God mad for færre penge

„MED de priser vi har i dag ved jeg snart ikke længere hvad jeg skal give familien at spise.“ Har De hørt disse ord før? Er de som talt ud af Deres mund? Mange husmødre har opdaget at de ikke længere kan få de fødevarer de plejer uden at overskride deres budget. Grunden hertil er at fødevarepriserne i hele verden er steget så kolossalt i det sidste årti. I De forenede Stater skyldtes en tredjedel af prisstigningen i perioden fra 1964 til 1968 at priserne på kød, fjerkræ og fisk var steget med 15 procent. I Danmark steg fødevarepriserne i samme periode med 35 procent.

Mange finder det sværere og sværere at få det til at løbe rundt. Den situation forbrugerne befinder sig i har vakt en hel del opmærksomhed, og der er fremkommet mange forslag til hvordan man kan bremse de stigende fødevarepriser. Selv om der fra statens side bliver taget skridt til at beskytte forbrugernes interesser, er det husmoderen der i sidste ende må spare. For at kunne det må hun vide nøjagtigt på hvilke områder hun kan skære ned uden at bringe familiens sundhed i fare. Hun må sætte sig ind i hvilke fødevarer der har betydning for familiens sundhed og hvilke den kan undvære.

De fødemidler der kræves til en tilstrækkelig ernæring kan inddeles i fire hovedgrupper:

(1) Kød og erstatninger for kød, deriblandt æg, ost, nødder, sojabønner med mere.

(2) Brød, mel og forskellige kornprodukter.

(3) Mælk og mælkeprodukter.

(4) Frugt og grøntsager i så stor variation som muligt.

De der ikke bryder sig om at drikke det anbefalede kvantum mælk, to til tre kopper om dagen for voksne og tre til fire kopper om dagen for børn, må have den på anden måde. Ernæringseksperter har anbefalet at husmødre planlægger menuen med tanke på disse grundlæggende behov; på den måde kan de sikre sig at familien får den rigtige ernæring.

Hvordan man skærer ned på udgifterne til kød

Vi har spurgt en slagter i København hvordan husmødre kan skære ned på udgifterne til kød. Han udtaler: „De danske husmødre køber alt for dyrt. De har for travlt og er ikke prisbevidste nok. Ofte kommer de styrtende ind i forretningen og beder om en færdiglavet middagsret — selv kogte kartofler køber de — uden at lægge mærke til de gode og fordelagtige tilbud vi ofte har.“ Slagteren giver følgende råd til dem der vil spare: Køb aldrig sæsonprægede varer. Den større efterspørgsel presser priserne i vejret. Om sommeren vil alle for eksempel gerne have magert, stribet flæsk til at stege, og om vinteren kogeflæsk. Disse varer, der normalt ligger i en rimelig prisklasse, presses derfor automatisk op i pris, alt efter sæsonen. Køb derfor når det er billigt og frys ned.

Hvis man blot har en lille smule kendskab til kød, kan man spare helt op til tyve procent. Hvordan? Ved at købe større kødstykker og selv skære dem ud. Måske har ikke enhver husmoder plads til en halv gris i fryseren, men hun kunne jo købe en kvart, eller måske en forende; den består af bov, halskam og halssnitte. Kød der skal bruges til sammenkogte retter behøver ikke nødvendigvis at være skært kød; hvis man har en slagter man kan stole på, kan man bede om småkød, der er udmærket til farsretter og lignende.

Mad der dækker vort behov

Når først man er klar over at kød ikke er den eneste proteinkilde, kan man virkelig begynde at spare. Der findes andre proteinrige fødevarer, som blot kræver at blive tilberedt og serveret med særlig omhu så de ikke alene ser indbydende ud men også smager dejligt.

Fisk er en af disse proteinkilder, og her i Danmark kan man få dem til rimelige penge næsten hele året. De mest almindelige er sild, rødspætter, skrubber, makrel, hornfisk, ålekvabber og torsk. Også fiskens rogn og lever har en stor næringsværdi.

Ikke alle fødevarer er så proteinrige som æg, men kan alligevel være af stor ernæringsmæssig værdi. De proteiner som bælgfrugter, for eksempel ærter og bønner, indeholder, siges at være „ufuldstændige“ fordi de ikke indeholder så mange af de vigtige aminosyrer; de må dog regnes med til en af vore billigste proteinkilder.

Det er ikke absolut nødvendigt at hvert eneste måltid har et stort proteinindhold. Der er også andre behov der skal dækkes. For eksempel er kartoflen en vigtig C-vitaminkilde. Og den kan varieres i det uendelige. Den kan serveres som selvstændig ret eller som tilbehør. Kartoffelmos serveret med drys af stegte kødrester fra gårsdagens middag kan gøre det ud for et helt måltid. Også kartoffelfrikadeller kan udmærket serveres, enten som frokost- eller middagsret. Kartofler kan ikke kun serveres kogte, men smager også dejligt bagt i ovn, friturestegt som pommes frites eller gratineret. Også ris, især upolerede, er en værdifuld næringskilde og kan anvendes som tilbehør og som erstatning for kartofler. Risengrød er også dejligt, og resten kan bruges til dessert. Kogte ris kan varieres i det uendelige, alt efter hvilke krydderier og smagsstoffer man tilsætter.

Værd at huske er desuden retter hvis hovedbestanddel er makaroni eller spaghetti. De kan serveres med for eksempel tomatsovs, eller med forskellige grøntsagsstuvninger. Sundt og billigt er selleri, rødbede eller tomat, der kan steges med løg (som bøf). Sandt nok er sådanne retter en udfordring til husmoderens dygtighed, især fordi de i mange tilfælde skal gøre det ud for en kødret, se lige så indbydende ud og smage lige så godt. Men anstrengelserne er det værd, for det vil medvirke til variation i kosten og samtidig skære udgifterne ned.

En kunst at købe ind

Er De god til at købe ind? Ved De hvad De skal købe, hvor De skal købe, og, som det vigtigste, hvornår De skal købe? Ellers kan De lære det, og der er mange måder man kan blive hjulpet på. Hold øje med annoncer i den lokale avis. Hvis der kommer billige tilbud på noget De bruger meget af, så kan det betale sig at købe en ekstra forsyning, hvis man har de fornødne opbevaringsmuligheder. Man bør ikke rejse alt for langt for at få varerne, for så kan kørselsudgifterne hurtigt overstige det beløb man sparer ved at købe til den fordelagtige pris. Det er bedst hvis man kan finde et sted i nærheden af sit hjem hvor man kan foretage sine indkøb.

Den dygtige husmoder vil, før hun går hjemmefra, gå sine hylder efter og lave en liste over ting som er ved at slippe op. Det vil hjælpe hende til kun at købe det hun har brug for. Hun vil ikke så let blive presset til at købe noget, eller komme til at lave en stor regning på varer som hun ikke virkelig behøver.

Det er også godt at vænne sig til at læse hvad der står på varerne. En husmoder udtaler: „Skønt jeg har foretaget indkøb i årevis, er jeg først for nylig blevet ’deklarationsbevidst’. Nu gør de misvisende reklameslogans ingen indtryk på mig mere. Nu sammenligner jeg ikke alene priserne, men også varedeklarationerne for at se hvad jeg virkelig får, før jeg køber, og det er noget ganske andet.“ Varerne bør være mærket med oplysninger om såvel indhold som kvantum. Man behøver ikke være særlig dygtig til at regne for at finde ud af om det er mest økonomisk at købe en lille eller en stor dåse af et eller andet.

Visse supermarkeder kan tilbyde deres egne produkter til en lavere pris end de mere kendte mærker af samme vare. Hvorfor ikke prøve disse produkter en gang? Måske er de lige så gode som dem der er så smart opreklameret i aviser og ugeblade. I visse tilfælde er det nøjagtig det samme produkt som blot er videresolgt under et andet mærke.

Og nu vi berører emnet er der også noget andet som den fornuftige husmoder må være opmærksom på — emballagen. Visse fødevarer er specialemballeret, og det må forbrugeren betale for. Hvis husmoderen vil spare, bør hun være mere opmærksom på selve produktet end på hvordan det er pakket ind, uanset hvor fristende det ser ud.

Noget man også bør være opmærksom på når man går på indkøb, er hvad varen skal bruges til. Hvis det drejer sig om tomater, kan man få både førsteklasses og andenklasses tomater. Men hvis man skal bruge dem til suppe eller spaghettisovs, behøver man ikke at købe de dyreste. Forskellen på kvaliteten er måske at de billige ikke har den samme fine farve og form som de dyre.

Når man køber fordærvelige varer som frugt og grøntsager er det vigtigt at købe dem på det rette tidspunkt. At købe dem blot fordi de tager sig godt ud, og uafhængigt af sæsonen, kan betyde unødvendige udgifter. Det skulle ikke være så svært at finde ud af hvornår det er sæson for de forskellige varer og hvornår de altså kan købes billigst. Selvfølgelig kan man altid købe dybfrosne grøntsager og frugter, men givetvis ikke til samme pris.

Når man køber frugt og grøntsager bør man også tage i betragtning hvor meget der går tabt ved tilberedningen, hvor meget man må smide væk. Først da kan man afgøre den egentlige pris. Og er det virkelig nødvendigt at smide så meget væk når man gør grøntsager og kartofler i stand? Når man for eksempel gør selleri i stand, kunne man gemme de mindre pæne stykker i en plasticpose og bruge dem senere til suppe eller salat.

Husmoderen bør også spørge sig selv: Er jeg kommet ind i en bestemt skure når jeg køber grøntsager? Der er nok at vælge imellem, og de fleste af dem er også udmærkede til salat. Der er for eksempel fennikel, hvidkål, rosenkål, julesalat, ræddiker, sølvbeder og majs. Og når det drejer sig om salathoveder bør man huske at også de yderste mørke blade — som ofte kasseres — er rige på vitaminer og mineraler.

Måltider der skærper appetitten

Den husmoder der er dygtig til at lave mad kan gøre det simpleste måltid til en dejlig oplevelse, for hun ved at farve, form, smag og servering har meget at sige for den der skal spise det. Derfor er hun opmærksom på hvordan hun krydrer maden, hvilke grøntsager hun serverer til, og hvordan hun retter den an. Lidt omtanke og nogle få minutter ekstra brugt på at få maden til at tage sig godt ud, kan være afgørende.

Det har meget at sige hvilke farver det færdige måltid har. En kødret som nærmest er gråbrun kan lives op med tomater, rødbeder, gulerødder eller broccoli (aspargeskål). Radiser vil sætte lidt kulør på den grønne salat. Når maden tager sig godt ud ved serveringen skærper det appetitten og gør måltidet mere indbydende.

Krydderier og smagsstoffer, brugt med måde, kan forhøje glæden ved måltidet og sætte variation på kosten. Med hensyn til variation, så er det for resten godt at prøve en ny opskrift en gang imellem. Lad os tage kartoflen som eksempel. Det siges at der er over 1500 forskellige måder at servere kartofler på. Der er sikkert mange husmødre som kun har prøvet en halv snes stykker. Så her er et punkt hvor husmoderen har mulighed for at bruge sin fantasi.

Grøntsager behøver ikke nødvendigvis at være kogte. Man kan servere dem rå i salater, eller akkurat som de er. Gulerødder, løg, selleri, hvidkål, blomkål, rødkål og rødbeder smager dejligt revet eller hakket. Rå grøntsager har større næringsværdi end kogte, og mange børn elsker at gnaske dem i sig mellem måltiderne.

For at strække kostpengene kan man gøre brug af rester og få dem til at smage godt. Med lidt fantasi og dygtighed kan man lave mange udmærkede retter. Kød fra dagen i forvejen kan for eksempel skæres i småstykker og tilberedes sammen med ris, passende krydret og smagt til. Og en rest kartoffelmos kan udmærket steges på panden den næste dag og serveres med frisk dild eller persilledrys.

God mad skal laves med kærlighed

En kærlig hustru og moder er ikke kun interesseret i at få maden lavet og serveret i en fart. Hun har omsorg for familiens sundhed og trivsel. Hvor der er skolebørn vil hun bestræbe sig for at stimulere deres lyst til jævn, nærende kost. Hvis man af og til serverer retter der er populære i andre lande, kan man benytte lejligheden til ved bordet at undervise i geografi. Retter som russisk borsch, ungarsk gullasch og irsk stuvning er ikke ualmindelige. Mange af disse retter er også ret økonomiske. Husmoderen vil se sin fordel ved at eksperimentere lidt og således udvide familiens smag. Det vil tage lidt ekstra tid at lede efter særlige fødevaretilbud, at forvisse sig om at familien får de rette næringsstoffer, at gøre kosten mere varieret og at tilberede maden med mindre spild. Men hun vil undgå at føle sit arbejde ensformigt og vil kunne glæde sig over tilfredsheden ved at medvirke til en god økonomi, hvilket er så vigtigt i en tid hvor fødevarepriserne stiger.

I forbindelse med måltidet er der noget meget vigtigt som man aldrig bør overse eller undervurdere. Det er gratis, og man behøver ikke at gå på indkøb for at få fat i det. Uden dét ville en stor del af glæden ved de daglige måltider forsvinde. Hvad er det? Ordsprogenes bog i Bibelen giver os svaret: „Bedre en ret grønt med kærlighed end fedet okse og had derhos.“ (Ordsp. 15:17) En glad, afslappet atmosfære, der udspringer af kærlighed, er det bedste grundlag for gode måltider.