Hvordan psykisk sundhed bedst genvindes

NÅR et medlem af en familie bliver ramt af en sindslidelse, berører det hele familien. Dog er der for familien ingen grund til at føle nogen skam. I mange tilfælde kommer en lidelse af den art som enhver anden sygdom, influenza eller et hjerteanfald. Selv når årsagen ikke er organisk, er der alligevel grund til at være optimistisk og positivt indstillet. Men spørgsmålet er: Hvad skal man gøre?

Ofte er en kombination af behandlingsformer det bedste. Det vigtigste er imidlertid at patienten møder venlighed og forståelse fra slægtninge og venner, som kan opmuntre og indgive sandt håb. Disse kan hente trøst i at som det er med de fysiske lidelser, er det også ofte med de psykiske: at man kommer sig af sig selv, efterhånden som legemet tilpasser sig og helbreder sig selv. Hvor dette ikke er tilfældet, er der stadig meget der kan gøres for at hjælpe patienten.

Det patienten mest har brug for er at føle at der er nogen der holder af ham (eller hende). Vigtigheden heraf understreges nu atter og atter i lægelitteraturen. Det vil sige at familie og venner må være tålmodige og bære over med patienten når denne handler uberegneligt og uansvarligt, ikke tænker fornuftigt eller på anden måde er vanskelig.

Hvor kan den sindslidende bedst få denne tiltrængte hjælp? På et sindssygehospital eller en nerveklinik? Det er ikke sandsynligt. I en bog som er skrevet af fire amerikanske læger siges der: „Et af hovedmålene er at undgå indlæggelse på hospital i så mange tilfælde som muligt. Undertiden vil dette alene være en sejr, for som forholdene er i øjeblikket på nogle af vore sindssygehospitaler, er der større sandsynlighed for at patienten vil have det bedre hjemme.“

I sit eget hjem befinder patienten sig i kendte omgivelser. Han vil få den fornødne opmærksomhed af mennesker som står ham nær, og der kan drages personlig omsorg for ham med helbredelse eller en bedring i tilstanden for øje. I den forbindelse melder spørgsmålet sig om det er nødvendigt med en speciel uddannelse for at kunne yde denne hjælp.

Psykiatrisk uddannelse nødvendig?

Interessant nok indrømmer psykiaterne selv at den psykiatriske uddannelse har visse mangler. David S. Viscott siger for eksempel at eksamensbeviset ved eksamen i psykiatri „ikke siger noget om hvorvidt de væsentligste egenskaber for en god psykiater er til stede, som for eksempel hans interesse, hans ærlighed, hans nysgerrighed, hans åbenhed, hans menneskelighed, og hans villighed til at hjælpe. Det er nemlig ikke noget man underviser i“.

Endnu videre går dr. J. D. Frank, der er forfatter til flere bøger om psykoterapi, idet han siger at en psykiatrisk uddannelse ikke er nødvendig for at hjælpe sindslidende. Tidsskriftet Psychology Today for april 1973 siger således: „Dr. Frank mener at en der slet ikke har nogen psykiatrisk uddannelse kan opnå lige så gode resultater som en psykiater. ’Terapeutens personlige egenskaber,’ siger han, ’kan have større indflydelse på resultatet end hans uddannelse i en bestemt metode.’“

Nogle psykiatere anerkender at den visdom og forståelse man finder i Guds ord er af større værdi i behandlingen af sindslidende end en verdslig uddannelse. Den nu afdøde psykiater dr. James Tucker Fisher skrev, efter en lang og resultatrig livsgerning, i sin bog A Few Buttons Missing: the Case Book of a Psychiatrist:

„Hvis man for eksempel tog den samlede sum af alle de autoritative artikler der nogen sinde er skrevet af de dygtigste psykologer og psykiatere om emnet mentalhygiejne — hvis man sammenfattede og forbedrede dem og fjernede det overflødige ordgyderi — hvis man . . . fik de dygtigste af de nulevende digtere til nøjagtigt at formulere disse uforfalskede småbidder af sand videnskabelig kundskab, ville man få en dårlig og ufuldstændig opsummering af Bjergprædikenen.“ Denne prædiken af Jesus Kristus kan man læse i Bibelen, i Mattæus-evangeliet, kapitlerne 5-7.

Der er flere eksempler på at mennesker som mentalt har været ude af balance, har genvundet deres psykiske sundhed ved af kvalificerede lærere at modtage vejledning og undervisning ud fra Bibelen. Her skal anføres nogle af dem.

Bemærkelsesværdige helbredelser — hvordan?

I ét tilfælde var patienten en mand, og diagnosen, stillet af en psykiater, lød på paranoid skizofreni. Efter ti års forløb blev han erklæret for uhelbredelig og var kun i stand til at bo uden for hospitalet fordi han tog treogtredive piller om dagen. Han var ikke interesseret i sit udseende og levede ikke med i hvad der foregik omkring ham. Det lykkedes dog et Jehovas vidne, som besøgte ham i forkyndelsesarbejdet, at påbegynde et bibelstudium med ham, og tålmodigt lærte forkynderen ham Bibelens retfærdige krav og de lovede velsignelser som menneskeheden vil komme til at opleve under Guds rige. Otte måneder senere behøvede manden ikke at tage flere piller, og yderligere fire måneder efter blev han erklæret for helt rask.

Et andet tilfælde drejede sig om kvinde i Michigan som i mange år regelmæssigt havde fået psykoterapi, havde gennemgået chokbehandlinger og havde brugt 5000 dollars til medicin. Alligevel truede hun stadig med at begå selvmord. Imidlertid kunne hun, efter at have studeret Bibelen sammen med Jehovas vidner, holde op med at tage medicin, og hun holdt også op med at ryge. Hun ringede til sin psykiater og fortalte ham at hun nu følte sig bedre end hun nogen sinde før havde gjort, og hvad grunden til det var. Han svarede at han ville ønske at alle hans patienter kunne gennemgå den samme kur.

Hvordan hjalp det de lærte fra Bibelen dem?

De fik en stærk tro på Skaberen, Jehova Gud. De lærte ham at kende som en personlig Gud og en der virkelig kan hjælpe. (Es. 50:7; Dan. 6:28) De kom til at forstå hvorfor Gud har tilladt ondskab, sorg og lidelse at fortsætte indtil nu, og hvordan Guds regering nu snart vil fjerne alt hvad der er årsag til verdens vanskeligheder. Efterhånden som de fik tro på og tillid til Guds løfter om de retfærdige forhold der snart vil komme på jorden, ændredes hele deres syn på livet. De fik et håb. — Dan. 2:44; 1 Joh. 2:17; Åb. 21:3, 4.

Men det er ikke alt. De lærte også at leve efter de bibelske principper, derunder hvordan de kunne vise eller give udtryk for kærlighed, glæde, fred og selvbeherskelse. (Gal. 5:22, 23) Det var især nogle bestemte der hjalp dem i denne henseende.

Kvalificerede til at hjælpe

Mange kristne ældste inden for Jehovas vidner er, som følge af deres mange års studium af Guds ord og deres praktiske erfaring med hensyn til løsning af personlige problemer, udmærket kvalificerede til at hjælpe mennesker med mentale eller følelsesmæssige forstyrrelser. Følgende bibelske befaling synes især at passe på dem: „Trøst de modfaldne sjæle, støt de svage, vær langmodige over for alle.“ — 1 Tess. 5:14.

Vejledt af dette guddommeligt inspirerede råd forstår de kristne ældste at de må have medfølelse med dem der kommer til dem for at få hjælp og at de må tale med dem og opbygge dem. De må vise dem ægte interesse og tålmodigt høre dem til ende. De kender betydningen af ikke at være for hurtige til at dømme, og at de må give den syge medhold når som helst det er muligt, idet de også forstår sygdommens art. På denne måde er de i stand til virkelig at trøste og at yde en hjælp der kan føre til helbredelse. Venlige og forstående ældste har hjulpet mange til at genvinde og bevare deres mentale ligevægt i denne forvirrede verden.

Hvordan man yder hjælp

Når kristne ældste skal hjælpe et menneske med en mental forstyrrelse, prøver de at finde ud af hvad årsagen kan være. Er det en dybt forankret skyldfølelse? I så fald må Guds barmhjertighed understreges, som der siges: „Hvis nogen begår en synd, har vi en hjælper hos Faderen, Jesus Kristus, en retfærdig.“ (1 Joh. 2:1, 2) Og de ældste kan pege på den i Bibelen foreskrevne fremgangsmåde, nemlig: „At dølge sin synd fører ikke til held, men bekendes og slippes den, finder man nåde.“ — Ordsp. 28:13; Sl. 32:1-5.

Måske finder man ud af at den syge plages af angstfornemmelser. Her må man understrege betydningen af og grundene til at tro på Jehova Gud. Han opfordrer os til at ’kaste vore byrder på ham’. Det kan man blandt andet gøre ved at bede til ham, og de ældste kan vise hvordan man gør det, ved at bede på den syges vegne mens han hører på det. — Sl. 55:23.

Naturligvis kan man ikke helbrede enhver sindslidelse ved at hjælpe patienten til i det daglige liv at følge Bibelens guddommelige visdom. Det kan være tilrådeligt også at tage andre forholdsregler, deriblandt, som noget af det første, at få foretaget en fuldstændig helbredsundersøgelse. Man kender tilfælde hvor noget så simpelt som en indeklemt tand har været årsag til mentale afvigelser, selv om patienten ingen smerter havde. Da tanden blev fjernet og trykket derved lettedes, ophørte den mentale forstyrrelse.

I andre alvorlige tilfælde kan det være nødvendigt at bruge visse foreskrevne medikamenter for at lette tilstanden. Som tidligere nævnt bør man heller ikke overse den betydning ernæringen kan have for genoprettelsen af den psykiske sundhed.

Imidlertid kan vi, på grundlag af det erfaringerne har vist, sige at mennesker med mentale og følelsesmæssige forstyrrelser især kan hjælpes med de anvisninger og råd Guds ord giver. Det er Jehovas vidners ønske at gøre Guds lindrende og helbredende ord tilgængeligt for så mange mennesker som muligt i denne plagede verden. Hvis du vil bryde dig om en sådan håndsrækning, eller kender nogen der vil, så sæt dig i forbindelse med Jehovas vidner. De vil med glæde aflægge et besøg og vise hvordan man kan få gavn af Bibelens sunde og opbyggende vejledning.