Stævner som hylder Guds herredømme
KUNNE De tænke Dem et retfærdigt styre, et styre som kan opfylde menneskets behov for fred, sikkerhed og lykke? Ja, det kunne vi alle tænke os!
Man kan godt forstå at menneskenes svigtende evne til at skabe et sådant styre har skuffet mange dybt. Ved 163 områdestævner som Jehovas vidner afholdt i Europa og Nordamerika i sommeren 1972 var stemningen imidlertid helt anderledes; her herskede en overstrømmende optimisme i forbindelse med udsigterne til et godt styre. Hvorfor nu det?
Fordi deltagerne ved disse stævner venter at Jehova Gud og ikke mennesker vil opfylde jordens behov for et retfærdigt styre. De går af hele deres sjæl ind for Guds herredømme, som er det eneste der kan bringe varig fred og sikkerhed til menneskeheden. I hovedtalen — „Er vi for eller imod Guds herredømme?“ — sagde taleren ved hvert af disse stævner:
„Sammen med alle Jehovas mægtige engle, med alle hans himmelske hærskarer, med alle hans tjenere der gør hans vilje, svarer vi afgjort: Vi er for Guds herredømme, både nu og til evig tid!“
Ja, Guds herredømme var noget af det der blev talt mest om ved disse stævner. Jehovas vidner bestræber sig også for at adlyde Guds love, og derved viser de at de er for Guds rige — hans styre.
En velgørende forskel
Besøgende lægger ofte mærke til at der er en velgørende forskel på Jehovas vidners stævner og andre gruppers sammenkomster. Forskellen er så slående at det endog har fået journalister til at skrive om det.
I Østrig blev der på Wiens store Prater Stadium og den nærliggende Trotter væddeløbsbane afholdt et flersproget stævne på fem dage. Ikke færre end 31.363 var til stede for at høre det offentlige foredrag „Guds herredømme — menneskehedens eneste håb“. Dagbladet Arbeiter-Zeitung skrev:
„Hvad opsynsmænd ved en international folboldkamp ikke formår ved at skælde og smælde, klarede disse funktionærer [Jehovas vidner] med en venlig håndbevægelse. Der er en rolig atmosfære over stadion, et præg af dyb eftertanke, som gør et usædvanligt indtryk: Bænkerækkerne, der [af Jehovas vidner] er renset for snavs og cigaretskod, er fyldt op med kulørte paraplyer og, under disse, folk der udstråler tilfredshed. Og der er stilfærdig musik. — En stor familiefest.“ — 8. august 1972.
Trods vidnernes gode omdømme var der dog nogle katolske præster som tilskyndede folk til ikke at leje værelser ud til de besøgende kongresdeltagere. Denne modstand gav bagslag, for en af Wiens førende aviser skrev: „Kirkens ledere har således vist en vanærende og beklagelig religiøs intolerance.“ — Kurier, 11. august 1972.
Fra det katolske præsteskab i Spanien mødte man endnu større modstand. Året forud havde Jehovas vidner i Spanien slet ikke kunnet holde stævner på grund af den modstand den katolske kirke øvede dér. Det der skete ved et stævne som blev holdt i Palma på Mallorca i august, viser imidlertid noget om den forandring der er ved at ske. Det hemmelige politi aflagde stævnet et besøg for at kontrollere om præsterne havde forsøgt at skabe forstyrrelse. Politiet bad om at blive tilkaldt øjeblikkelig hvis præsterne begyndte på noget. Det kan tyde på at præsterne havde været på politistationen for at prøve at skabe vanskeligheder for Jehovas vidner.
Alle de seks stævner der blev holdt i Spanien under mottoet „Guds herredømme“ blev imidlertid en stor succes. Det var i sandhed en enestående glæde for de spanske Jehovas vidner og deres venner, 24.000 i alt, at mødes frit til et kristent samvær. Også her lagde iagttagere mærke til hvor velgørende anderledes deres sammenkomster var. Dagbladet ABC sagde om det stævne der blev afholdt i Sevilla:
Jehovas vidner „udførte et frivilligt og uselvisk arbejde med at gøre rent, reparere og istandsætte alle kioskerne og tribunerne som de havde lejet under afholdelsen af deres områdestævne. [De] har ikke alene udført elektriske installationer, skiftet ituslåede fliser ud, fejet [de til udstillingshallen hørende] gader og fortove og gjort tribunerne brugbare, men endda gjort søjlerne i hallens hovedvestibule rene.
Efter hvad en af hallens opsynsmænd siger, har ingen som har lejet salen og Casino-hallen indtil nu, nogen sinde gjort det samme. Og alle disse forbedringer som Jehovas vidner udfører, bliver bagefter til gavn for udstillingssalene og Casino-hallen.“ — ABC, 5. august 1972, andalusisk udgave.
Også i forbindelse med afviklingen af stævnerne „Guds herredømme“ i Tyskland lød der rosende omtale. Her overværede 93.369 det offentlige foredrag. Det internationalt udbredte Frankfurter Allgemeine Zeitung bemærkede:
„I denne weekend kan den hektiske atmosfære som er til stede ved andre møder på pladsen, overhovedet ikke mærkes. Forvisningen om at de har den eneste sande tro forener dem og adskiller dem fra ’verden udenfor’.
Tilhørerne i auditoriet lytter hele tiden opmærksomt til det der bliver fremført. Når et citat nævnes lyder der en raslen fra alle rækkerne. De respektive passager bliver slået efter i de medbragte bibler, som om tilhørerne er ivrige efter at kontrollere taleren.“
Overalt i Europa hvor Jehovas vidner mødtes, blev de betegnet som pæne og ordentlige mennesker der lagde en god opførsel for dagen.
I Danmark blev der afholdt 4 områdestævner med temaet „Guds herredømme“, nemlig i Valby, Holstebro, Odense og Rønne. Det offentlige møde blev overværet af 21.242 ved de fire stævner tilsammen, og 405 blev døbt. I Godthåb på Grønland var der også et stævne, og her vakte de tilrejsende gæster stor opmærksomhed — 80 var kommet fra forskellige byer og udsteder langs Grønlands vestkyst, og 97 var fløjet derop fra det øvrige Danmark. De glædede sig over samværet med hinanden og over stævneprogrammet, hvoraf en stor del foregik på grønlandsk. Der var 278 til stede ved det offentlige møde.
Stævner i Nordamerika
I De forenede Stater og Canada blev der afholdt femogfirs stævner med temaet „Guds herredømme“, og det samlede antal tilstedeværende ved det offentlige foredrag var 807.307. Det samlede antal tilstedeværende ved det offentlige foredrag i Europa og Nordamerika alene, kommer således op på 1.280.690. Det er nok til at fylde et stadion på størrelse med det store Yankee Stadium i New York omtrent tyve gange!
Til trods for at de meget store stævner Jehovas vidner afholder undertiden er ved at sprænge rammerne, har deres møder efterladt et godt indtryk hos andre. Robert B. Sears, der er fast medarbejder ved Roanoke-bladet Times, skrev, efter at have aflagt stævnet „Guds herredømme“ i sin egen by et besøg:
„Jehovas vidner må ses for at blive troet. . . .
Der er tre ting man især lægger mærke til ved deres sammenkomst:
— Intet affald på pladsen eller gangene.
— Så at sige alle ser glade ud; ingen er uhøflige.
— Ingen ryger.
Jeg tilbragte over to timer på stadion om torsdagen og så i dette tidsrum kun to cigaretter.
De der røg var ikke Jehovas vidner.“ — Roanoke-bladet Times, 14. juli 1972.
Men hvad besøgende især finder bemærkelsesværdigt ved Jehovas vidners stævner er fornemmelsen af at alle er som én stor familie — den ægte broderkærlighed uanset race, nationalitet eller social baggrund. Journalist Mary Glass, som gjorde sine iagttagelser ved stævnet i Montgomery i Alabama, skriver: „Indenfor blandede konventsdeltagerne sig med hinanden som om de befandt sig i deres egen suveræne stat, en stat hvor hverken alder, køn, farve eller religion dannede skel.“ — Montgomery-bladet Journal, 7. juli 1972.
En fotograf ved Montana-bladet Standard, Cliff Moore, udbrød under sit besøg ved stævnet „Guds herredømme“ i Butte: „Hvis alle opførte sig som Jehovas vidner, kunne vi glemme alt om krig.“
Hvad er det der gør forskellen mellem Jehovas vidner og andre — denne fred, enhed og orden — som i den grad forbløffer besøgende ved disse stævner? Svaret er ligetil. Det er noget man opnår ved at anerkende Guds ledelse og være tro mod hans herredømme. I den forbindelse skrev Toledo-avisen Blade:
„Noget som kan sammenlignes med en kæmpemæssig, firedages familiesammenkomst begyndte i torsdags på Toledo Raceway Park . . .
Mænd, kvinder og børn er virkelig åndelige brødre og søstre, alle medlemmer af Jehovas vidner, en sekt som hævder at dens medlemmer viser troskab mod en guddommelig konge fremfor nogen jordisk hersker.“ — 4. august 1972.
Ja, det er mod den almægtige Gud Jehova, den guddommelige Konge, at Jehovas vidner viser troskab. Jesus Kristus sagde selv: „Det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.“ — Matt. 4:10; Sl. 83:18; begge fra New World Translation.
Programmet bygget på Bibelen
Da Bibelen indeholder love som Guds riges undersåtter må adlyde, var al den vejledning der blev givet ved stævnet, hentet fra denne bog. Journalister bemærkede ofte den fremtrædende plads Jehovas vidner giver Guds ord. Her er to udtalelser:
„Sagen var strengt religiøs, idet talerne holdt sig til Bibelen og ignorerede sociale og politiske problemer.“ — Montgomery-bladet Advertiser, 7. juli 1972.
„Jehovas vidner er altid udrustet med en bibel, og de blader hele tiden i den for at finde en bibelsk henvisning som lige netop vil hjælpe dem til at klare et af livets problemer.“ — Miami-bladet Herald, 21. juli 1972.
To skuespil hvis handling udspandt sig på Bibelens tid, var blandt stævneprogrammets højdepunkter. Det ene af dem understregede behovet for at være barmhjertig, på samme måde som Jehova er, men viste at en synder må lægge sand anger for dagen hvis han skal opnå barmhjertighed. Dette skuespil, der varede to timer, skildrede den bibelske beretning om Josef der blev solgt som træl af sine ti halvbrødre, og om hvordan han senere viste dem barmhjertighed da han så at de havde angret deres forkerte handling. — Se Første Mosebog, kapitlerne 37, 39 til 45
Det andet skuespil handlede om en lille israelitisk pige der var taget til fange, og den mægtige syriske hærfører Na’aman. Forbløffende nok rettede Na’aman sig efter den lille pige da hun fortalte ham at han kunne blive helbredt for sin spedalskhed hvis han opsøgte Jehovas profet i Israel. Dette skuespil understregede således over for alle de tilstedeværende vigtigheden af at tale frimodigt om Guds vidunderlige gerninger — som den lille israelitiske pige gjorde; og vigtigheden af at være ydmyg — som Na’aman var. — Se Anden Kongebog, kapitel 5.
Noget der også blev lagt vægt på ved programmet var behovet for nøje at følge det første århundredes mønster for organisationsmæssig opbygning. Den første kristne menighed havde tilsyneladende en form for turnusordning hvorved „ældste“ (ældre mænd i åndelig forstand) skiftedes til at tage sig af forskellige tilsynsopgaver i menigheden. Ved disse stævner blev det derfor drøftet hvordan menighederne kunne holde sig dette mønster mere klart for øje.
De nye ændringer inden for organisationen er beskrevet i den 192 siders bog Organiseret til at forkynde Riget og gøre disciple, som udkom på stævnets første dag. Der lød mange anerkendende kommentarer i forbindelse med disse ændringer, som bringer menighederne bedre i overensstemmelse med Guds herredømme. Typisk for disse kommentarer var den en kristen ældste fremkom med: „Jeg har så godt som hele mit liv vidst at organisationen er teokratisk, men dette stævne har fjernet hindringer som ville føre os ind på et sidespor så vi ikke fuldt ud forstod at Kristus er menighedens hoved. Det er som om Jehova handler mere direkte med sit folk nu.“
Stævnedeltagerne var også glade for at modtage den nye, 416 siders bog på engelsk, Paradise Restored to Mankind — By Theocracy! Den indeholder en vers-for-vers-behandling af Haggajs og Zakarias’ bøger i Bibelen som de opfyldes i vore dage. Desuden udkom en ny bibeloversættelse — The Bible in Living English — af Steven T. Byington. Byington, som døde i 1957, var ikke et af Jehovas vidner. Dog havde han et stærkt ønske om at oversætte Bibelen trofast og til et letlæseligt engelsk. Et af Jehovas vidner siger om denne bibel: „Jeg synes I skal vide at jeg glæder mig over den. . . . Jeg glemmer helt jeg læser og lever blot ved siden af personerne; på den måde kan jeg fordybe mig mere i baggrunden.“
Jehovas vidners ønske om at leve under Guds herredømme kom også til udtryk i den måde hvorpå stævnerne fremhævede Bibelens moralnormer, som verden og dens religioner har forladt til gunst for den såkaldte „nye moral“. Herom sagde Charleston-bladet Daily Mail:
„Talerne ved Jehovas vidners områdestævne ’Guds herredømme’ lægger ikke fingrene imellem når de drøfter den såkaldte ’nye moral’ med deltagerne som er forsamlet på Civic Center i Charleston.
Vidnerne tror ikke at den ’nye moral, er ny, men gammel.
De fremhæver at folk i Sodoma og Gomorra praktiserede den næsten to tusind år før Kristi fødsel. De viser hen til romerrigets historie som eksempel på en moralsk opførsel som også findes i vore dages samfund.“
Men vil dét at man underlægger sig Guds styre ved at holde sig nær til hans ledelse, virkelig medføre gavnlige resultater? Vil det gøre folk flittige og få dem til at nære ægte kærlighed til hinanden? Den aktivitet og opførsel som de der arbejdede ved stævnerne „Guds herredømme“ lagde for dagen, kunne tyde på det!
Frivillig arbejdskraft
Det arbejde der var forbundet med disse mange stævner, var i sandhed formidabelt. At sikre sig mødesteder og sørge for et belærende program var kun en del af arbejdet. Stadionner, væddeløbsbaner, auditorier og andre nødvendige faciliteter måtte rengøres, scener måtte konstrueres, og cirka tyve stævneafdelinger måtte oprettes i hver stævneby. Man behøvede i tusindvis af hjælpere til dette arbejde. Hvis disse skulle have været betalt for deres arbejde, var det blevet mange millioner kroner; men de arbejdede alle fuldstændig frivilligt.
Uger i forvejen havde frivillige i indlogeringsafdelingen haft travlt med at finde billigt logi til de besøgende stævnedeltagere. I tusindvis af disse logier blev skaffet hos private. Ved mange af stævnerne var der sørget for en fællesspisningsafdeling, som, fordi al arbejdskraft var frivillig, kunne servere maden til en meget rimelig pris. I forbindelse med dette arrangement sagde Rochester-bladet Times Union:
„I køkkenet arbejder 36 kokke . . .
Gør-det-selv-metoden gør det muligt for familier som ellers ikke havde råd til det, at overvære Jehovas vidners stævner.“ — 8. juli 1972.
Pawtucket-bladet Times fortalte om 13.000 stævnedeltageres ankomst til byen:
„Når man tænker på en sammenkomst af en sådan størrelse, forestiller man sig som regel at der vil blive kæmpeproblemer, men Jehovas vidners førstævnearbejde er et mønster på effektivitet. . . .
. . . I snesevis af elektrikere, elektromekanikere, blikkenslagere, tømrere, skiltemalere og andre håndværkere [var] i gang med opbygningen om onsdagen . . . næsten alle de frivillige var professionelle på deres felt.“ — 29. juni 1972.
Det sker endog at regeringsembedsmænd kommer til Jehovas vidners stævner for at gøre deres iagttagelser og tage ved lære. Således skrev Portland-bladet Press Herald for 26. juni 1972 angående stævnet i Scarborough Downs: „Arrangementerne i forbindelse med bespisningen og siddepladserne var så komplicerede at både hæren og civilforsvaret sendte observatører for at se hvordan det blev grebet an.“
Det der skete i Roanoke i Virginia gjorde indtryk på udenforstående. En misforståelse i forbindelse med tidspunktet for overtagelsen af stadion hindrede Jehovas vidner i at komme ind på pladsen før klokken 5 om morgenen torsdag, selve den dag stævnet skulle begynde. Men præcis på slaget var over 200 frivillige parate til at gå i gang. En af stadions ledere udbrød: „Jeg har aldrig før set folk kaste sig over en bygning på den måde. Det er det mest fantastiske jeg nogen sinde har set!“ Alt var stillet op og stod parat da stævneprogrammet begyndte klokken 13.40.
I Duluth skrev bladet Herald:
„De rundt regnet 8500 Jehovas vidner som til og med søndag overværer deres områdestævne i Duluth Arena-Auditorium, sætter i høj grad deres præg på byen. . . .
Ulig de fleste andre sammenkomster har deres mange hundrede forberedelser indbefattet rengøring af alle stævnefaciliteterne på Arena-Auditorium. En Duluth-borger sagde: ’Arenas køkken har aldrig været så rent.’“ — 21. juli 1972.
Også lederen af Butte Civic Center udbrød: „Hvis alle ville efterlade stævnefaciliteterne så rene som Jehovas vidner gør, så ville det være Paradiset på jorden.“
Ærlighed, god opførsel
En anden måde hvorpå Jehovas vidner viser de er for Guds herredømme, er ved at anvende Guds normer for ærlighed og en sømmelig opførsel i hverdagen. Disse normer er så forskellige fra verdens normer at andre ofte undrer sig når de ser nogle der lever efter dem. Sådan forholdt det sig i Richmond i Virginia, hvor der er privatejede parkeringspladser i forbindelse med stadion.
Nogle af ejerne til disse parkeringspladser glemte imidlertid at sørge for hjælpere under stævnet. Sådan skete det en søndag formiddag at et af Jehovas vidner omsider fik øje på en mand som modtog betaling for parkeringen; han fortalte nu denne mand at han skyldte for flere dages parkering. Det viste sig at være ejeren af parkeringspladsen, en lokal sagfører. Fordi hans telefonnummer stod på skiltet på parkeringspladsen, sagde han, var han blevet ringet op af Jehovas vidner som ønskede at betale deres parkeringsafgift. Han udtalte: „Det er næsten umuligt at tro at der findes sådanne ærlige mennesker i verden. Jeg vil gerne vide mere om Jehovas vidner.“
Ja, hvor er det sandt: Hvis alle hyldede Guds herredømme ved at adlyde hans love her på jorden, ville det være et vidunderligt sted at leve. I Köln udtalte en politichef: „Det er ikke nødvendigt med betjente her. Hvis alle møder ville foregå så fredeligt og hensynsfuldt, ville vi ikke have nær så meget besvær; ved andre møder må hele afdelinger på hundrede mand sendes ud.“
Efter stævnet i Fargo i North Dakota skrev en lokal borger et brev til byens fjernsynsstation, WDAY; det lød i uddrag:
„Jeg har boet her i Fargo i over halvtreds år, og stævner er kommet og gået, men efter at de er ’gået’ — hvilket rod . . .
Men sådan var det ikke med Jehovas vidner. For det første skurede og skrubbede de bogstavelig talt auditoriet; og at de også havde skuret og skrubbet sig selv var tydeligt på deres klædedragt og hele fremtræden. Ingen af de mandlige medlemmer skjulte sig under langt hår, skæg eller lappede og frynsede bukser. Ingen af damerne så ud til at gå med ’minikjoler’, shorts eller anden usmagelig eller uanstændig påklædning. Børnene var alle sammen pænt klædt på, velfriserede og velopdragne. . . . Deres opførsel var upåklagelig.“
Kunne De tænke Dem at leve under et styre hvis undersåtter alle holder fast ved Bibelens gode moralnormer? Bibelen fortæller at Guds rige inden længe vil udslette alle nuværende jordiske regeringer, og selv være den eneste regering der har kontrol med jordens anliggender. (Matt. 6:9, 10; Dan. 2:44) Kun dem der virkelig elsker retfærdighed og er tro mod Guds styre, vil Gud give lov til at bo på jorden til den tid.
Nye der hylder Guds herredømme
Ved stævnerne „Guds herredømme“ i Nordamerika og Europa alene viste 29.043, som forud havde indviet sig til Gud, ved en offentlig ceremoni at de er loyale undersåtter under Guds styre.
Denne offentlige ceremoni var vanddåben. Den viser at et menneske har foretaget en personlig indvielse til at tjene Gud. Denne indvielse foretages på grundlag af vedkommendes kærlighed til Gud og den kundskab han har modtaget som et resultat af et omhyggeligt bibelstudium. Ifølge Bibelen er det således gennem vanddåben man giver til kende at man er for Guds herredømme og har bragt sit liv i harmoni med dets normer.
Blandt dem der døbtes under sommerens stævner i 1972 var både unge og gamle, rige og fattige, raske og syge ja, der var folk fra praktisk talt alle samfundslag. En seksoghalvfemsårig mand blev døbt i Santa Rosa i Californien; en kvinde der havde tilbragt sytten år som nonne blev døbt i Queens i New York; en tidligere go-go-danserinde og prostitueret blev døbt i Toledo i Ohio; medlemmer af tidligere rock-and-roll-orkestre blev døbt ved stævner i Columbia, South Carolina, og Pleasanton, Californien; og tidligere stofmisbrugere blev døbt ved mange forskellige stævner. Alle disse havde gjort store forandringer i deres liv og underkaster sig nu loyalt Guds herredømme.
Hvor står De personligt i dette spørgsmål om herredømmet over jorden? Er De for Guds styre, eller er De imod det? Tror De at mennesket har brug for Gud?
Det skulle være åbenbart at menneskenes bestræbelser for at skabe et retfærdigt styre har slået fejl. Hvorfor da ikke slutte Dem til Jehovas vidner som overalt på jorden hylder Guds herredømme? Ses det ikke tydeligt af deres stævner at når folk lever i overensstemmelse med Guds krav, da kan de glæde sig over fred, enhed og lykke?
De er hjertelig velkommen til at overbevise Dem om dette ved selvsyn. Ved at overvære et af Jehovas vidners stævner kan De få svar på de spørgsmål De måske stiller Dem selv angående denne bevægelse. I sommeren 1973 afholdes der 65 internationale stævner i byer overalt på jorden. I Københavns Idrætspark vil der være stævne fra den 18. til den 22. juli, og programmet vil foregå både på dansk og norsk. Men inden den tid er De velkommen til at overvære Jehovas vidners møder i den nærmeste rigssal.
[Oversigt på side 19]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Områdestævner i Nordamerika og Europa
Land: Belgien
Til stede ved off. foredrag: 19.826
Antal døbte: 676
Land: Canada
Til stede ved off. foredrag: 95.054
Antal døbte: 1.703
Land: Danmark
Til stede ved off. foredrag: 21.242
Antal døbte: 405
Land: England
Til stede ved off. foredrag: 92.589
Antal døbte: 1.199
Land: Finland
Til stede ved off. foredrag: 18.021
Antal døbte: 452
Land: Frankrig
Til stede ved off. foredrag: 58.042
Antal døbte: 2.391
Land: Holland
Til stede ved off. foredrag: 36.096
Antal døbte: 726
Land: Italien
Til stede ved off. foredrag: 36.884
Antal døbte: 1.601
Land: Luxembourg
Til stede ved off. foredrag: 2.721
Antal døbte: 40
Land: Norge
Til stede ved off. foredrag: 7.877
Antal døbte: 254
Land: Schweiz
Til stede ved off. foredrag: 13.028
Antal døbte: 253
Land: Spanien
Til stede ved off. foredrag: 24.000
Antal døbte: 1.291
Land: Sverige
Til stede ved off. foredrag: 18.325
Antal døbte: 427
Land: U.S.A.
Til stede ved off. foredrag: 712.253
Antal døbte: 15.512
Land: Vesttyskland
Til stede ved off. foredrag: 93.369
Antal døbte: 1.380
Land: Østrig
Til stede ved off. foredrag: 31.363
Antal døbte: 733
I alt:
Til stede ved off. foredrag: 1.280.690
Antal døbte: 29.043
[Illustration på side 14]
Ved stævnet i Godthåb på Grønland hørte 278 det offentlige foredrag
[Illustration på side 15]
Ved hvert af stævnerne var der offentlig dåb. Over 29.000 lod sig døbe
[Illustration på side 16]
En scene fra skuespillet „Hvor barmhjertig er du?“ Det handlede om Josef, hans ti halvbrødre, og deres fader, Jakob
[Illustration på side 16]
31.363 var til stede i Wien; møder blev holdt på tysk, græsk, tyrkisk og serbokroatisk
[Illustration på side 17]
Arbejdet ved stævnerne blev udført af frivillige, deriblandt ganske unge som hjalp til med forfriskningerne
[Illustration på side 18]
Stævnedeltagere i det politisk splittede Berlin lærer om Guds herredømme