Millioner spørger: „Hvad skal vi spise?“
EN LANDMAND i en indisk landsby forlod en tørkehærget mark for at bringe sin eneste okse til markedet for at sælge den. Hvad fik han i bytte for dyret? Tolv bananer! Denne mand er sulten ligesom millioner andre i Indien!
Ikke blot i Indien, men i hele det øvrige Asien, mange steder i Afrika og på andre kontinenter spørger store dele af befolkningen: „Hvad skal vi spise?“
Så kritisk er situationen at nogle eksperter forudsiger en tilstand af international hungersnød i løbet af nogle måneder.
Hungersnøden som man ’ikke antog ville komme’
Det er sandt at visse steder, som for eksempel Indien, er kendt for at blive ramt af hungersnød med mellemrum. Men den nuværende mangel på fødevarer er noget særligt. En halvtredsårig kontormand, ansat af den indiske regering, siger: „Dette er det værste jeg nogen sinde har set i mit liv.“ Noget der skærper denne hungersnød er den omstændighed at man ’ikke antog at den ville komme’. Men blev der ikke for adskillige år siden advaret om en sådan kommende hungersnød?
Jo, der blev. Bogen Famine [Hungersnød] — 1975 (udgivet i 1967) bragte dr. R. Ewells forudsigelse: „Verden står på tærskelen til den største hungersnød i historien. Hvis den nuværende tendens fortsætter må det anses for sandsynligt at hungersnøden vil nå alvorlige proportioner i Indien, Pakistan og Kina tidligt i 1970erne. . . . En sådan hungersnød vil nå en kolossal størrelsesorden og berøre hundreder af millioner.“
Denne og lignende advarsler var ganske velkendte blandt fødevareeksperter. Men der skete noget som midlertidigt bragte sådanne dystre forudsigelser til tavshed.
Midt i tresserne proklameredes den såkaldte „grønne revolution“. Der udvikledes nogle yderst ydedygtige typer af hvede og ris, og disse støttede forhåbningerne om at sulten var ved at blive „besejret“. De røster der forudsagde hungersnød blev dæmpet ned.
Nu synes håbet om „den grønne revolution“ at blegne. New York Times siger: „Asiens grønne revolution, der gav løfte om en ny æra for levnedsmiddelproduktionen og en ende på hungersnøden for bestandig, led et alvorligt knæk i 1972.“ Det hedder også i en ledende artikel: „Det store løfte om den grønne revolution, der aldrig var så grøn som det af og til blev skildret, synes at visne.“
Fødevareforsyningerne i Asien og Afrika skrumper ind
Ja, for nogle måneder siden syntes „den grønne revolution“ at være en strålende succes, en triumf for teknologien. Efter høsten i 1971 følte premierminister Indira Gandhi sig tillidsfuld nok til at erklære at Indien ikke ville importere mere korn.
Men på mindre end et år er dette land gået fra et rekordoverskud til en national fødevarekrise. I én stat døde 50 procent af sidste års majsplanter; kun 30 procent af risen kunne så meget som plantes. Udbyttet af den samlede kornhøst faldt omkring 60 procent under det normale. Mænd tvinges til at arbejde mange timer i træk uden mad. Og det forudsiges at det vil blive endnu værre — men ikke blot i Indien.
Tilstande af hungersnød i Afghanistan for nylig er „kun delvis blevet meddelt verden udenfor“, siger det sydkinesiske blad Morning Post. Folk i Afghanistan er blevet tvunget til at forlade deres landsbyer og har måttet spise græs og rødder. Nogle har solgt deres arbejdsdyr, deres jord og endog tagbjælkerne fra deres huse for at købe den føde man kunne få fat i. Det er blevet meddelt at titusinder er døde.
Der kommer også meddelelser om knaphed på levnedsmidler fra asiatiske lande som Indonesien, Bangla Desh, Pakistan, Cambodia, Laos og Tyrkiet. Høsten var mindre i Sydkorea og Thailand.
Rusland og Kina har også for nylig erfaret nedgang i udbyttet af kornhøsten. „Sovjetunionen havde sin dårligste høst i et århundrede,“ sagde det canadiske blad Spectator vedrørende høsten 1972. Rusland var nødsaget til at købe for omkring 12.000.000.000 kroner „yderst påkrævet“ korn i udlandet, hovedsagelig fra De forenede Stater. Der var også nedgang i kartoffel- og grøntsagsproduktionen. Den umådelige knaphed i Sovjetunionen medførte problemer for hele økonomien og førte til udskiftning af landbrugsministeren.
Kinas kornproduktion gik ned i 1972, og det samme var tilfældet med bomulds-, sesam- og jordnøddehøsten. Det er en af de få gange landet officielt har indrømmet nedgang i kornproduktionen siden kommunisterne kom til magten i 1949.
Afrika er også blevet berørt af alvorlig fødevaremangel. Sammenslutningen af landmænd i Rhodesia omtaler faldet på 50 procent i kornproduktionen som en „national tragedie“. Situationen i Mauretanien kaldes „yderst alvorlig“. Der anslår man at måske 80 procent af kvægbestanden er død; kornproduktionen er kun en femtedel af det normale.
Landmændenes tab på afgrøderne i Sydafrika var på knap 2 milliarder kroner i begyndelsen af 1973. Mali, Tchad og Øvre Volta, de lande der ligger syd for Saharaørkenen, er de hårdest ramte. Men Zambia, Botswana, Swaziland, Den centralafrikanske Republik, Senegal, Dahomey, Cameroun og Nigeria føler også virkningerne af den begrænsede mængde fødevarer. Meddelelser om fødevareknaphed kommer også fra øerne i havet og fra Syd- og Mellemamerika.
Ja, ’verden står på tærskelen til hungersnød,’ advarer dr. Boerma, generaldirektør for FNs organisation for levnedsmidler og landbrug (FAO). I februar 1973 tilrådede han at ethvert land der havde brug for hjælp skulle ’få ordninger i stand nu’ med andre lande.
Men kan andre lande fortsætte med at hjælpe i det uendelige? Hvordan ser det ud i de nationer der er kendt for deres høje landbrugsproduktion?
Hvor megen føde er der andre steder
Hvad med De forenede Stater? Skønt ikke ramt af større nedgange i høstudbyttet, har landet nu inden for sine grænser over femogtyve millioner mennesker som ikke har hvad der officielt kaldes „en anstændig levestandard“ — med andre ord, de er fattige og sulter ofte.
Samtidig fortsætter fødevarepriserne i De forenede Stater med at stige! I 1972 gik detailpriserne 4,8 procent op i forhold til det foregående år; det forudsiges at de stiger 6 procent i 1973. Imidlertid steg fødevarepriserne i nabolandet Canada 8,6 procent i løbet af 1972.
Disse prisstigninger er direkte forbundet med hvor store forsyninger der er til rådighed. Jo større efterspørgsel der er efter de forhåndenværende forsyninger, jo højere er priserne. Således steg prisen på „hård hvede nummer to“ i 1972 i De forenede Stater over 61 procent pr. enhed, hovedsagelig på grund af den sovjetrussiske efterspørgsel efter det forhåndenværende forråd. Nu er, som nærværende oversigt viser, De forenede Staters reserver forsvundet.
Sidste års hvedehøst i Australien var mindre end det halve af det forventede udbytte, da denne verdensdel havde alvorlig tørke. Argentinas hvedehøst i 1971 blev omtalt som „skuffende“. Overskuddet i Burma (somme tider kaldet ’Sydøstasiens risskål’) er nu meget begrænset.
Forståeligt nok er der flere og flere eksperter der når til den slutning at de få landbrugsmæssigt rige nationer ikke i det uendelige kan brødføde resten af verden. Tilbage i 1969 bemærkede R. O. Greep fra Harvard-universitetet:
„Det er en faktor af afgørende betydning for verdenssituationen at fødevarereserverne i lande med stor landbrugsproduktion, såsom De forenede Stater, Canada, Australien og Argentina, hurtigt er ved at blive udtømt. . . . Blandt dem der er i stand til at fornemme den fremtidige situation, er der stigende ængstelse. . . . Problemet vil blive særlig slemt i De forenede Stater, eftersom man anser os for at være den vigtigste leverandør af korn . . . Når hungersnøden kommer og fødevarekilderne ikke længere slår til, må vi se det frygtelige spørgsmål i øjnene om hvem der skal overleve.“
I 1973 da en canadisk funktionær inden for hvedebranchen blev spurgt om verden fortsat kunne forsynes, svarede han: „Man kan ikke sælge eller give hvad man ikke har.“
Det er en realitet at hele menneskeslægten står over for en kritisk mangel på mad. Kan problemet løses? For at besvare dette spørgsmål må vi først afgøre hvorfor hungersnøden nu sniger sig ind på menneskeheden.
[Grafisk fremstilling på side 4]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Amerikas kornreserver ER FORSVUNDET
1963: 810 millioner hektoliter
1969: 200 millioner hektoliter
1973: Forråd udtømt