„Lad os tale fortroligt med hinanden“

„VED du hvad? Din kone er oprigtigt bekymret for dit helbred,“ sagde en mand for nylig til sin ven. „Er det sandt?“ svarede vennen. „Det indtryk har hun ikke givet mig.“ Og det opmuntrede vennen at få det at vide, for han syntes ikke det lod til at hans kone var særlig bekymret.

Denne lille ordveksling er hentet fra virkeligheden — og hvor er den dog typisk! Ægtemænd og hustruer taler med andre om det de først og fremmest burde sige til hinanden (noget som ægteskabsrådgivere kun ved alt for godt). Forældre beklager sig over at de ikke forstår deres børn. Børn klager til gengæld over at deres forældre er „gammeldags“. Arbejdsgivere har ingen kontakt med deres ansatte, og de ansatte kan ikke gøre sig forståelige over for deres arbejdsgivere; alt dette har dårlige virkninger, både følelsesmæssigt og økonomisk.

Folk som i vore dage studerer den menneskelige natur lægger stor vægt på værdien af samtale, og det med rette, for en stor del af elendigheden i dag skyldes at folk taler mindre og mindre med hinanden. Således siger en bog fra 1972 der er skrevet for at hjælpe ægtefæller til at få mere glæde og tilfredshed gennem større gensidig forståelse: „Mange ægtepar tror at de ved meget mere om hinanden end de i virkeligheden gør.“

Det er ganske vist meget lettere at tale med andre om tingene, at gøre vrøvl eller beklage sig til dem, end det er at tale ud med den det angår eller som er impliceret i forholdet; det er også meget lettere at „tie sagen ihjel“ over for den anden part. Men den letteste måde er sjældent den bedste måde. Det kræver mod, klogskab og takt, ja også kærlighed, at prøve at tale med den anden part om en misforståelse eller en ubehagelig situation eller forseelse.

I en sådan situation stod en mand hvis hustru var meget intelligent men også havde en stærk vilje. Han syntes at hver gang han gjorde en iagttagelse sagde hun ham imod, sådan at han efterhånden afholdt sig fra at sige noget. Men det var ikke nogen løsning, for deres forhold blev stadig dårligere. Han fulgte så en vens råd og sagde engang til sin kone så kærligt og venligt som han kunne: „Min ven, lad os tale fortroligt med hinanden.“ Han begyndte med at give udtryk for at han satte pris på hende og elskede hende, og efterhånden kom han ind på det han følte at de måtte tale ud om. Som følge heraf blev deres forhold til hinanden bedre. I virkeligheden havde hun ikke været klar over hvor tankeløst hun havde taget til genmæle og hvordan dette havde berørt ham.

Dronning Ester der omtales i Bibelen er et eksempel for os i denne retning. Der var noget meget alvorligt der lå hende på sinde, hendes folks vel. Hun kunne være forblevet tavs og have taget chancen for at der ikke ville ske hende selv noget ondt, men nej. På sin fætter Mordokajs opfordring beredte hun taktfuldt vejen og fik så en fortrolig samtale med sin kongelige ægtemand. Resultatet? Hun og hendes folk blev skånet. — Est. 5:1–7:10.

Når noget tyder på at der mangler harmoni mellem os og en anden, skylder vi både os selv og den anden part at tale fortroligt med vedkommende. Dette princip gentages flere gange i Bibelen. På den anden side nævner den også at hvis vi véd at en anden føler sig forurettet af os, bør vi tage initiativ til at rette tingene op; ligeledes nævner den at hvis vi har en alvorlig grund til at klage over en anden, bør vi gå til vedkommende og åbent tale om sagen. — Matt. 5:23, 24; 18:15-17.

Gennem en fortrolig samtale kan tingene ordnes til gavn for begge parter. En ægtemand er måske lidt for opmærksom over for smukke kvinder. Han mener måske ikke noget særligt med det, kan blot lide at spille rollen som den galante herre; men det kan være ret deprimerende for hans mindre smukke hustru. I stedet for at lide i stilhed bør hun tale ud med ham om sagen.

Hvad nu hvis unge viser en egenrådig indstilling? Bør deres forældre da lade dem gå deres egne veje? Hvor sker det ofte at forældre chokeret udtrykker deres forbavselse når deres børn kommer i konflikt med politiet på grund af stofmisbrug, eller når en søn får en kønssygdom eller en datter skal have et barn uden for ægteskab! Ville forældrene være blevet forbavsede hvis de havde talt fortroligt med deres børn? Nej, for så ville børnene enten ikke være kommet i sådanne vanskeligheder, eller forældrene ville have vidst hvad de kunne forvente. Hvor langt en sådan mangel på fortrolighed kan gå, kan vi se af eksemplet med en familie i Brooklyn hvor datteren chokerede den øvrige familie ved at føde et barn før de overhovedet vidste at hun var gravid. Hun var ikke gift, og boede hjemme, men hendes forældre sagde at de ikke havde lagt mærke til noget unormalt ved hendes udseende.

Hvorfor viger nogle tilbage for at få en fortrolig samtale? I nogle tilfælde kan det skyldes en tendens til at være indadvendt; man søger tilflugt i selvmedlidenhed og føler måske en vis tilfredsstillelse ved at være martyr.

Eller grunden kan være stolthed. Man ønsker måske ikke at indrømme at man føler sig såret eller at man selv er årsag til vanskelighederne. Man ønsker måske ikke at ydmyge sig; for det at foreslå en fortrolig samtale kræver ofte ydmyghed.

Det siges at 70 procent af kommunikationen mellem mennesker ikke foregår mundtligt, men ved hjælp af fagter eller handlinger i stedet for ord. Mens vi på disse måder kan vise vore følelser, kan vi ikke udelukkende på disse måder meddele vore grunde til at handle som vi gør, og vi kan heller ikke udelukkende på disse måder rette misforståelser eller korrigere forkerte indtryk. Men det har vi håb om at gøre ved at tale sammen om tingene. Husk at dette vil kræve mod, klogskab, takt og kærlighed — men hvor det lønner sig!

Ja, hver en ting under solen har sin tid, og når der er opstået en kommunikationskløft — eller endnu bedre: før den opstår — så er tiden inde til at sige: „Lad os tale fortroligt med hinanden.“