ØKSE

Et redskab bestående af et skaft og et hoved med en skarp æg. Øksen blev brugt til at hugge træ og sten med, og desuden som våben.

Der findes flere hebraiske og græske ord for dette redskab. Det hebraiske ord garzænʹ, der i Bibelen betegner en økse som bruges til at hugge træ med, forekommer også i Siloamindskriften, hvor det sigter til en økse der benyttes ved udhugning af sten. (5Mo 19:5; Es 10:15) Ifølge Koehler og Baumgartners Lexicon in Veteris Testamenti Libros (Leiden 1958, s. 650) betegner det hebraiske ord sagharʹ, der forekommer i Salme 35:3, en „dobbeltøkse“. Det hebraiske ord barzælʹ i 2 Kongebog 6:5, 6, der ordret betyder „jern“, bruges her i betydningen „øksehoved“.

I Åbenbaringen 20:4 tales der om arvinger til det himmelske rige som var blevet „henrettet med økse på grund af det vidnesbyrd de havde aflagt om Jesus og for at have talt om Gud“. Eftersom øksen undertiden blev anvendt som henrettelsesredskab af staten, må disse ord betyde at de jordiske regeringer har anset disse loyale Guds tjenere for uværdige til at leve.