Hvordan holder man balancen?

OM MORGENEN onsdag den 7. august 1974 kunne folk på gaderne i New Yorks midte blive vidne til et forbløffende syn hvis de kiggede opad. En linedanser var i færd med at gøre kunster mens han balancerede på et reb der var udspændt mellem toppene af de to skyskrabere i World Trade Center — over 410 meter oppe. Hvad krævede det at udføre dette kunststykke? Ligevægt, rent fysisk balance.

Men der er en anden form for balance som det i dag bliver sværere og sværere at holde. Ligesom et kraftigt vindstød kunne have fået linedanseren til at miste balancen, sådan sker der for flere og flere mennesker et eller andet i deres liv som bringer dem psykiska eller følelsesmæssigt ud af balance.

Forstærkende faktorer

En professor i psykiatri, Peter Sainsbury fra Chichester i England, peger på noget der ofte medfører psykiske sygdomme: „Når det sociale pres bliver for stærkt,“ siger han, resulterer det i psykiske sygdomme.

Professor Sainsbury fortæller at omskiftelser der indebærer pres — såsom afskedigelse fra et arbejde eller gennemtvunget separation eller skilsmisse — ofte direkte efterfølges af psykiske lidelser. En anden undersøgelse der er foretaget, viser hvor store følelsesmæssige omkostninger der er forbundet med sygdom i familien. Når et barn dør af leukæmi, er der i mere end 50 procent af tilfældene brug for psykiatrisk behandling i den pågældende familie.

Endnu en faktor der kan medføre psykiske lidelser er dét at leve i offentlighedens søgelys. For eksempel fik en af de første astronauter der var på månen, nervesammenbrud kort efter sin rumrejse. Efter at han var kommet sig blev han gjort til formand for det amerikanske Institut for Mentalhygiejne. Men også dette var for stort et pres, for i maj 1974 måtte han aflyse en tale på grund af tilbagevendende anfald af depression.

Noget lignende er grunden til at der for nylig var megen offentlig opmærksomhed omkring en bestemt statsministers hustru. Hun fik behov for psykiatrisk behandling, og om grunden til det sagde hun at hun ikke havde været forberedt på al den virak og publicity hun blev genstand for i sin prominente stilling. „Jeg længes efter den dag hvor jeg ikke længere er statsministerhustru,“ bekendte hun.

Krigen og dens trængsler bidrager også til at flere rammes af mentale lidelser. Den 22. januar 1975 lød en overskrift i New York Times: „Et stort antal psykiske ofre er den lange Vietnamkrigs halvt skjulte men rystende pris.“ Der har været stor stigning i tilfældene af depression blandt vietnamesiske mødre og blandt deres sønner i teenagealderen. De psykiske lidelser genspejler sig i selvmordstallenes himmelflugt og i den stigende voldskriminalitet. Voldsforbrydelser er usædvanlige for vietnameserne, som fra den tidligste barndom opdrages til at undertrykke aggressive impulser i forholdet til andre.

Problemets omfang

Det er et chokerende antal mennesker der bukker under for den ene eller den anden slags psykiske lidelser. Ifølge det amerikanske Institut for Mentalhygiejne lider mindst ti procent af alle amerikanere under en eller anden form for psykisk eller følelsesmæssig forstyrrelse. Der er næsten en halv million patienter indlagt på sindssygehospitaler og lignende institutioner. Foruden disse er der cirka ti millioner andre der lider af psykiske sygdomme, og hvert år indskrives 250.000 nye patienter på institutioner for sindslidende.

Prisen i form af penge er svimlende — de psykiske lidelser koster hvert år amerikanerne over 100 milliarder kroner. Og endnu mere tragisk er selvfølgelig den høje pris i form af selvmord. I U.S.A. sker der hvert år næsten 20.000 selvmord, hvoraf en stor del skyldes psykiske lidelser, ligesom dette også er tilfældet med de ti gange flere selvmordsforsøg der ikke lykkes.

I Storbritannien fortæller Landsforeningen for Mentalhygiejne at de psykiske lidelser er den største enkelte årsag til længere tids uarbejdsdygtighed. Hvert år går der omkring 32 millioner arbejdsdage tabt af denne grund. Foreningen beklager at der kun anvendes en femtedel så mange penge på de psykisk lidende som på patienter med fysiske lidelser, skønt patienterne med de psykiske lidelser optager halvdelen af alle hospitalssenge.

Den der har haft psykiske lidelser på nærmeste hold — selv har lidt eller haft slægtninge og venner der har lidt under et for stort psykisk pres eller haft et nervesammenbrud — véd at det medfører store lidelser for patienten selv og svære prøvelser for omgivelserne.

Hvilke former kan de psykiske sygdomme antage?

[Fodnote]

[Illustration på side 3]

For meget at gøre

Høje priser

Problemer med børnene

Frygt for forbrydelser

Sygdom