Hvordan stofmisbrug berører Dem

ANTALLET af stofmisbrugere er så stort at ingen kan undgå at blive berørt af det — heller ikke de der ikke selv tager euforiserende stoffer.

Stofmisbrugere terroriserer folk på gaderne og i deres hjem. En stor del af alle forbrydelser begås af stofmisbrugere — ja, i amerikanske storbyer er det helt op til halvdelen. Intet under at mange er bange for at vove sig ud alene efter mørkets frembrud.

Det oplyses at narkomaner stjæler for over 2 milliarder dollars om året i amerikanske butikker. Derfor hæver forretningerne priserne for at udligne deres tab. Og i mange lande koster stofmisbrug blandt ansatte milliarder af kroner for de pågældende firmaer; det er en omkostning der går videre til kunderne i form af højere priser. Desuden bliver der hvert år brugt milliarder af kroner på bekæmpelse af narkomani — og det sætter Deres skatter i vejret.

Men De kan også blive berørt på andre måder. På landevejen kan De blive ramt af en bilist der er „høj“ på grund af euforiserende stoffer. Eller et medlem af Deres familie kan blive offer for stofmisbrug, så De derved får mange sorger.

En forfærdende epidemi

Stofmisbruget har tydeligvis nået et kritisk omfang. „Billedet af stofmisbruget omfatter i virkeligheden millioner af amerikanere,“ skriver Alton Blakeslee, der er redaktør af videnskabeligt stof; som misbrugere medregner han voksne der „gør overdreven brug af alkohol og tobak, sovepiller, opkvikkende piller og beroligende midler for at komme gennem det daglige“.

Men det er især unge mennesker der bliver berørt. Stofmisbrug er blevet „en dødbringende epidemi“ i amerikanske skoler, oplyste et kriminalitetsudvalg nedsat af den amerikanske kongres i juni 1973. Udvalget berettede:

„Vore undersøgelser viste at narkotikakrisen i vore skoler langt overgik vore værste anelser . . . Den inficerer vor ungdom og besmitter vore skoler og volder store ødelæggelser.

Det er kun det særlig begavede og selvstændige barn der er i stand til at undgå at blive indblandet i en eller anden form for stofmisbrug.“ — Los Angeles Times, 30. juni 1973.

Forfærdet over problemet erklærer præsident Nixon: „Amerikas offentlige fjende nr. 1 er stofmisbruget.“ Lederen af et af New Yorks behandlingscentre for stofmisbrugere, dr. Mitchell S. Rosenthal, har sagt: „Stofmisbruget er en pandemi [en omfattende epidemi] som ikke skåner noget udsnit af samfundet.“

Passer det? Hvordan er situationen i Danmark? Og på Deres egn?

Også i Danmark

De der bor i New York er næppe i tvivl om at narkotikaproblemet er stort. De ser regelmæssigt stofmisbrugere der går på gaderne og „nikker søvnigt“ i deres rus. Og de der går i skole kan ofte se euforiserende stoffer blive tilbudt.

Charles B. Rangel, der er kongresmedlem for New York, har skrevet: „Heroin har ødelagt vort skolesystem så det ikke fungerer. . . . man kan få narkotika lige så let som tyggegummi; unge piger tager injektioner i omklædningsrummene, og 13-årige køber narkotika af 15-årige der går omkring og falbyder dem.“

Men hvordan står det til med stofmisbrug i Danmark? En læge fra Hygiejnisk Institut i Århus sagde til Berlingske Tidende den 22. december 1971 at der var forholdsvis flere narkomaner i Danmark end i U.S.A., og at man for eksempel i Norge kun har en brøkdel af det antal narkomaner der findes her i landet.

Her følger nogle flere oplysninger angående problemets omfang:

● Danmark har sandsynligvis over 5000 stiknarkomaner; det er mennesker der er blevet afhængige af hyppige injektioner af farlige narkotiske stoffer. Oplysningen blev udsendt i slutningen af 1972 af Kontaktudvalget vedrørende Ungdomsnarkomanien. (Politiken, den 22. november 1972) Og i det forløbne halvandet år kan tallet næppe være blevet mindre.

● I 1973 var der alene i København 34 unge der mistede livet under indtagelse af stoffer. I 1972 var der 25. — Politiken, den 1. januar 1974.

● For kort tid siden fremdrog undervisningsministeriets kendte ekspert, konsulent Peter Schiøler, et andet problem i forbindelse med stofmisbrug: Hvad gør den afhængige for at skaffe de mange penge det koster at købe de illegale stoffer? Svaret er ofte kriminalitet og prostitution. Peter Schiøler skrev: „Nu ser det ud til, at udviklingen imod en typisk narkoprostitution, forskellig fra anden mere traditionel prostitution, er ved at være fuldendt. Samtidig er narkotikahandel mere og mere blevet indvævet i andre kriminaliteter med hyppige beretninger om skrækindjagende bagmænd og deres hjælpende voldsmænd.“ — Berlingske Tidende, den 7. november 1973.

Under debatten om stofmisbrug er det ofte blevet understreget at problemet eksisterer i alle samfundslag og i alle egne af Danmark. Det er derfor sandsynligt at De har bemærket det også i det kvarter eller på den egn hvor De selv bor.

Over hele jorden

Stofmisbruget er ikke isoleret til nogle få lande — det kendes i flere og flere lande over hele jorden. Men det er stadig væk i De forenede Stater at det er mest iøjnefaldende.

Angående forholdene inden for organiseret idræt har et underudvalg fra den amerikanske kongres sagt: „Stofmisbrug eksisterer i varierende grad inden for al konkurrencesport og på ethvert plan med kun få undtagelser.“

I den amerikanske flåde har stofmisbruget nået et sådant omfang at der ifølge San Diego-bladet Union „ikke er noget af flådens skibe på havet eller nogen flådestation som ikke har et narkotikaproblem, og ’mange af dem har store problemer’“.

Ifølge bladet Newsweek kan stofferne koste brugeren helt op til 200 dollars om dagen, hvilket har avlet en bølge af kriminalitet. Myndighederne i byen Detroit mener at 70 procent af byens væbnede røverier og 90 procent af bankrøverierne skyldes dette forhold.

En undersøgelse fra Anchorage helt oppe i Alaska har vist at 41 procent af eleverne i syvende til tolvte klasse har anvendt euforiserende stoffer ud over tobak og alkohol. Og fra det sydlige Californien oplyser narkotikamyndighederne at ikke mindre end 80 procent af alle highschool-elever af og til indtager ulovlige stoffer. Børn kan risikere at få tilbudt stofferne allerede i femte klasse.

Mange har ment at stofmisbruget ikke fandtes på deres egn. Det mente Fred Hilligiest fra Houston i Texas, indtil han en dag måtte ud for at lede efter sin trettenårige søn, der var løbet hjemmefra. „Jeg havde ingen anelse om hvad der foregik,“ siger han, „hvor mange unger der hang rundt omkring og tog stoffer og alt det der. Men i de første tre uger hvor vi begyndte at lede efter David skal jeg love for at vi blev klogere. Jeg troede at det måske var 10 procent af børnene der levede sådan og brugte stoffer. Men efterhånden som jeg fortsatte, så det ud til at alle menneskers børn var ude i det, måske snarere 80 procent.“

I Storbritannien er stofmisbrug et særligt problem. Londonbladet Daily Mail har erklæret: „Det ulovlige narkotikabrug er i dag praktisk talt uden for kontrol.“ Dr. H. Dale Beckett, der er formand for Den britiske forening for bekæmpelse af Afhængighed, har sagt: „Der er sandsynligvis ikke en eneste skole i hele Det forenede Kongerige hvor der ikke indtages euforiserende stoffer.“

Situationen er tilsvarende i Australien. Toldminister D. L. Chipp har udtalt: „Jeg kan forsikre Dem at hvis De har et barn der bliver 13 i år, vil barnet få tilbudt farlige stoffer af en eller anden art inden det fylder 18.“

I den canadiske avis The Spectator fra Ontario har en overskrift forkyndt: „Heroinepidemi truer — regeringsdrøftelser overvejes.“ I provinsen Britisk Columbia siges den illegale heroinhandel at være en af de ti største industrier. Så omfattende er heroinmisbruget at Vancouvers borgmester har sagt: „Vi ville behøve en hel hær for at gøre rent bord.“

Og sådan går det i det ene land efter det andet. FNs generalsekretær Kurt Waldheim har sagt: „Stofmisbruget . . . vokser og antager nye former. I nogle lande er det vokset til en national nødsituation.“

Hvad er grunden til at så mange begynder at indtage farlige stoffer? Og hvor stor er faren egentlig?