Salater i mange variationer

ENHVER god husmoder er interesseret i at tilberede velsmagende mad til sin familie. Og hun er også interesseret i at give den sund mad. Salater er en stor hjælp til at nå disse to mål.

Salater tjener mange formål. Bortset fra at de kan have en betydelig næringsværdi, giver de måltiderne smag og variation. Og hvis man lader salaterne indgå i måltiderne som erstatning for andre dele af kosten, kan det spare en husmoder både tid og penge. På varme dage er en frisk salat især velkommen på familiens bord.

Man kan lave en mængde forskellige salater. Der er naturligvis først og fremmest de „grønne“ salater, der hovedsagelig består af salatblade og andre grøntsager, men derudover findes der mange andre. Nogle er særlig rige på protein, andre på stivelsesholdige stoffer, og nogle salater består fortrinsvis af frugter.

Noget let — de grønne salater

Der er meget som taler til gunst for salater af grønne blade. De indeholder en mængde værdifulde mineraler, vitaminer og enzymer som er uundværlige for vort fysiske velbefindende. Salater er også sunde fordi de på grund af deres cellulose giver meget fyldstof, som hjælper en til at undgå forstoppelse.

I dag er forskerne mere og mere tilbøjelige til at mene at mange af de degenerationssygdomme som plager folk i vor tid, skyldes at de spiser for meget og at deres kost er for fed. Ved at servere velsmagende salater af salatblade og andre grøntsager kan husmødre hjælpe deres familie til at undgå dette. Det er sandt at børn ofte ikke bryder sig om den slags mad men foretrækker søde sager. Kloge forældre vil imidlertid ikke lade deres børn få deres vilje på sådanne områder; de vil opdrage dem til at spise en sund kost. Når børnene bliver syge er det trods alt deres forældre der må bære byrden.

Der er i sandhed mange grøntsager der kan anvendes i salater. Blandt disse er bladbeder, gulerodstoppe (når de er friske og sprøde), selleri, julesalat, mælkebøtteblade, endivie, hovedsalat, roetoppe og havebrøndkarse.

Forøg sådanne salaters smag og næringsværdi ved at tilsætte løgringe eller hakkede løg, små stykker bacon, ristede brødterninger, radiseskiver eller revne, hvide ræddiker, champignonskiver, små stykker rå blomkål, strimler af grøn eller rød peber, persille, tomater eller oliven. Ja, salater koster penge, og sådanne ekstra grøntsager gør dem dyrere, men som en moder engang sagde: „Jeg vil hellere bruge mine penge på grøntsager end på medicin. Det betaler sig bedre.“ Og jo større variation der er i salaterne, desto større næringsværdi vil de sandsynligvis have.

Rå salater og andre salater

Blandt andre grøntsager hvoraf man kan lave en velsmagende salat er agurker. Skær dem i skiver — lad være med at skrælle dem. De smager især godt sammen med sur fløde. Tomater skåret i tynde skiver og pyntet med hakkede løg er også en god salat. Og hvad med revne gulerødder med korender eller rosiner?

En rå salat lavet af revet rødkål eller hvidkål er både billig og rig på C-vitamin. For variationens skyld kan man skære kålen i små stykker og blande den med hakkede løg eller revne gulerødder. Nært beslægtet med en rå kålsalat er surkålssalaten. Skær kålen i små stykker og bland den med ituskårne æbler og/eller hakkede løg; det bliver til en sund salat som kan bruges året rundt. I en klasse for sig er en salat lavet af æbler og løg skåret i skiver eller småstykker, hvortil bruges en salatdressing af mayonnaise.

Blandt andre grøntsager der kan bruges til salat er rødbeder. Serveret sammen med løgringe eller hakkede løg, eller sursød med anisfrø, er den en virkelig delikatesse.

Ikke at forglemme er snittebønnesalaten. Den kan når som helst erstatte en grøn salat. Server den med hakkede løg.

Nogle grøntsager, som for eksempel radiser, gulerødder, bladselleri og porrer, kan naturligvis uden særlig tilberedelse bruges i stedet for salater.

Proteinrige og stivelsesholdige salater

Mange kokke betragter en sådan salat sammen med en proteinrig ret, en stivelsesholdig ret og en kogt grøntsagsret, som det ideelle måltid. Men salaten kan udmærket indeholde proteiner eller stivelsesstoffer. Der er for eksempel den populære kyllingesalat og salater med tunfisk, laks, rejer og krabbekød som mange kan lide. Blandet med selleri, hakkede løg eller andre grøntsager kan de udgøre en velsmagende og nærende hovedret. Fiskesalater indeholder en mængde fosfor som man mener er nødvendig for at vort centralnervesystem kan fungere på rette måde.

Ikke at forglemme er den proteinrige æggesalat, der kan serveres sammen med selleri eller andre grøntsager. Der synes ikke at være grund til bekymring over disse salaters kolesterolindhold, medmindre man er en stor kødspiser.

En anden proteinrig salat kan laves med hytteost. Tilsæt fint hakkede purløg, porrer eller løg samt kommensfrø til at give smag. Hvis De kan lide den sød, server den da med frugt, for eksempel ananasmos eller hakkede dadler.

Den mest økonomiske af alle sådanne proteinrige salater er måske en af bælgfrugter, som for eksempel bønner (snittebønner eller soyabønner) eller linser. Disse må naturligvis koges først, og derefter kan de serveres med hakkede løg eller krydderier og/eller Deres foretrukne salatdressing.

Af de stivelsesholdige salater er kartoffelsalaten den almindeligste, men makaronisalaten er også populær. For at kartoffelsalaten kan blive så god som muligt bør man forsøge at få små nye kartofler eller kartofler med rødlig skræl. De koster mere, men de er det værd; de har en ganske særlig smag og bliver ikke let melede.

Salatrand og frugtsalater

Gelatine, især med citronsaft, er ideel til salater, især når man ikke har grønne salatblade. Man kan lave en salatrand af alle slags grøntsager, kogte eller rå, af selleri, grøn eller rød peber, revne gulerødder, agurkeskiver, rødbeder skåret i terninger, og så videre. Også i dette tilfælde er det værd at bemærke at gelatinen ikke blot giver mere fylde men også forøger salatens næringsværdi.

Desuden har vi frugtsalaterne. Den mest populære er måske den der er kendt som Waldorf-salaten, opkaldt efter det der engang var et af verdens fornemste hoteller. Den laves af fintskårne æbler og selleri, samt valnøddekerner (nogle bruger også rosiner eller druer) sammen med en mayonnaisedressing. Den betragtes som noget særligt og er lige så nærende som den er velsmagende. Strengt taget er Waldorf-salaten ikke en frugtsalat, eftersom den indeholder selleri.

At lave en almindelig frugtsalat kan være så enkelt som at købe en dåse salatfrugter, men så vil man højst sandsynligt få flest henkogte frugter. Friske frugter, som for eksempel appelsiner eller grapefrugter, bær, druer, ferskner, pærer, æbler, ananas eller melon, er at foretrække. En særlig lækker og nærende frugtsalat der bruges som morgenmad nogle steder i troperne, består af avocados, bananer og papayafrugter.

Salatdressinger og krydderier

Til de fleste salater hører der naturligvis en dressing. Den enkleste og, for mange, den mest ideelle salatdressing laves af olivenolie og citronsaft samt lidt salt (nogle kommer også lidt sukker i). Citronsaft har den fordel fremfor eddike at den indeholder C-vitamin og er et naturprodukt. Men skal man tage hensyn til prisen kan majsolie også udmærket bruges, og det samme gælder eddike, for eksempel æbleeddike eller vineddike. Der kan siges noget godt om dem hver især, så prøv dem og find ud af hvad der smager Dem bedst.

Der er også spørgsmålet om hvilke krydderier man skal komme i salaten. Man kan bruge kommensfrø, paprika, merian, salvie, bønneurt, pebermynte, hvidløg, spansk peber, persille, dild, timian og sellerisalt. Sådanne krydderier gør ikke alene måltidet til en større nydelse, men der er også grund til at tro at de både stimulerer spytafsondringen og virker befordrende på mavesafterne. Ønsker man hvidløgssmag kan man gnide salatskålen med et fed hvidløg eller blande et fed knust hvidløg i sin salatdressing.

Vi bør heller ikke glemme flødedressinger, der for eksempel kan laves af Roquefort-ost, sur fløde eller yoghurt. Hvis De skal passe på kalorierne, så undgå mayonnaise eller brug den sparsomt ved at fortynde den med citronsaft. Skær også ned på brugen af olie ved at erstatte det meste af den med tomatsaft. Sur fløde, piskefløde eller en dressing med finthakkede valnødder, hasselnødder eller solsikkefrø passer udmærket sammen med frugtsalater.

Salater kan serveres før, sammen med eller efter hovedretten, alt afhængigt af hvilken salat det er. De grønne salater kan udmærket serveres før hovedretten; gør man dét hjælper man måske sin familie til ikke at spise for meget. Sådanne salater passer også godt sammen med hovedretten. Frugtsalater tjener til at runde et måltid af. Og her er det også værd at bemærke at serverer man en frugtsalat som dessert virker det også som en modvægt mod at spise for meget, man får værdifulde mineraler og vitaminer, og en sådan dessert hjælper på fordøjelsen (især hvis den indeholder ananas), alt sammen noget der ikke kan siges om tunge desserter som for eksempel chokoladebudding.

Det er ganske givet at der er mange muligheder at vælge imellem når man vil lave salater. De giver husmoderen lejlighed til at bruge sit initiativ og sin opfindsomhed, de giver måltidet variation og smag, indeholder værdifulde mineraler, vitaminer og enzymer — og bidrager samtidig til at gøre middagsbordet mere farverigt.