Hvad er roden til problemet?
HVIS ens psykiske helbred er godt, har man grund til at være taknemmelig. Det er imidlertid klogt at kende nogle af de grundlæggende faktorer som kan bevirke at man mister denne værdifulde sundhed. Det er ikke nok at vide hvilke ting der kan blive den umiddelbare anledning til at en psykisk sygdom bryder ud — såsom en tragedie, en alvorlig sygdom, at man mister sit arbejde eller lignende. Hvis den slags anledninger fører til psykiske lidelser, må der være dybereliggende årsager til stede som bidrager til at man kommer ud af balance.
Disse grundlæggende årsager kan inddeles i tre kategorier: (1) Omgivelsernes sociale beskaffenhed, „miljøet“, hvilket indbefatter forholdet til andre, de økonomiske betingelser, med mere; (2) biologiske faktorer, deriblandt forhold som arvelighed og stofskifte; og til sidst (3) brist i personligheden.
„Miljøet“
På grund af det stress og jag der præger livsformen i vor tid, kan „miljøet“ eller omgivelserne siges at spille en afgørende rolle i forbindelse med psykiske lidelser. Dette er almindeligt anerkendt, og der er skrevet lange afhandlinger om emnet. Nordmanden dr. Karl Evang siger: „Et stort antal mennesker er i stand til at modstå nogle af de mest frygtede legemlige sygdomme, men det ser ud til at næsten alle kan rammes af psykiske sygdomme hvis anstrengelserne og presset er stærke nok og det sociale klima er tilstrækkelig ugunstigt.“
I bogen The Schizophrenias — Yours and Mine forekommer en overskrift som også viser at miljøet er en faktor. Der står: „Hvad kan skizofrene gøre for at mindske stress?“ Og bogen svarer: „Flytte ud på en øde ø, eller blive eneboere!“ Men så tilføjer den: „Disse tilflugtssteder . . . er ved at blive svære at finde.“
Der kan anføres mange eksempler på hvilket psykisk velvære det giver at slippe væk fra dagliglivets pres. Her skal blot nævnes de mænd som betjener vejrstationen på toppen af bjerget Mount Washington i New Hampshire (U.S.A.), hvor man efter sigende har verdens mest utålelige vejr. En af mændene fortæller hvorfor de foretrækker at bo der: „Der er intet pres, ingen trafik, ingen chefer der altid kigger én over skulderen. Vi har alle sammen givet afkald på bedre betalte job for at få dette arbejde. Folk tror vi er tossede, men det er vi ikke. . . . Vi har fred med verden.“
Andre faktorer i miljøet der kan ligge til grund for psykiske lidelser, er fjendtlige følelser, splittede hjem, fattigdom og racediskrimination. Til denne kategori må også henføres selviske ambitioner og begærlighed hos forældre — forhold som højst sandsynligt vil skade børnene.
Når man kommer op i årene ændres miljøet på en måde som godt kan blive årsag til psykiske lidelser. Nordmanden dr. Evang giver denne beskrivelse af det „miljø“ der er så skadeligt for de ældre: „Mangelen på meningsfyldt beskæftigelse, følelsen af at være glemt, det at være isoleret fra det øvrige samfund og gemt væk i institutioner, det pludselige fald i indtægt.“ Ja, en kendt amerikansk psykiater har sagt at den fremadskridende senilitet snarere skyldes sådanne forhold end selve legemets nedbrydning.
Den biologiske faktor — arvelighed
Men selv om mange lever under ugunstige forhold, er det alligevel kun forholdsvis få der bliver psykisk syge af den grund. Hvorfor berører det kun nogle, og ikke andre?
Sandsynligvis på grund af arvelige forhold. Nogle er disponeret for at blive psykisk syge. Fra fødselen er de dårligt udrustet til at klare sig under pres. Det svarer til at nogle er født fattige, mens andre er født rige. Der er selvfølgelig større sandsynlighed for at de der er født fattige kommer i gæld, end der er for at de rige gør det. Svarende hertil er nogle på grund af arvelige faktorer født følelsesmæssigt „fattige“ og kan derfor lettere komme i psykisk „gæld“ og blive ramt af en eller anden psykisk sygdom.
Dr. David Rosenthal støtter denne illustration og konklusionen: „I de fleste tilfælde skal der være en nedarvet faktor til stede for at skizofrenien kan udvikle sig. Men uden et alvorligt pres i miljøet vil sygdommen måske alligevel ikke komme til udbrud hos dem der er disponeret for den.“
Ved forskning har det vist sig at jo nærmere man er beslægtet med en skizofren, jo større er sandsynligheden for at man selv vil blive offer for sygdommen. Hvis en af forældrene lider af sygdommen, er risikoen én til seks for at barnet også vil få den. Hvis det drejer sig om begge forældrene, er risikoen fire til seks.
At der kan være en sådan fysisk årsag til skizofreni, fremgik af et forsøg som nogle psykiatere udførte. De overførte blod fra skizofrene til to normale personer (frivillige fra et fængsel). Kort efter sank den ene hen i en sløvhedstilstand og begyndte at få hallucinationer. Den anden blev paranoid; han mistænkte alle for at tale om ham. Efter et par timer vendte de tilbage til deres normale tilstand igen.
Angående den egentlige årsag til depressioner er psykiatriske forskere kommet til lignende slutninger. Det siges således at „der er flere og flere vidnesbyrd om at visse former for psykisk depression er arvelige og . . . at det er 10 gange mere sandsynligt at man rammes af en ’primær’ depression [den der kommer pludseligt] hvis en i ens nærmeste familie lider af en depression“. Visse psykiatere mener at dette skyldes en fejl i legemets kemiske funktioner eller en kemisk defekt i hjernen.
En anden biologisk faktor — stofskiftet
I dag vises der større og større interesse for den rolle som en forkert kost — og dennes indvirkning på stofskiftet — spiller med hensyn til psykiske sygdomme. For eksempel har dr. J. F. Greden fra Walter Reed-centeret i Washington, D.C., (et lægeligt institut der arbejder under den amerikanske hær) i de sidste par år gjort nogle forsøg inden for psykiatrien. Han mener for eksempel at store doser koffein, som findes i kaffe, te, hovedpinetabletter, coladrikke og andre udbredte produkter, er årsag til visse psykiske lidelser. I en tale han holdt ved Den Amerikanske Psykiatriske Forenings årsmøde, sagde han:
„For et ubestemt antal mennesker kan det at man fjerner ét stof fra deres kost — koffein — være til større gavn end om man tilførte den et andet stof.“ Visse tilfælde beskrev han som „koffeinisme“ og erklærede at stoffet kan forårsage rastløshed, irritabilitet, søvnløshed, hovedpine, hallucinationer, muskelkrampe, opkastning og diarré. Han bemærkede dog også at nogle kan drikke 15 kopper kaffe eller mere hver dag uden skadelige virkninger, mens andre bliver dårlige af bare to kopper.
Den britiske psykiater Richard Mackarness er kommet til et lignende resultat. Han mener at psykiske sygdomme i mange tilfælde skyldes det omvendte af det der er tilfældet med psykosomatiske sygdomme, hvor sindet er skyld i at legemet bliver sygt — altså at sindet bliver sygt fordi legemet er det. Af hvilken grund? På grund af allergi. Han beretter om patienter som i årevis rykkede ind og ud af hospitaler og institutioner for sindslidende, men blev raske da man befriede deres kost for visse fødemidler som de var allergiske (overfølsomme) over for. Der var tale om forskellige fødemidler hos de forskellige patienter.
Brist i personligheden
Foruden de miljømæssige og de biologiske faktorer skal også nævnes selve personligheden, som kan være behæftet med fejl eller brist. Dette skyldes ofte for en stor del at forældrene ikke har givet deres børn en fast og kærlig opdragelse.
L. E. Martin anfører i sin bog Mental Health/Mental Illness nogle iagttagelser som understreger hvor stort et ansvar forældre har i forbindelse med dannelsen af sådanne karakterfejl. Han skriver at forældre ofte er meget lidt opmærksomme på hvilken retning deres børns personlighed udvikler sig i, indtil børnene kommer i konflikt med politiet. Han nævner også at forældre selv bidrager til problemet ved at lægge mere vægt på ydre ting end på virkelige værdier, og ved at sætte et dårligt eksempel med hensyn til deres egen karakter.
Psykiateren dr. Robbins, der er tilknyttet Hillside Hospital i New York, er af samme opfattelse. Ifølge ham har den rette opdragelse af børn og unge vital betydning for den psykiske sundhed; efterladenhed kan give psykiske problemer. Han siger: „De unge patienter der henvises til Hillside Hospital bliver let frustrerede og kræver at blive stillet tilfreds øjeblikkelig. De kommer ind på hospitalet og forlanger at få deres behov dækket, snarere end de ønsker at lave om på sig selv.“ Dette er intet mindre end en beskrivelse af yderst forkælede børn.
Når visse belastninger synes at være skadelige, også i tilfælde med voksne, kan det altså skyldes brist i personligheden. Depression er et symptom der forekommer mere og mere hyppigt i vor moderne kultur, hvor arbejde i sig selv ikke længere anses for at være en værdig beskæftigelse der giver tilfredshed. Det er ikke fordi arbejdsforholdene i alle tilfælde indebærer større belastning i dag, men ofte er de ansattes ønsker og forventninger langt højere. De ønsker ikke alene at deres arbejde skal skaffe udkommet til dem selv og deres familie, men også at det skal tilfredsstille deres selviskhed.
Eftersom de psykiske sygdomme frembyder et så indviklet billede, forstår man hvorfor der er så store meningsforskelle med hensyn til hvordan de forskellige lidelser bedst behandles. Hvilke behandlingsmetoder anvendes, og hvor gode har de vist sig at være?
[Illustration på side 9]
Psykisk sygdom
Miljø
Arvelighed
Stofskifte
Brist i personlighed