ser ud til at den har at gøre med kønsmodningen.

Biskjoldbruskkirtlerne, der sidder på skjoldbruskkirtelen i halsen, regulerer blodets kalk- og fosforindhold. Dem er der sjældent besvær med, men hvis de ikke producerer deres hormon i tilstrækkelig mængde, falder kalkkoncentrationen i blodet og fosforindholdet stiger. Det kan give nervøsitet, muskellammelser og krampe. Biskjoldbruskkirtlerne er nogle ganske små korn, og der er som regel to på hver side af luftrøret. De er ganske vist de mindste af de endokrine kirtler, men de er alligevel nødvendige for organismens liv. Den der får biskjoldbruskkirtlerne fjernet vil dø af tetani eller muskellammelse medmindre han får tilført kalk.

Brisselen (thymus) er en dobbeltkirtel i den øvre brystkasse. Den består af svampeagtigt væv og leder legemets forsvar mod bakterier. Efter puberteten beholder den nogenlunde samme størrelse, men får en mere fedtagtig struktur og holder tilsyneladende op med at fungere.

„Det ser sort ud for et barn der mangler brisselen,“ skriver bladet Newsweek. Det siges at et barn der fødes uden brissel, selv om dette meget sjældent sker, vil dø af en voldsom infektion i toårsalderen. Det ser altså ud til at brisselen er nødvendig for udviklingen af antistoffer til barnets forsvar mod sygdomme.

Bugspytkirtelen udskiller insulin, der styrer legemets optagelse af sukker. Hvis den svigter ophobes der sukker i blodet, det trænger over i urinen, og patienten får sukkersyge.

De fire mere betydningsfulde

Kønskirtlerne er meget vigtige, skønt ikke livsvigtige. Kvindens æggestokke eller ovarier, hvis vigtigste funktion er at producere ægceller (de producerer måske 50.000 i løbet af kvindens liv), fremstiller to hormoner, østrogen og progesteron. I løbet af alle kvindens frugtbare år udskilles der kun nogle få milligram østrogen, men det er alligevel nok til at gøre en pige til en kvinde og til at frigøre et modnet æg omtrent en gang om måneden, i overensstemmelse med kvindens forplantningscyklus.

Ved forsøg har det vist sig at kvindelige hormoner kan modvirke åreforkalkning både hos kvinder og mænd. Der er ingen tvivl om at disse hormoner har andre funktioner i legemet end dem der har at gøre med forplantningen.

Mandens testikler producerer sædceller, og desuden udskiller de hormonet testosteron, som spiller en rolle ved legemets omsætning af protein, ved heling af knoglebrud og ved blodets koagulation.

Hypofysen, der findes på mellemhjernens underside, er mesterkemikeren. Den udskiller mindst otte aktive forbindelser. En af disse har at gøre med hele kvindens forplantningsdygtighed — æggets modning i den Graaf’ske follikel i ovarierne, østrogenproduktionen, hendes menstruationscyklus, udskillelsen af prolaktin, der sørger for mælk til det nyfødte barn, og så videre.

Et andet hormon fra hypofysen styrer legemets vækst. Endnu et aktiverer skjoldbruskkirtelen, og endnu et binyrerne. Et andet hormon regulerer overførselen af fedtaflejringer til leveren. Der er et andet der bestemmer hudfarven. Og endnu et regulerer den urinmængde der udskilles hver dag, og sørger for legemets saltbalance. Hvor er hypofysen dog en alsidig og nøjagtig kemiker!

Skjoldbruskkirtelen er legemets speeder! Den er med til at bestemme vort livstempo. Hvis skjoldbruskkirtelen udskiller for lidt hormon, daler både vores fysiske og mentale ydeevne. Det kan være at huden bliver tør, håret falder af og man bliver usædvanlig kuldskær. Hvis den derimod er overaktiv kan resultatet blive nervøsitet, vægttab på trods af øget appetit, stærk overfølsomhed over for varme, og hjertebanken. Hvis skjoldbruskkirtelen hos en gravid kvinde ikke fungerer normalt, kan det desuden føre til at det ufødte barn bliver vanskabt og evnesvagt, hæmmet i sin vækst og sin kønslige udvikling.

Skjoldbruskkirtelen, som er den største hormonkirtel hos det voksne menneske, producerer et jodholdigt hormon som berører den hastighed hvormed legemet omdanner føde til energi. Hvis kosten ikke indeholder tilstrækkeligt med jod til brug for skjoldbruskkirtelen, bliver denne kirtel ofte forstørret (struma), og følgen er Basedows sygdom. For at forhindre denne mangel tilsættes der ofte jod i salt.

Binyrerne er to kirtler der er placeret oven på hver af de to nyrer. De består hver af to dele: binyremarven og binyrebarken. Binyremarven udskiller et hormon der er blevet kaldt „katastrofehormonet“ — adrenalin — og som gør at legemet kan stå for et pludseligt opstået pres. Hvis binyrerne er sunde kan legemet klare mange katastrofesituationer. Hvis en mand skal løbe fra en der vil angribe ham, stiger hans puls og hastigheden af iltoptagelsen, hans agtpågivenhed og reaktionshastighed stiger, og blodets koagulationstid falder.

Binyrebarken er livsvigtig, og den fremstiller tilsyneladende over tre dusin forskellige hormoner, som alle er steroider. Disse hormoner hjælper på mange måder, for eksempel med at holde salt- og sukkerbalancen ved lige og igangsætte forsvar mod allergiske reaktioner og betændelser.

Disse mystiske hormonkirtler, der så perfekt arbejder sammen for at styre organismens funktioner, er blot en lille del af den store Mesterkonstruktørs vidunderlige, nøjagtige og komplicerede værk. Det er mere sandsynligt at et ur, der ellers er nok så kompliceret, skulle være blevet til ved et tilfælde, end at de ufattelig komplicerede endokrine kirtler skulle være kommet ved et slumpetræf, især fordi alle disse kirtler er nødt til at fungere perfekt lige fra starten, hvis organismen skal virke normalt — eller hvis den overhovedet skal virke!

[Oversigt på side 19]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

HORMONKIRTLERNES FUNKTIONER

Kirtel: EPIFYSEN

Placering: Hjernen

Nogle funktioner: Medvirker ved kønsmodningen

Resultat af uregelmæssigheder: Abnorm kønsudvikling

Kirtel: HYPOFYSEN

Placering: Hjernen

Nogle funktioner: Regulerer skelettets vækst, hudfarven, saltbalancen, og er med til at kontrollere de fleste organer

Resultat af uregelmæssigheder:

Overproduktion: stor legemshøjde, abnorm kønsudvikling

Underproduktion: dværgvækst, mangelfuld kønsudvikling

Kirtel: SKJOLDBRUSKKIRTELEN

Placering: Halsen (nær ved adamsæblet)

Nogle funktioner: Regulerer stofskiftet

Resultat af uregelmæssigheder:

Overproduktion: nervøsitet, vægttab, hjertebanken

Underproduktion: træghed, håraffald, kuldskærhed

Kirtel: BISKJOLDBRUSKKIRTLERNE

Placering: Nær ved skjoldbruskkirtelen

Nogle funktioner: Regulerer og vedligeholder blodets kalkindhold

Resultat af uregelmæssigheder:

Overproduktion: kalkoverskud, mulighed for nyresten

Underproduktion: kalkmangel, nervøsitet

Kirtel: BRISSELEN

Placering: Øvre brystkasse

Nogle funktioner: Forsvar mod bakterier

Resultat af uregelmæssigheder: Manglende modstandskraft mod infektioner

Kirtel: BUGSPYTKIRTELEN

Placering: Bag mavesækken

Nogle funktioner: Producerer insulin, som styrer omdannelsen af sukker til energi; producerer også fordøjelsesenzymer

Resultat af uregelmæssigheder:

Overproduktion af insulin: for lavt blodsukker

Underproduktion af insulin: sukkersyge

Kirtel: BINYRERNE

Placering: Oven på nyrerne

Nogle funktioner: Gør at organismen kan udstå pludseligt pres; modvirker betændelser og allergiske reaktioner

Resultat af uregelmæssigheder: Besvær med at klare nødsituationer og tilværelsens pres

Kirtel: KØNSKIRTLERNE (TESTIKLER, OVARIER)

Placering: Hos manden: I pungen

Hos kvinden: I bækkenet

Nogle funktioner: Testiklerne producerer sædceller, fremkalder mandlige karakteristika; ovarierne producerer ægceller, fremkalder kvindelige karakteristika

Resultat af uregelmæssigheder: Sterilitet og forskellige uregelmæssigheder i kønsudviklingen

[Diagram på side 17]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Epifysen

Hypofysen

Skjoldbruskkirtelen

Biskjoldbruskkirtlerne

Brisselen

Binyrerne

Bugspytkirtelen

Ovarierne (hos kvinden)

Testiklerne (hos manden)