Har der været en forhistorisk stenalder?

KOMMER De ved ordet „stenalder“ til at tænke på en „forhistorisk periode“ i menneskehedens eksistens? Tilhængere af udviklingslæren hævder at „stenalderen“ begyndte for cirka halvanden million år siden og varede lige til omkring år 3000 f.v.t. Et leksikon beskriver den som „den periode i menneskehedens historie (forud for bronze- og jernaldrene) der kendetegnes ved brugen af stenredskaber“.

Betyder dette at Bibelen tager fejl når den taler om at menneskeheden kun har været på jorden i omkring 6000 år? Nej. Bibelen tager ikke fejl. Det bliver straks tydeligt når man betragter hvordan tilhængere af udviklingslæren når frem til de tidsangivelser de knytter til stenalderen.

Evolutionister indrømmer at der ikke findes nogen skrevne beretninger fra „stenalderen“. Det er grunden til at den kaldes „forhistorisk“. Man må derfor benytte antagelser som grundlag for tidsangivelserne. Idet man antager at mennesket langsomt har udviklet sig, tænker man sig til at mennesket først har brugt „primitive“ redskaber. Gradvis, mener man, efter tusinder af år, er det gået over til jernredskaber. Når en evolutionist finder et lille, ovalt stenredskab tyder han det ligeledes til at være ældre end et mere forarbejdet, knivlignende flintredskab.

Datering ved hjælp af visse radioaktive stoffer kan ikke bekræfte udviklingstilhængernes påstande. Disse dateringsmetoders pålidelighed er blevet draget stærkt i tvivl. Resultaterne kan fortolkes på utallige måder.

Bibelen tager derfor ikke fejl, blot fordi evolutionister sætter vilkårlige aldre på stenredskaber for at prøve at tilfredsstille en teori. Kun Bibelen giver en omhyggeligt dateret historie tilbage til menneskets skabelse. Bibelens pålidelighed i historiske spørgsmål tilskynder os til at acceptere hvad den siger om menneskets tilblivelse. Den giver ikke rum for at mennesket skulle have udviklet sig gennem tusinder af år af „forhistorisk tid“.

Men kan de tusinder af stenøkser, pilespidser og lignende ting der tyder på ’stenredskabskulturer’ stemme overens med Bibelens historiske beretning på 6000 år? Ja. Læg mærke til forklaringen i Første Mosebog.

I den syvende generation efter Adams skabelse, fortæller Bibelen, levede en mand ved navn Tubal-Kajin. Han ’smedede alle slags redskaber af kobber og jern’. Muligvis brugte mennesker kun stenredskaber før Tubal-Kajins tid. Men i hans levetid blev der smedet kobber og jern. Dette betyder dog ikke nødvendigvis at alle mennesker havde sådanne evner. — 1 Mos. 4:22, se også New World Translation.

Nogen tid efter Vandfloden 2370-2369 f.v.t. spredte Jehova menneskeheden ud over hele jorden. Mange grupper blev af kulturelle, sproglige og geografiske skel isoleret fra menneskehedens ’hovedstamme’. Ganske logisk medbragte nogle af disse mennesker, der kom fra Sinear i Mesopotamien, en viden om hvordan man arbejder i metal. — 1 Mos. 11:1-9.

Højst sandsynligt har mange af deres samtidige imidlertid ikke haft denne færdighed. Eller måske har de bosat sig steder hvor der kun var ringe metalforekomster. Tænk for eksempel på de første grupper som rejste fra de centraleuropæiske bjerge til Danmarks morænelavland. De ville ikke have fundet ret meget metal, selv om nogle måske senere lærte sig at udvinde egnens mosejernmalm (myremalm). De udnyttede først og fremmest den overflod der var af flint i dette område og dannede en stenredskabskultur. Folkestammer der anvendte stenredskaber og folkestammer der anvendte metalredskaber levede derfor samtidig. Men dette behøver ikke at virke overraskende.

Folkeslag der har udnyttet henholdsvis sten og metal har levet samtidig lige op til vore dage. World Book Encyclopedia skriver: „I nogle isolerede dele af verden har næsten alle de fra fortiden kendte metoder til fremstilling af stenredskaber været i brug langt ind i 1900-tallet.“ Ja, mens den moderne teknologi sender mennesker til månen, fortsætter andre med at bruge stenredskaber.

Men er disse mennesker i nutiden der anvender stenredskaber, delvis ’dyr’, som fremstillet på tegninger af „stenaldermennesker“? Betragt engang Tasaday-stammen på Filippinerne. Forfatteren P. Durdin gav en beskrivelse af dem i New York Times Magazine den 8. oktober 1972: „Skønt Tasaday-stammen bogstavelig talt er ’hulemennesker’ og ’stenaldermennesker’ — de bor i huler og benyttede indtil for kort tid siden kun stenredskaber — ligner de næsten ikke de behårede, halvt sammenkrøbne, abelignende primitive væsener med vigende pander og brutale udtryk som almindeligvis forbindes med disse ord.“ De er mennesker.

Vore dages ’stenaldermennesker’ mangler heller ikke intelligens. Deres sociale og retslige skikke afslører ofte en høj intelligens. Dr. G. C. Baldwin omtaler i bogen Stone Age Peoples Today arunta-stammen fra Australien. Han skriver: „Aruntaernes sociale og ceremonielle stammemønster er ikke let at forstå. Deres ægteskabslove er for eksempel de mest indviklede i hele verden.“ Baldwin understreger, idet han sammenfatter sit studium af mange lignende folk: „Det at disse mennesker adskiller sig fra os på så mange områder er ikke ensbetydende med at de er tilbagestående.“ — Siderne 32, 172.

Deres intelligens fremgår desuden tydeligt af deres tekniske dygtighed. Vladimír Kozák levede blandt hétaerne i Brasilien. Han siger at de er „en af de mest primitive grupper indianere i Sydamerika jeg har kendt“. Kozák beskriver den tekniske kunnen der er nødvendig for at fremstille en stenøkse. Han skriver angående øksens effektivitet: „Næsten ethvert træ kan fældes med en stenøkse. Jeg har set træer der var 120 centimeter i diameter som hétaerne havde fældet for at slå bro over et dybt vandløb.“ Engang gjorde de alt deres arbejde med omhyggeligt forarbejdede stenredskaber.

Ikke desto mindre blev metaløksen indført blandt hétaerne. Var de for tilbagestående til at se dens fordel? Tog det mange generationers udvikling for dem at begynde at bruge metalredskaber? Kozák svarer: Hétaen „opgiver sit stenredskab uden den mindste tøven. Forandringen sker virkelig så hurtigt at der normalt ikke er nogen der bemærker den.“ — „Stone Age Revisited“, Natural History, oktober 1972.

Ja, der findes mennesker der anvender stenredskaber i dag. Lignende grupper har eksisteret samtidig med mere „udviklede“ kulturer gennem lang tid af menneskets historie. Dette er ikke i strid med hvad Bibelen siger. Det godtgør snarere hvad Bibelen siger om menneskenes spredning ud over jorden.