Hvad kan man gøre ved de høje fødevarepriser?

„HVORDAN skal jeg skaffe mad til min familie når alting er så dyrt?“ Det er et spørgsmål millioner af husmødre stiller. Der er to grundlæggende principper som kan være vejledende: (1) Vær sikker på at det De betaler for er maden og ikke reklame eller indpakning. (2) Køb det der er nærende, fremfor det der ser indbydende ud.

Overvej nu, med disse principper tanke, hvad der sker når man går på indkøb.

Hvad finder man i den fristende udstilling af dybfrosne varer? Blandt andet er der færdigbehandlede grøntsager og færdige middagsretter. Og på hylderne kan man finde lange rækker af pakker med „knasende morgenmad“ (cornflakes, osv.), som ofte består af sukkerristede majs eller havre — noget som mange børn gerne vil have. Der findes også „grydeklare“ middagsretter, for eksempel med ris og nudler. Og man kan købe nemme „enkeltportioner“ af suppe, desserter og meget andet. Alt dette koster ekstra. Når man køber den slags madvarer er det ikke blot mad man får. En analyse fra Associated Press siger således: „Hver gang . . . forbrugeren beder andre om at gøre noget han lige så godt selv kunne gøre, koster det penge.“ De mere eller mindre færdiglavede middagsretter og lignende er altså ikke noget for dem der er nødt til at passe på økonomien.

Hvis De gerne vil spare på udgifterne til mad, så køb det meste af maden i den enkleste form. Hvis De har meget travlt kan det naturligvis være en fordel at købe færdiglavet mad, men sørg for at den tid De sparer er de penge værd som De sætter til.

Hvad læskedrikke angår er der et stort udbud. Men hvad er det man får? Er det ikke hovedsagelig almindeligt vand? Det er forbavsende hvor meget man kan få lov at betale for en flaske vand når den er tilsat lidt sukker, smag og farve! Hvorfor ikke i stedet købe et koncentrat af en god frugtsaft, og selv tilsætte vand og eventuelt sødestof?

Hvilket mærke skal man vælge når man går på indkøb? Hvis man gør det til en vane at række ud efter det man hele tiden ser annonceret, går nogle af pengene til reklameudgifter. Vidste De for eksempel at til de forskellige former for „knasende morgenmad“ går cirka en femtedel af prisen til reklameomkostninger? Hvis De gerne vil spare, hvorfor så ikke prøve de mindre opreklamerede mærker? Ofte er disse endda fremstillet af samme producent.

Når man går på indkøb er man ofte tilbøjelig til at tage de mindre pakker fordi prisen også er mindre. Men det er sandsynligt at man forholdsmæssigt betaler mere for en lille pakke end for en stor pakke. Det er som regel billigere at købe større mængder. Det er derfor ofte i Deres egen interesse at købe den største pakning De har plads til, hvis det er noget der kan holde sig (medmindre dette frister familien til et større forbrug end normalt!). Det er dog en god ting først at kontrollere varens kilopris, som står anført på emballagen. Størrelsen af emballagen kan være vildledende — den ene emballage kan godt være større end den anden og dog indeholde mindre.

Billig mad kan godt være sund mad

Har De nogen sinde sagt: „Man får hvad man betaler for“? Det er måske i nogen grad rigtigt, men på den anden side er mange billige levnedsmidler mere nærende end de dyre.

Eksperter er stort set enige om at vi har behov for fødemidler fra fire hovedgrupper for at bevare et godt helbred: (1) Kød, heriblandt fjerkræ og fisk, foruden æg, tørrede ærter og bønner. (2) Frugt og grøntsager. (3) Mælk og mælkeprodukter. (4) Brød og kornprodukter. Man kan spare ved at købe de mest økonomiske varer fra hver gruppe.

Er De tilbøjelig til at mene at en førsteklasses bøf er sundere for familien end et billigere stykke kød? Interessant nok kan både kød, æg, smør, frugt og grøntsager af en lidt ringere kvalitet godt være lige så nærende som de dyreste ting af hver slags. Her er der altså mulighed for at økonomisere. Hvis De vil servere kød, hvorfor så ikke prøve et lidt billigere stykke? Det kan sagtens serveres på en indbydende måde.

Men måske skulle man også overveje om det overhovedet er nødvendigt altid at spise kød til middag. I Hunza i Himalaya-bjergene findes der folk som lever meget længe, mange af dem over hundrede år, og de spiser kun sjældent kød! Den nødvendige protein i deres kost må derfor stamme fra andre kilder. Hvad spiser de? Tørrede bælgfrugter (ærter, bønner og linser) og mælk og mælkeprodukter som ost. Tænk for øvrigt på at disse fødevarer ikke svinder ind ved tilberedningen, sådan som kød gør.

Ved at købe bønner kan man for de samme penge få ti gange så mange proteiner som hvis man købte kød. I ost kan man for samme beløb få fem gange så mange proteiner, og i mælk og æg tre gange så mange som hvis man købte kød. Husk imidlertid at proteiner der stammer fra planter som regel er „ufuldstændige“, idet de ikke indeholder alle de nødvendige aminosyrer. Legemet kan bedst forbruge proteinet når disse syrer er til stede. Tag derfor et glas mælk eller noget ost til måltidet når De serverer linser eller bønner.

Det er så let blot at hælde cornflakes eller lignende op i en dyb tallerken, men vidste De at det måske kun koster det halve eller en fjerdedel at spise havregrød? Ganske almindelig havregrød indeholder også flere proteiner og vitaminer.

I de fleste forretninger er kartoffelchips, saltstænger og andre „snacks“ en stor salgsartikel. Men hvad får man ved at købe den slags ting? Noget der giver næring? I virkeligheden betaler man en høj pris for noget der har meget ringe næringsværdi. Hvis familien gerne vil have noget at tygge på imellem måltiderne, gør man bedre i at give dem ost, frugter eller årstidens grøntsager.

Udgør mælk en stor post på Deres budget? Hvorfor så ikke gå over til letmælk eller skummetmælk, eller måske til visse formål bruge tørmælkspulver? Hvis familien ikke synes om smagen, kunne De måske blande sødmælk og skummetmælk eller letmælk og på den måde opnå en besparelse alligevel.

Andre måder De kan spare på

Har De en huskeseddel med når De går på indkøb? Hvis De holder Dem til den, kan den være med til at spare penge for Dem. Når man har en liste er det mere sandsynligt at man vil købe hvad man har brug for, i stedet for at lade sig lede af pludselige indskydelser. Det kan også være besparende at holde øje med hvornår der er særlige tilbud i forretningerne; hvis man benytter sig af disse tilbud kan man spare helt op til 20 procent, selv om man må tage til to eller tre forskellige forretninger for at få de bedste tilbud.

Brød og bagværk der ikke er helt frisk behøver ikke at blive kasseret, men kan varmes eller ristes.

Det gælder alle former for frugter, bær og grøntsager at det er langt det billigste at købe dem når de har sæson. Det vil for eksempel være meget dyrt at spise jordbær uden for sæsonen; det er klogt at holde øje med hvilken tid på året de forskellige varer er billigst. Prøv også at lægge mærke til om varerne er billigere en bestemt dag i ugen i visse forretninger. Desuden er det en kendt sag at visse madvarer der traditionelt spises i forbindelse med helligdage eller højtider, er særlig dyre på disse tider af året. Så hvis man gerne vil spare kunne man undgå de traditionelle helligdagsspiser.

Har man en køkkenhave eller en kolonihave kan man yderligere nedsætte sine udgifter til grøntsager. Det koster ikke mange kroner at plante og så, men det der kommer op er mange penge værd. Man må ganske vist investere lidt tid og kræfter, men også det giver en særlig glæde. De der ikke har en rigtig have må måske nøjes med en „køkkenhave“ i altankassen, men selv dette kan være en hjælp. Hvis De kunne tænke Dem at begynde at dyrke noget selv, så husk at spørge Dem for hos en der ved noget om det, eller gå på biblioteket.

Det siges at folk i Vesteuropa og Nordamerika gennemgående spiser for meget, og det kan måske være værd at tage med i betragtning. Undersøgelser har vist at børn er sundere hvis de er slanke end hvis de er alt for buttede. Man gør sikkert ikke sin familie en tjeneste ved altid at give efter for ønsker om kalorierig mad med lav næringsværdi.

Betragt det som en spændende udfordring at skaffe sund og velsmagende og alligevel økonomisk mad til Deres familie. Det vil ikke alene bidrage til glæden, men også til sundheden.