Kan hormoner, vitaminer og mineraler hjælpe?

KAN der være en forbindelse mellem kostens sammensætning og psykiske eller følelsesmæssige lidelser? Kan man lindre psykiske sygdomme med en bestemt kost eller ved hjælp af hormoner?

I det femte århundrede f.v.t. mente Hippokrates, som kaldes ’lægekunstens fader’, at der kunne være en forbindelse mellem dårlig ernæring og psykiske sygdomme. Og ingen anden end Sigmund Freud, ’psykoanalysens fader’, skrev i sine senere år: „Jeg er fast overbevist om at alle disse forstyrrelser som vi prøver at forstå, en dag vil blive behandlet ved hjælp af hormoner eller lignende stoffer.“

Behandling med hormoner

I de senere år har en hel del psykisk lidende haft gavn af hormonbehandling. En psykiater ved New York Medical College har således fundet at syntetiske kønshormoner er mere effektive og „mindre traumatiske end elektrochok og hurtigere virkende end almindelige medikamenter“. Ved hjælp af hormoner har han helbredt nogle af sine mandlige patienter for depression og gennemført en bedring hos andre. — Washingtonbladet Star-News, 9. maj 1974.

Et hold af biokemikere og psykiatere i Worcester i Massachusetts har opnået endnu mere slående resultater med lignende kønshormoner. De har opnået en forbedring i tilstanden hos 80 procent af deres kvindelige patienter. Og disse resultater fik de på trods af at de kun valgte deres patienter blandt hospitalsindlagte kvinder som „allerede uden held var blevet behandlet med mange forskellige af de gængse terapier, deriblandt chokbehandling, andre depressionsmodvirkende medikamenter og psykoterapi“. — Boston-bladet Globe, 30. september 1974.

Ernæringen

Ernæringens betydning i forbindelse med sindslidelser har længe været erkendt i tilfældet med den sygdom der hedder pellagra. Sygdommen opstår som følge af mangel på B₃-vitamin (niacin), og et af dens symptomer er en sindslidelse, blandt andet i form af stærk nedtrykthed.

En af dem der går ind for at psykiske lidelser kan helbredes ved hjælp af den rette ernæring, er George Watson, en tidligere universitetsprofessor som nu bruger al sin tid til psykokemisk forskning. I sin bog Nutrition and Your Mind påpeger han at organismen forbruger ilt mere eller mindre hurtigt hos forskellige mennesker, og at man derfor må indrette sin kost efter dette. Hans mening er: „Det man spiser er afgørende for ens sindstilstand og, til en vis grad, hvilken slags menneske man er.“ George Watson fremsætter også denne opfattelse: „Nervøs og ustabil adfærd skyldes i de fleste tilfælde en underernæret hjerne, et overanstrengt nervesystem eller et eller flere forskellige fysiske problemer som direkte har at gøre med et mangelfuldt stofskifte.“ Han fortæller at han har helbredt en kvindelig patient der led af stærk skizofreni, ved at give hende de næringsstoffer hun manglede.

De mere end 500 læger og psykiatere der er knyttet til Hypoglykæmi-fondet søger at angribe de psykiske sygdomme på en lignende måde. De mener at underskud af blodsukker (hypoglykæmi) kan forårsage depression, angst, glemsomhed, skælven, mareridt og nervesammenbrud.

I den ernæringsmæssige behandling af psykiske sygdomme lægges der også vægt på betydningen af sporstoffer. For eksempel er betydningen af lithium almindeligt anerkendt. En biokemiker i Texas har opdaget at der i flere Texasbyer hvor lithiumindholdet i drikkevandet var højt, var færre psykiske sygdomme. Dr. Leon Eisenberg, som er professor i psykiatri ved Harvard-universitetets medicinske fakultet, siger: „Vi kan hjælpe manio-depressive patienter med at forblive raske efter at de er kommet over en sygdomsperiode, ved at anvende grundstoffet lithium i forebyggende øjemed.“ — World Health, oktober 1974.a

Foruden lithium kan andre sporstoffer der findes i visse fødemidler, deriblandt zink, kalk, mangan, magnesium, jern, kobber, kobolt, krom, selen og molybdæn, også spille en vigtig rolle i forbindelse med psykiske sygdomme. Flere og flere psykiatere anerkender betydningen af disse stoffer.

„Ortomolekylær psykiatri“

Udtrykket „ortomolekylær psykiatri“ er dannet af nobelpristageren dr. Linus Pauling, og det hentyder til en behandling som lægger vægt på „betydningen af at få den rette koncentration af de rette stoffer på det rette sted“. Udtrykket kommer af to rodord — orto, som betyder ’ret, lige eller korrekt’ (som i ordet „ortodoks“), og molekylær, som er afledt af ordet „molekyle“.

Dr. Pauling forklarer: „Hjernens rette funktion vides at afhænge af at der i hjernen er molekyler af mange forskellige stoffer til stede,“ stoffer som når hjernen ved hjælp af blodet. Han hævder at legemet under visse psykiske sygdomme ikke er i stand til at drage fuld nytte af de vitaminer og sporstoffer der findes i føden. For at der kan rådes bod på denne defekt anbefaler han at patienten får store doser vitaminer og/eller får sin kost tilpasset på andre måder. Han lægger vægt på brugen af vitaminerne B₁, B₃, B₆, B₁₂, C og H.

Der eksisterer imidlertid den største uenighed angående fordelene ved „ortomolekylær psykiatri“. For eksempel siger professor Carlos A. León fra Ecuador at „der findes endnu ingen endelige beviser på at den virker“. En lignende udtalelse er kommet fra Den Amerikanske Psykiatriske Forening: „Fortalerne for behandling med store doser vitaminer har fremsat flotte og ofte ubegrundede påstande om dens virkning.“ Og dr. S. Kety, der er professor i psykiatri ved Harvard-universitetets medicinske fakultet, hævder at fremgangsmåden er „en for tidlig anvendelse af en utilstrækkelig viden“.

Imidlertid fortæller dr. David Hawkins fra Manhasset i New York at han med denne metode har behandlet 5000 skizofrene patienter, hvoraf der kunne påvises fremgang hos mere end 4000. Ja, han har opdaget, hævder han, at han ved at anvende vitaminbehandling foruden psykoterapi og kemoterapi næsten kan fordoble helbredelsestallene, halvere antallet af hospitalsindlæggelser og helt eliminere antallet af selvmord, som ellers er meget højt blandt skizofrene.

Dr. Abram Hoffer, som er leder af Skizofreni-fondet i Canada og af den tilsvarende organisation i U.S.A., siger: „Mine patienter tror jeg er en skør psykiater, fordi de kommer til mig med deres psykiske vanskeligheder og jeg sender dem hjem med en kostplan. Men før eller siden er de blevet overbevist om at det er vigtigt.“

For tiden anvender over 300 psykiatere i Amerika den „ortomolekylære“ metode i deres praksis, og antallet stiger. De hævder at have opnået gode resultater hos 30.000 patienter. Og hvad der heller ikke må overses er at denne behandlingsform kun koster en brøkdel af hvad andre metoder koster.

Hvad kan man gøre?

Måske har De selv eller en af Deres slægtninge eller bekendte måttet kæmpe med en psykisk sygdom. Hvis det er tilfældet er der altså flere forskellige ting man kan gøre som en hjælp til at blive helbredt.

Eftersom et for stærkt pres ofte er en faktor der bidrager til psykiske sygdomme, må man gøre alt hvad man kan for at fjerne eller mindske en eventuel kilde til pres som giver anledning til problemer. Måske gør man sig bekymringer i forbindelse med sit forhold til et andet menneske, måske er det et problem i forbindelse med ens ægteskab eller en beslutning angående beskæftigelse eller lignende. Her må man træffe en beslutning, eller også gøre alt hvad man kan for at få spørgsmålet ud af tankerne.

Hvis der er tale om meget svære psykiske forstyrrelser, er der mulighed for at bruge medikamenter eller måske endda chokbehandling. Men disse behandlinger kan kun tilrådes under kyndigt tilsyn, og almindeligvis kun som en sidste udvej. I de senere år har man hørt om gode resultater ved brugen af vitaminer og hormoner. Det kan måske være en fordel at undersøge disse muligheder.

Men først og fremmest må den der er psykisk syg hjælpes til at få sit tankemønster under kontrol. Mange søger hjælp i psykoterapi, som måske er den bedst kendte behandlingsform. Hvad er psykoterapi? Kan den hjælpe en psykisk lidende til at genvinde balancen?

[Fodnote]