Av min ryg!

LIDER De af rygsmerter? Hvis De gør, har De mange lidelsesfæller. Det anslås at der i De forenede Stater konstant er over syv millioner mennesker som går til læge på grund af rygsmerter. Hvert år kommer der op mod to millioner nye lidende til. Mere end en halv million rygskader koster årligt arbejdsgivere én milliard dollars. Det oplyses at rygsmerter faktisk er den næsthyppigste årsag til at amerikanere går til læge.

Årsager til rygsmerter

Hvad er årsagen til rygsmerter? Hvorfor er lidelsen i tiltagende? Hvad kan man gøre hvis man har en dårlig ryg?

En ledende ortopædisk kirurg (dr. R. Addison) siger: „Nogle menneskers rygge ser fine ud ved undersøgelserne, men de gør ondt så det forslår. Andre har alvorlige deformiteter som ikke synes at genere dem spor. Der er meget vedrørende rygsmerter som vi oprigtigt talt ikke kender til.“

En undersøgelse for nylig af 20.000 rygskader, foretaget på den ansete Mayoklinik, afslørede otteogtyve forskellige årsager til rygskader. I almindelighed regner man dog med tre hovedårsager: For det første kan årsagen være fysisk. En ulykke kan have ødelagt rygradens struktur, enten for nylig eller for nogen tid siden. En pludselig eller hurtig bevægelse kan forårsage fysisk skade. Forsøg på at løfte noget tungt eller på at nå noget ved at strække sig efter det, medfører ligeledes ofte en rygskade. En sådan skade kan irritere de følsomme væv som omgiver rygsøjlen.

For det andet kan smerter i ryggen også være „reflekssmerter“. Det vil sige at selv om smerterne føles i ryggen, kan det være et af de indre organer som er skyld i dem. Syfilis, kræft og andre sygdomme kan også indirekte fremkalde rygsmerter.

For det tredje kan en rygradsdeformitet eller en egentlig sygdom i rygsøjlen, enten arvet eller erhvervet gennem årene, være årsag til smerter.

Et tegn på almentilstanden?

Der er imidlertid andre inden for den ortopædiske kirurgi der hævder at mens omkring 20 procent af tilfældene af rygsmerter kan henføres til de ovennævnte årsager, må de resterende tages som et symptom på almentilstanden. Ifølge disse ortopæder er fabriks- eller bilulykken, forløftelsen, forstrækningen, den hurtige eller pludselige bevægelse som husmoderen eller sygeplejersken foretog, efter al sandsynlighed kun fremskyndende faktorer. Rygsmerter ville ikke være blevet resultatet, siger de, hvis patientens almindelige helbredstilstand havde været tilfredsstillende.

En nylig udkommen lærebog, Clinical Treatment of Back and Neck Pain [Klinisk behandling af ryg- og halssmerter] af Hans Kraus, der er professor ved New York University School of Medicine, giver først og fremmest den måde hvorpå man lever i de moderne „civiliserede“ lande, skylden for rygsmerterne. I et interview erklærede han: „Vort stillesiddende, overstimulerede samfund berøver os fysisk aktivitet mens det udsætter os for et konstant pres.“ I en undersøgelse af over 5000 patienter med rygsmerter blev det opdaget at uudviklede og anspændte muskler i over 80 procent af tilfældene var „den egentlige årsag til lidelsen“.

Den omstændighed at folk i almindelighed beskæftiger sig med stedse mindre fysisk aktivitet (idet de bruger familiens bil når de skal til købmanden blot få hundrede meter borte, for eksempel), mens de udsætter sig selv for en stadig stigende stimulering og anspændelse, som oftest for at søge fornøjelser, adspredelse eller materielle goder — er derfor en af årsagerne til de stadig flere dårlige rygge. Hvis dette virkelig er årsagen, er det let at forstå hvorfor nogle rygsøjler som ser fine ud, giver mange smerter, mens andre som ser dårlige ud, ikke gør det. Personens almindelige helbredstilstand snarere end rygsøjlens udseende er bestemmende for om der er rygsmerter eller ikke.

Hvad man kan gøre ved det

Det er sjældent at lidelsen er så alvorlig at den kræver en operation. Ifølge dr. Henry L. Feffer, professor i ortopædisk kirurgi, foretages der faktisk færre og færre sådanne operationer.

Hvis rygsmerterne er voldsomme og fremkaldt ved et ulykkestilfælde, kan sengeleje, lettere eller fuldstændigt, være tilrådeligt. Imidlertid anbefaler nogle ortopæder anvendelse af medikamenter, såsom aspirin eller et udvortes bedøvelsesmiddel, for eksempel ethylkloridspray, som så straks efterfølges af opvarmningsøvelser. Det kan også hjælpe hvis man gnider det smertende sted med is. Terapeutisk massage eller behandling hos en osteopat eller kiropraktor kan give lindring; det samme kan anvendelse af varme, enten i form af varme pakninger eller varme bade.

Når man overvejer hvad man kan gøre ved sine rygsmerter, må man også tage de psykosomatiske faktorer i betragtning. Er man anspændt på grund af irritationer forårsaget af dem man må arbejde under eller sammen med? Så må man lære at være mere tolerant og overbærende over for andres fejl. Det samme gælder naturligvis hvis atmosfæren i hjemmet er spændt.

Det kan også være at man er så ærgerrig efter at vinde sig en position i samfundet at man ikke får tilstrækkelig hvile og undlader at holde ferie. Så må man lære at sætte tempoet ned, at være tilfreds med mindre. Måske har man visse terminer eller datoer som skal overholdes. Prøv da i højere grad at betragte dem objektivt, roligt og forstandsmæssigt fremfor følelsesmæssigt. Hvis man ustandselig kommer til kort, kan det forårsage rygsmerter.

Rygsmerter kan desuden skyldes „et mageligt levned, bløde stole, bløde senge“, som en læge udtrykker det. Som regel er en stol med et fast sæde og en lige ryg bedst for en med stillesiddende arbejde. Prøv at bruge en indstillelig stol og læn Dem helt tilbage på den.

Det er også vigtigt at sidde rigtigt når man kører bil. ’Hvis man skal køre en lang tur, bør man standse hver anden eller tredje time, stå ud og strække sig og gå lidt rundt. Så gør man ryggen en tjeneste.

Hvordan er Deres seng for øvrigt? Sover De på en gammel madras som synker ned på midten? Hvis det er tilfældet, kan De give dét skylden for Deres rygsmerter. Eller nyder De at sove på en blød madras? Dét kan også give rygsmerter. Ikke så få mennesker har erfaret at hårde stole og hårde madrasser uden springindlæg og med et bræt nedenunder, hjælper dem til at få det betydeligt bedre med deres ryg.

Holdningen har også stor betydning — ikke kun holdningen når man går, men også under arbejdet. Hvis ikke man går rankt, med skuldrene tilbage og hagen løftet — men ikke stiv som en pind — udsætter man sig for at få vrøvl med ryggen. Indtager De unødvendigt en akavet eller foroverbøjet stilling under arbejdet? Undgå det hvis De kan. Hvis Deres arbejde kræver at De står i en bestemt stilling i længere tid, så sørg for ind imellem at strække Dem og bevæge Dem lidt omkring.

Visse ortopæder understreger nødvendigheden af motion, især for alle som er beskæftiget med stillesiddende arbejde. Tidligere sportsmænd som har stillesiddende arbejde rammes undertiden af lammende rygsmerter. Hvorfor? Fordi deres veludviklede krop belaster rygsøjlen på grund af svækkede muskler. Angående motion siger den ortopædiske kirurg dr. H. P. Bauer: „Masser af rygproblemer kan let bringes i orden ved hjælp af nogle gode øvelser. Øvelser kan ofte helbrede alvorlige ryglidelser som ellers tvinger folk til at gå med støttekorset og sender dem til kiropraktorer og kirurger.“

Hvis man foretager øvelser der styrker underlivsmuskulaturen, vil man opdage at ikke blot ryggen men hele almentilstanden bliver bedre. Blandt de øvelser som dr. Feffer anbefaler er følgende:

„Lig på ryggen med knæene bøjet, fødderne støttet fladt mod gulvet og armene over kors på brystet. Løft hoved og skuldre fra gulvet. Rul op i siddende stilling. Hold ryggen rundet og træk med mavemusklerne. Sænk overkroppen langsomt bagover igen.

Sæt Dem på gulvet med benene strakt lige frem. Træk maven ind. Ræk hænderne frem og prøv at nå tæerne med fingrene. Prøv med små ryk at nå tæerne.

Sæt Dem på en stol med hænderne ned langs siden. Bøj hovedet ned mod knæene idet De trækker maven ind mens De ruller fremad. Lad vægten hvile langt tilbage på hofterne. Slap langsomt af i mavemusklerne mens De rejser Dem op.“

Det vigtigste er selvfølgelig at gøre øvelserne regelmæssigt. Brug nogle få minutter hver dag hvis De vil have gavn af dem.

Den daglige kost har også betydning. Det siger sig selv at hvis man får en ensidig og mangelfuld kost kan man ikke opbygge og vedligeholde et sundt legeme. Det er nødvendigt at tabe sig hvis man er overvægtig. Men slank Dem for helbredets skyld, ikke kun for at få en pæn skikkelse. Man kan pådrage sig en rygskade hvis man ikke får en tilstrækkelig kost.

Den gamle talemåde „det er bedre at forebygge end at helbrede“ gælder også med hensyn til ryglidelser. De forslag der her er givet som en hjælp når man har ondt i ryggen, kan — hvis de tages i anvendelse tilstrækkelig tidligt — helt forhindre at man får vrøvl med ryggen. Som den ortopædiske kirurg dr. D. K. McElroy har sagt: „Nogle få mennesker er født med elendige rygge, og nogle skavanker pådrager man sig med alderen, men de fleste tilfælde kan afværges ved en fornuftig livsførelse.“