Er du plaget af rygsmerter?

„Smerten var uudholdelig. Det føltes som om nogen havde taget en tændstik og sat ild til min ryg! Det eneste jeg kan huske er at jeg bøjede mig ned for at løfte min lille nevø væk fra nogle glasskår, og pludselig var det som om hele min ryg brændte. I dagevis var min ryg låst fast i samme stilling, og jeg kunne ikke rette mig op. Jeg har aldrig oplevet en smerte som denne,“ fortæller Karen, der er 32 år og moder til to børn.

I DE FORENEDE STATER er rygsmerter den hyppigste lidelse efter hovedpine. Det er den væsentligste årsag til langvarige legemlige skavanker hos folk under 45 år, og den tredjehyppigste årsag blandt dem der er over 45. Folk med ryglidelser bruger omkring 24 milliarder dollars om året på at blive behandlet — fire gange så meget som der i 1991 blev anvendt til behandling af AIDS-patienter.

Ifølge dr. Alf L. Nachemson, der forsker i ryglidelser, har to milliarder mennesker på verdensplan lidt af lændesmerter i de sidste ti år. „På et tidspunkt i livet vil 80 procent af os blive ramt af rygsmerter,“ siger denne forsker.

En ond cirkel af smerter

Alle kan få ondt i ryggen. Både håndværkere og kontorfolk er tilbøjelige til at få rygskader. Mænd og kvinder, unge og gamle kan blive ramt af rygsmerter. Når smerterne er tilbagevendende og kroniske kan de indvirke på ens arbejde, ens indtægt og ens familie, samt afstedkomme følelsesmæssige lidelser. Hvordan?

Folk kommer ind i en ond cirkel af smerter, står der i bogen The Fight Against Pain. Fysisk smerte forårsager bekymring og depression, der igen kan føre til mere intens og vedholdende smerte. En ung familieforsørger der har skavanker som følge af rygproblemer, føler måske at hans arbejdsplads, hans familie eller hans venner lægger pres på ham.

„Jeg synes det største problem er mangelen på forståelse og empati fra ens familie og venner. Folk er tilbøjelige til at bagatellisere smerten fordi de ikke forstår hvor meget man egentlig lider,“ siger Pat, en 35-årig sekretær som i 1986 fik det første af mange anfald af rygsmerter. „Eftersom man ikke ved hvornår eller hvor smerten vil blusse op, er man tilbøjelig til ikke at lægge for mange planer. Man kan virke meget uselskabelig når man ikke tager imod invitationer, ikke tager de nyfødte op, ikke smiler — kun fordi det gør ondt. Hvis man ikke passer på kan smerten styre ens liv.“

Hvorfor det gør ondt i ryggen

Kan man undgå at få rygsmerter? Hvad kan man gøre for at lindre smerten eller at forebygge den? Hvornår bør man søge læge? Vedvarende rygsmerter kan være tegn på forskellige indvortes sygdomme, men i denne artikel vil vi fokusere på to årsager til rygsmerter — diskusprolaps og muskelspasme.

Diskusprolaps er en af hovedårsagerne til ryglidelser blandt unge og midaldrende. I tyveårsalderen begynder bruskskiverne mellem ryghvirvlerne at miste deres elasticitet og væskeindhold, hvilket får dem til at svinde ind. Men det er som regel ikke det der er skyld i smerten. Nej, de voldsomme smerter skyldes derimod at en del af den bløde masse i en bruskskive (diskus) trænger ud gennem det omliggende fibrøse væv.

Bladet Fortune skriver angående disse bruskskiver: „Så snart degenerationen er nået til et vist punkt, kan den mindste belastning — noget så ubetydeligt som et nys eller en let bevægelse for at flytte en transistorradio — være nok til at udløse et nyt anfald.“

Bruskskiverne fungerer som stødpuder mellem de øverste 24 hvirvler eller knogler i rygsøjlen, også kaldet hvirvelsøjlen. Disse knogler er stablet oven på hinanden og danner en vertikal tunnel, hvirvelkanalen, hvori rygmarven løber. Mellem hvert par ryghvirvler er der en lille åbning hvorigennem to rygmarvsnerver fordeler sig til hver sin side. En diskus kan få en udposning og trykke på en bestemt nerve. Dette tryk kan forstyrre nervesignaler der overfører sanseindtryk til og fra andre dele af kroppen.

En meget smertefuld lidelse er iskias, som for eksempel kan opstå hvis der er et tryk på iskiasnervens udspring. Selve iskiasnerven består af mange nervetråde der udgår fra lændehvirvlerne. Fra en nerverod i hver side løber nerven ned ad baglåret til knæet, hvorefter den forgrener sig i andre nerver. Iskiassmerter begynder som regel i lænden og stråler ud i hoften og sædet og ned langs lårets bagside. Til tider kan smerten endda forplante sig helt ned i læggen og foden. Det kan resultere i at personen får det man kalder dropfod — en tilstand hvor foden ikke kan bøjes bagover fordi musklerne i underbenet ikke kan løfte tæerne. Det kan ledsages af prikken og stikken, følelsesløshed og kraftnedsættelse i visse muskler i det syge ben.

Hvis bruskskiverne trykker på nerverødderne i cauda equina, en samling nerverødder lige under taljen der styrer blæren og tarmen, kan personen få problemer med vandladning og afføring. Hvis man har nogle af disse symptomer bør man omgående søge læge, da de kan være tegn på alvorlige neurologiske problemer.

Når man spænder og slapper af i ryggen, sørger rygmusklerne og ledbåndene for at rygsøjlen ikke falder sammen, og de sætter én i stand til at bøje og dreje sig. Ved overanstrengelse kan en utrænet muskel imidlertid gå i spasme, det vil sige en krampesammentrækning, så den bliver en hård knude. Anfald af muskelspasme i ryggen kan være pinefulde fordi de opstår pludseligt og for en tid bevirker at personen ikke kan bevæge sig. En der har prøvet det siger at det er „som om ryggen rammes af en serie jordskælv“.

Lægerne er enige om at en muskelspasme opstår for at beskytte en person mod yderligere beskadigelse af i forvejen svage muskler. I bogen The Fit Back fra forlaget Time-Life står der: „Ved at låse ryggen fast i en bestemt stilling tvinger en muskelspasme én til at vælge den bedste løsning, at lægge sig ned. Denne stilling aflaster ikke blot ryggen mest muligt, men giver samtidig det belastede væv tid til at komme sig.“

For at forebygge overanstrengelse af ryggen, hvilket ofte udløser muskelspasme, må musklerne i ryg, mave og lår være stærke og faste. Slappe mavemuskler kan for eksempel overbelaste ryggen fordi de ikke giver den rette støtte og i mindre grad er i stand til at modstå trykket fra kroppens vægt på rygsøjlen. Hvis mavemusklerne er veltrænede kan de udgøre et ’muskelbælte’ der forhindrer et overdrevent svaj i lænden. Rygsvaj eller lordose, en øget fremadrettet krumning af rygsøjlens lændedel, trækker lændehvirvlerne ud af facon.

Hvad man kan gøre for at lindre smerten

En dårlig holdning, overvægt, svage muskler og belastning er fire faktorer der sandsynligvis bidrager til lændesmerter. Almindelige aktiviteter der udføres forkert, såsom at sidde, stå eller løfte, er andre medvirkende faktorer.

En korrekt holdning hænger sammen med stærke mave- og rygmuskler. En korrekt holdning hjælper musklerne til at arbejde rigtigt, og stærke muskler er uundværlige for den rette holdning. For at få en korrekt holdning må man følge rygsøjlens naturlige S-kurve. Der er ikke tale om en stiv og snorlige rygsøjle.

Hvis en dårlig holdning rettes, kan de smerter der stammer herfra blive fjernet, siger Robin McKenzie i bogen Treat Your Own Back, og tilføjer: „Hvis tiden går og den dårlige holdning ikke korrigeres, kan der opstå forandringer i ledstrukturen, samt et usædvanlig stort slid, så ryggen bliver ’gammel før tiden’.“

Overvægt, der især er koncentreret i maveregionen, kan også belaste ryggen fordi det tynger på de muskler der støtter ryggen. Et regelmæssigt motionsprogram er nøglen til en veltrænet ryg. Dette program bør man fortsætte med selv om smerten er forsvundet, fordi rygsmerter er tilbøjelige til pludselig at vende tilbage. En grundig lægeundersøgelse er tilrådelig inden man begynder at dyrke motion. En læge kan fortælle hvilke øvelser der vil afhjælpe den enkeltes rygproblemer, eller han vil måske henvise patienten til en fysioterapeut.

Mange forskere mener at stress også kan gøre én mere udsat for ryglidelser. Stress kan hos nogle udløse spasme efter vedvarende muskelspændinger, og det fører let til rygsmerter. Hvis man undersøger hvad det er der gør én stresset eller man fjerner kilden, kan det måske reducere risikoen for rygsmerter.

Folk der har meget stillesiddende arbejde eller som rejser meget, kan overbelaste ryggen. Ifølge en svensk undersøgelse bliver lænden udsat for et stort pres når man sidder. Desværre bliver denne risiko større af at der nogle steder bliver benyttet kontorstole uden tilstrækkelig rygstøtte. Det kan være en stor hjælp jævnligt at rejse sig fra stolen og stå eller gå rundt i nogle minutter.

Hvad enten man skal løfte tunge eller lette genstande bør man undgå at bruge rygmusklerne. Det foreslås at man bøjer i knæene når man skal udføre løftearbejde så rygmusklerne ikke tager hele trykket.

Folk med uhensigtsmæssige arbejdsstillinger er også udsat for at få rygproblemer. Samlebåndsarbejdere, sygeplejersker, elektrikere, rengøringsassistenter og landmænd har alle et arbejde der kræver at de står foroverbøjet i et længere tidsrum. For at mindske risikoen for rygskader foreslår fysioterapeuter at de jævnligt holder en pause eller skifter stilling. Folk der står op det meste af dagen bliver rådet til at sætte en fod op på en stol eller en skammel eller lignende, så de kan strække lænden.

Hvordan man finder den rigtige behandling

Lægerne tilråder størstedelen af dem der har rygmuskelsmerter en traditionel behandling — sengeleje, varme, massage, øvelser og, til at begynde med, betændelseshæmmende og smertestillende midler. I forbindelse med lægemidler giver dr. Mark Brown fra det lægevidenskabelige fakultet på Miamis Universitet et advarselsord med på vejen. Han siger at i De Forenede Stater er den langvarige brug af lægemidler en af hovedårsagerne til rygsmerter — på grund af medicinens bivirkninger. Man skal passe på at man ikke udvikler tolerance over for et lægemiddel så man efterhånden sætter sin dosis op og til sidst bliver afhængig.

Fysioterapi og kiropraktisk behandling kan også hjælpe og virke lindrende på rygproblemer. I De Forenede Stater søger to tredjedele af alle rygpatienter kiropraktor, skriver tidsskriftet HealthFacts.

Et kirurgisk indgreb kan blive nødvendigt for at korrigere problemer eller lindre smerter som skyldes diskusprolaps. I de fleste tilfælde vil lægen dog i første omgang anbefale en traditionel behandling til dem der lider af rygsmerter. Folk der bliver foreslået operation gør vel i at konsultere en eller to andre læger for at høre deres mening.

For millioner der lider af rygsmerter er en konstant men tålelig rygsmerte en del af deres liv. Mange lærer at leve med smerten og bestræber sig for at hindre den i at gribe ind i den daglige rutine. De er klar over hvilke faktorer der fremkalder smerten og prøver på at undgå eller at modvirke dem. De dyrker regelmæssig motion, holder idealvægten, forbedrer deres holdning, og i videst muligt omfang undgår de at blive stressede. Til trods for tilbagevendende smerteanfald fra en diskusprolaps og fra muskelspasme er Karen, der blev nævnt i indledningen, glad og følger et stramt tidsskema. Som et Jehovas vidne anvender hun meget tid på at forkynde og undervise. Mange der lider af rygsmerter bevarer ligesom Karen en positiv indstilling og arbejder på at få kontrol over deres rygsmerter.

[Ramme på side 24]

Selvhjælp til forebyggelse af rygsmerter

☞ Undgå at løfte i hurtige ryk. Bøj i knæene, ikke i taljen.

☞ Vær ikke alene om at løfte tunge ting.

☞ Sørg for ligevægt når du skal bære flere genstande. Hvis du kun skal bære én tung genstand, så bær den med begge arme og tæt ind til kroppen; eller hvis du holder den ved siden, så skift side en gang imellem.

☞ Anvend til rejsebrug en sammenklappelig bagagevogn og/eller en letvægtskuffert med hjul eller skulderrem.

☞ Hold byrden så tæt ind til kroppen som muligt inden du løfter den ud eller op af et bagagerum i en bil.

☞ Brug et langskaftet rør når du skal støvsuge. I stedet for at bøje i taljen når du skal støvsuge under genstande, så læg dig på knæ og brug knæbeskyttere. Lad om muligt den ene hånd støtte mod noget hvis du er nødt til at bøje i taljen.

☞ Skift mellem at sidde ved et skrivebord og at stå ved en taljehøj arbejdsflade når du udfører kontorarbejde.

☞ Bøj ned i knæene når du arbejder i haven, og del arbejdet op i små portioner. I stående stilling bør du ikke bøje i taljen.

☞ Gør regelmæssigt rygøvelser selv om det kun kan blive til 10-15 minutter om dagen. Ældre bør tilpasse øvelserne efter deres formåen.

☞ Læg det ene knæ på sengen og støt med den ene hånd når du rækker ind over en seng du er ved at rede. Når du glatter lagenet ud eller stopper det ind, knæl da ned på gulvet, først ved den ene side og dernæst ved den anden side af sengen.

☞ Hold pauser når du kører lange strækninger. Hvis ryglænet ikke yder god lændestøtte, så brug en pude til at udfylde hulrummet mellem lænden og ryglænet.

☞ Løbetræn ikke på hårdt underlag. Brug stødabsorberende løbesko.

☞ Brug en pude eller en anden rygstøtte når du sidder i en blød stol eller sofa. Rejs dig langsomt og brug dine ben til trække dig op med.

☞ Få fat i en stol der har den rette rygstøtte når du skal sidde stille i mange timer på din arbejdsplads. Rejs dig indimellem og gå lidt rundt.

☞ Stå ikke bøjet over skufferne i et arkivskab i længere tid, men sørg for at du en gang imellem kan sætte dig på en stol.

☞ Medbring et par behagelige skiftesko (hvis du er nødt til at gå med højhælede sko).