Insekters erhverv

MANGE insekter beskæftiger sig med erhverv der ligner menneskers. Vidste De det? Mange af deres arbejdsmetoder er i høj grad beundringsværdige.

Dette betyder ikke at insekter har menneskelige egenskaber. Deres aktiviteter er ikke noget som en af deres forfædre har lært og videregivet til dem. Det der får dem til at gøre forskellige ting efter deres eget livsmønster, er et gudgivent instinkt.

Biller i begravelsesbranchen

Lad os betragte ådselbillens beskæftigelse. Denne lille fyr virker som bedemand. Tiltrukket af den rådne lugt skynder han sig sammen med sin mage at begrave døde mus, frøer, snoge, firben, egern, kaniner og andre ådsler af lignende størrelse.

Hvordan gør de det? Det er tydeligt at hver død krop giver nye begravelsesvanskeligheder, idet størrelsen og placeringen af den døde krop er forskellig hver gang. Også jorden den ligger på varierer fra sted til sted.

Først undersøger disse biller ådselet ved at kravle rundt på det og omkring det. Når de så er tilfredse med det, kravler de ind under det. Idet de bruger deres små hoveder og fødder som graveredskaber begynder de at underminere ved at skovle jorden under ådselet væk. Sædvanligvis udfører hannen det meste af dette skovlearbejde. Hunnen graver sig en tunnel ind til ådselets indre for at lægge sine æg der. Arbejdet er hårdt og langsommeligt, men billerne er udholdende. Nu og da holder de en lille pause. Lidt efter lidt synker den døde krop ned i jorden, idet dens egen vægt tynger den ned.

Omkring to uger efter begravelsen udklækkes de æg billen har lagt i ådselet. Og i dette stinkende barnekammer vil de unge ådselbiller leve af det proteinrige døde kød omkring dem.

En videnskabsmand opdagede at to af disse biller begravede en muldvarp knap otte centimeter under jorden på én nat. Han var forbløffet, for denne bedrift kunne sammenlignes med at to mænd finder en død elefant og på tolv timer begraver den cirka seks meter under jorden. Han eksperimenterede med disse insekter. På halvtreds dage begravede de tolv ådsler af frøer, fisk, fugle og firben.

Et andet insekt med en usædvanlig beskæftigelse er skarnbassen. Den og dens slægtninge ruller gødning til klumper, der ofte er mange gange større og tungere end de selv. På samme måde som børn ruller store snebolde, former disse biller deres kugler til en bestemt størrelse og begraver dem så. At iagttage dem når de ruller en sådan klump gødning er morsomt. Ofte snubler eller falder de, rejser sig igen og fortsætter. Derfor har de på engelsk fået navnet „tumblebug“ („snublepeter“).

Samtidig med at disse renovationsinsekter hjælper med at holde jorden ren, tjener deres ildelugtende arbejde deres egne interesser. Inde i disse gødningskugler ligger de æg som de har lagt. Når deres unger er kommet til verden lever de af dette rådne stof.

En mesterskrædder

Dét er hvad man ville kalde larven af den amerikanske art af sommerfuglen nældens takvinge. Dens arbejde består i at lave en varm frakke med silkefor. Det færdige produkt er et bemærkelsesværdigt mønster på orden. Det forbløffende er at den hverken bruger snitmønster eller saks, som mennesker gør. Den har sin egen specielle symaskine. Og den fabrikerer selv sin egen nål og tråd. Det er sandelig en økonomisk og praktisk ordning.

Denne larves stærke kæber og små skarpe tænder er tilskæringsredskaber. Med disse skærer den lige igennem et blad som om den fulgte en eller anden optrukket streg. Så opdeler den det afskårne blad sådan at de to stykker er af nøjagtig samme størrelse og form. Alt dette sker uden brug af lineal. Derefter syr larven de to stykker af bladet sammen i kanten sådan at den formede frakke ligner en lille cylinder. Disse stykker passer perfekt og er syet så fint sammen at man skulle bruge mikroskop for at opdage sømmen.

Hvorfra får larven sin tråd? Fra munden. Ja, en kanal på bagsiden af kæben forsyner den med silke. Eftersom denne larve ønsker en varm frakke, fores den tæt med den blødest tænkelige silke. Når mesterskrædderen så kravler ind i den om natten, har han det som blommen i et æg.

Bladtransporterende landmænd

I de tropiske egne i Amerika er der rigeligt af bladtransporterende myrer. Deres arbejde er usædvanligt. De marcherer hurtigt i to kolonner. Den ene kolonne bevæger sig hen imod og den anden væk fra et træ eller en busk, som kan stå halvanden kilometer eller mere fra deres bo. De myrer der er på vej imod boet, transporterer stykker af blade på ryggen.

At iagttage dem i arbejde er fængslende. De klatrer op i et træ eller en busk, vælger et blad, og idet de bruger deres kæber som sakse skærer de i bladet hurtigt to sammenløbende revner der næsten mødes. Et hurtigt ryk, og det trekantede grønne blad er revet af. Sædvanligvis skærer hver enkelt myre selv. Men somme tider må én skære af, mens de andre på jorden samler de nedkastede stykker op og fragter dem væk. Når skæreren bliver træt afløses han af en anden myre nedefra, og han går så selv ned for at slutte sig til transportgruppen.

På en strækning af halvanden kilometer eller mere transporterer disse myrer byrder der vejer op til fire gange så meget som de selv. Naturforskeren A. Hyatt Verrill siger at deres rejser på bare én dag er blevet beregnet til at være det samme som næsten fem tusind kilometer for os. For at forstå dette kan man forestille sig en mand der marcherer raskt fra New York til Californien på én dag og vender tilbage igen næste dag og fortsætter på den måde dag efter dag, uge efter uge. Og på hver tilbagetur bærer han en vægt på 100 til 150 kilo.

Hvorfor gør myrerne dette anstrengende arbejde? Det er en del af deres hovedbeskæftigelse. Hvad er det da? Landbrug. Bladene de sikrer sig er føde for en koloni af paddehatte eller svampe som de har i deres tue. Først skærer de bladene i stykker idet de tygger dem til små knolde eller kugler. Så skubber de disse ind i deres køkkenhave. På kort tid bliver kuglerne overdækket med en svampevækst af fine, hvide tråde. Og væsken som disse tråde producerer, tjener som føde for de bladtransporterende landmænd.

Der er mange andre insekter der har deres eget erhverv. Blandt insekterne findes der tømrere, murere, tunnelbyggere, vejarbejdere, kurvemagere, teltmagere, minearbejdere og andre. Deres sælsomme arbejdsmetoder forbavser os når vi studerer dem. De vidner i sandhed om en mangfoldig visdom hos ham der har skabt dem alle, Jehova Gud.

● „Gå hen til myren, du lade, se dens færd og bliv viis. Skønt uden fyrste, foged og styrer sørger den dog om sommeren for æde og sanker sin føde i høst.“ — Ordsprogene 6:6-8.