Hvad siger Bibelen?

’Ouija’-brættet — harmløs underholdning?

„FORDYB Dem i tankeoverføringens og underbevidsthedens gåder med dette gennemprøvede og populære redskab. Det talende ’Ouija’bræt er et stort mysterium. Vi vil ikke påstå at det altid og under alle omstændigheder arbejder lige godt. Men vi vil påstå at det, hvis De udviser passende tålmodighed og dømmekraft, vil opfylde Deres største forventninger.“ Sådan averteres der for det talende ’Ouija’-bræt.

Det hævdes at dets historie går helt tilbage til 540 f.v.t., og at den græske filosof Pythagoras brugte det. Dog skal den canadiske forfatter Allen Spraggett, ifølge Knoxville-bladet News Sentinel, i sin bog Probing the Unexplained have sagt: „Enhver som har siddet omkring det djævelske spådomsredskab, ’Ouija’-brættet, ved hvilket bedrag ritualet som regel viser sig at være.“

De fleste ’Ouija’-brætter er cirka tres centimeter lange, femogfyrre centimeter brede og en halv til en hel centimeter tykke. Forskellige steder på brættet findes ordene „ja“, „nej“, „ouija“, „mystisk orakelsvar“ og „farvel“. Desuden findes alfabetets bogstaver i to parallelle buer og tallene fra 1 til 10 i en lige linje. En lille hjerteformet plade som hviler på tre ben hører også med; midt på denne plade er der et cirkelrundt glas.

Eftersom ’Ouija’-brættet fremstilles af legetøjsfabrikanter og sælges i legetøjsforretninger, kan man let drage den slutning at det blot drejer sig om et uskyldigt stykke legetøj. Men det er ikke tilfældet! Et London-medium som driver et center for helbredelse og meditation anmodede for ikke så længe siden bladet Southeast London and Kentish Mercury om at offentliggøre en advarsel mod brugen af ’Ouija’-brættet. Han sagde at han i løbet af nogle ganske få måneder havde fået i snesevis af henvendelser fra ulykkelige forældre eller fra unge mennesker på grund af den påvirkning de havde været ude for som følge af at de havde leget med ’Ouija’-brættet. Han sagde indtrængende: „Lad endelig [disse brætter] være, de kan forårsage uhelbredelig hjerneskade. . . . Hvis blot folk ville forstå hvor farligt det er at fuske med dette.“ Han slog også fast at brugen af brættet kan medføre en dyb og tiltagende depression og bane vej for „onde åndevæsener“. Han fortalte om folk som var blevet plaget af ånder der hævdede at være mennesker som engang havde levet; en pige var således blevet hjemsøgt af en ånd der påstod at den tilhørte en ung pige som for nylig havde begået selvmord.

I De forenede Stater har både spiritister og astrologer advaret imod at lege med ’Ouija’-brættet. De omtaler det som „skadeligt og bedragerisk“, og siger at det gør folk følelsesmæssigt uligevægtige, endda i en sådan grad at det kan forårsage sindssyge. Ifølge en af disse er ’Ouija’-brættet „det første skridt ind i dæmonernes verden — og tro ikke at dæmonerne ikke eksisterer“. — Oregon-bladet Journal, 12. december 1968.

Et referat af en retssag som stod at læse i New York Times den 3. marts 1970 understreger svindelmomentet: „Domstol afgør at anmodning på 59.285 dollars fra et ’Ouija’-bræt var bedrageri.“ Artiklen fortalte om hvordan en rig arving var blevet ledet af en formodet ven til at tro at hendes ’Ouija’-bræt bød hende give denne sum til en vis ’god engel’. Det tog juryen fyrre minutter at afsige kendelsen „skyldig“. Dommeren sagde at det kun burde have taget tre minutter!

Ved sjældne lejligheder synes de svar ’Ouija’-brættet giver, at støtte den påstand at døde menneskers ånder virkelig kan sætte sig i forbindelse med de levende ved hjælp af dette redskab. Men hvordan kan det være tilfældet i betragtning af Bibelens klare lære om de dødes tilstand? Guds ord siger: „De levende ved dog, at de skal dø, men de døde ved ingenting.“ — Præd. 9:5, 10; Sl. 146:4.

Eftersom de døde ophører med at eksistere, hvem er da de ånder som udgiver sig for at være døde mennesker, og som undertiden forbløffer folk med deres kendskab til visse forhold? Det er usynlige onde ånder som fra begyndelsen blev skabt som gode ånder eller engle, ligesom Satan Djævelen. I dagene før Vandfloden gav disse afkald på deres himmelske tilværelse for at nyde kønslivets glæder. Bibelen fortæller i Første Mosebog 6:2: „Gudssønnerne [fik] øje på menneskedøtrenes skønhed, og de tog så mange af dem, som de lystede, til hustruer.“ At disse gudssønner ikke var mennesker forstår man tydeligt når man læser disciplen Judas’ omtale af dem: „De engle, som ikke varetog deres høje hverv, men forlod deres bolig, har [Gud] holdt forvaret med evige lænker i mørket indtil dommen på den store dag.“ — Jud. 6.

Apostelen Peter skriver om dem i lignende vendinger: „Gud skånede ikke de engle, der syndede, men styrtede dem i afgrunden og lod dem bevogte i mørkets huler indtil dommen. . . . [Gud] bevarede kun retfærdighedens forkynder Noa, tillige med syv andre, da han lod syndfloden komme over de ugudeliges verden.“ Ja, disse engle havde materialiseret sig for at kunne nyde de seksuelle glæder. Da Vandfloden kom måtte de dematerialisere sig; og selv om de måtte have ønsket at vende tilbage til deres tidligere stilling i himmelen, havde de forspildt denne forret ved deres sanselige og selviske handlemåde. Derfor tillod Gud dem ikke at gøre det, men han holdt dem tilbage i åndeverdenen i en tilstand af åndeligt mørke. — 2 Pet. 2:4, 5.

Israelitterne blev gentagne gange advaret imod at have noget at gøre med dæmoner eller med nogle som hævdede at være i forbindelse med de døde. (5 Mos. 18:10-12; Es. 8:19, 20) Jesus og hans apostle forstod hvem disse ånder var som tog bolig i mennesker, og de var i stand til at byde dem forlade deres ofre. — Matt. 8:28-34; Ap. G. 16:16-18.

Hvilken handlemåde er det i betragtning heraf klogest og sikrest at følge? Ikke at have noget som helst med ’mystiske orakler’ eller åndemedier at gøre, og dét af mere end én grund:

For det første er alle disse onde ånder bedragere, idet de giver sig ud for at være døde menneskers ånder, hvilket de ikke er. Dét alene bør afholde én fra at nære ønske om at have noget med dem at gøre. For det andet giver man, ved at beskæftige sig med ’Ouija’-brættet, rum for dæmonernes påvirkning, ja indbyder dem ligefrem, og står i fare for at komme i deres magt. Vi har set hvor katastrofalt dette kan blive.

Og sidst, men ikke mindst, forbyder Bibelen tydeligt nok de kristne at have noget som helst med dæmonerne at gøre: „Jeg vil ikke, at I skal have noget fællesskab med de onde ånder. I kan ikke både drikke Herrens kalk og onde ånders kalk; I kan ikke både have del i Herrens bord og i onde ånders bord. Eller skal vi ægge Herren til nidkærhed? Er vi da stærkere end han?“ Man kan ikke have noget med Guds fjender at gøre uden samtidig at blive hans fjende! — 1 Kor. 10:20-22.

Vi spørger igen: Er ’Ouija’-brættet harmløs underholdning? De der er blevet oplyst af Bibelen, svarer NEJ!