Søger du arbejde?
MANGE lande har haft stor arbejdsløshed i 1975. I nogle tilfælde overgås tallene kun af dem man oplevede under depressionen i 1930rne. Både Vesttyskland, Frankrig, Canada, De forenede Stater, Australien, Japan og mange andre lande har fået en betydelig arbejdsløshed, som man ikke har kendt til i adskillige år. Fra Indonesien forlyder det at kun 12 millioner ud af en arbejdsstyrke på 44 millioner er fuldt beskæftigede. I De forenede Stater er der omkring 7,5 millioner arbejdsløse.
Også her i landet har vi i år fået stor arbejdsløshed. Siden foråret 1974 er antallet af ledige steget støt — fra 25.100 i marts 1974 til 109.500 i marts 1975. Til dette sidste tal, som kun repræsenterer de registrerede arbejdsløse, har man skønsmæssigt lagt 30.000 ikke-registrerede (uden arbejdsløshedsforsikring), hvilket bringer ledighedstallet for vinteren og foråret 1975 op på omkring 140.000.
I april og maj var tallet lidt dalende og der udtryktes en vis optimisme, men endnu er det vanskeligt at sige noget sikkert om arbejdsløsheden i resten af 1975.
Når så mange er arbejdsløse og det officielle udbud af ledige stillinger så begrænset, vil den enkelte ofte føle at det er meget lidt han kan gøre for at ændre situationen. Man må nok også se i øjnene at behovet for hurtigst muligt at finde et nyt arbejde og mulighederne for at det kan lykkes, varierer meget.
Hvem søger arbejde?
Blandt de arbejdsløshedsforsikrede vil nogle måske skønne at de med fornuftige ændringer i deres levevis kan klare sig et godt stykke tid med den understøttelse de får som arbejdsløse, og at de derfor vil vælge at lade arbejdsformidlingskontoret anvise dem nyt arbejde når der viser sig noget, men i øvrigt vil bruge tiden til andre nyttige formål. Nogle udnytter tiden til specialkurser inden for deres fag, almindelig dygtiggørelse i dansk, regning, fremmedsprog og så videre, mens andre helliger sig hjemmets vedligeholdelse, børnenes opdragelse og lignende.
Ikke alle arbejdsløshedsforsikrede føler at de kan slå sig til tåls med en sådan løsning. Dels befinder nogle sig bedst ved at udføre reelt, lønnet arbejde som de plejer, og dels er nogle i en økonomisk knibe fordi understøttelsen ikke er stor nok til at de kan klare udgifterne til egen bolig, bil, sommerhus eller andre goder som de nødigt vil miste.
Her er altså tale om nogle som virkelig søger arbejde, de sidstnævnte med det handicap at de helst skal tjene lige så meget som før, mens de førstnævnte måske vil være tilfredse med at „få noget at rive i“.
Der er som nævnt en kategori af arbejdsløse der ikke registreres i de officielle tal. Det drejer sig hovedsagelig om unge under atten år og folk med deltidsarbejde. Man har anslået at der i vinteren 1975 har været et sted mellem 20.000 og 30.000 arbejdsløse i denne gruppe, men det nøjagtige antal kendes ikke da disse ikke registreres af arbejdsløshedskasserne. Følgelig får de heller ingen understøttelse.
Særlig vanskelig er situationen for de unge som efter endt skolegang gerne vil påbegynde en uddannelse.
Er der noget arbejde?
Når man læser at der er „139 ledige om hvert job“ (Kristeligt Dagblad, 15. april 1975) og ustandselig hører om virksomhedslukninger og nedskæringer, kan det godt være at den der søger arbejde er mest tilbøjelig til at opgive på forhånd. Men det er også givet at det er den som forbliver optimist, som søger med udholdenhed og som er villig til at tilpasse sig, der har størst chancer for at finde arbejde.
Udbuddet af registrerede ledige stillinger som anvises af arbejdsformidlingskontorerne, er som nævnt meget begrænset, men er man virkeligt interesseret i at få et arbejde, kan man i hvert fald vise det ved at henvende sig ofte og ved at være åben for det der tilbydes. Det øger chancerne.
Desuden har lokalaviserne og de store dagblade stadig en hel del tilbud om beskæftigelse i deres stillingsannoncer hver uge. Også her spiller initiativ, åbenhed og beslutsomhed en vigtig rolle.
Det kan være at man bliver nødt til at skifte fag for at få arbejde. Man skal ikke være bange for at prøve noget nyt. Måske kan man ikke få et lige så interessant, lige så betroet eller lige så „fint“ arbejde som før, men det må man se stort på. Det er muligt at man må gå lidt ned i løn. Det kan også være at man må „rykke teltpælene op“, flytte til en anden egn af landet eller til udlandet for at få arbejde. Mange danskere har allerede fået arbejde i Sverige.
Vi kan for eksempel nævne hvad en familiefader, et af Jehovas vidner, i Rapid City, South Dakota, U.S.A., gjorde for at få arbejde. Da han blev arbejdsløs sidste år i november, henvendte han sig straks til statens kontor for arbejdsanvisning for at få et nyt arbejde. Og han gik ikke bare hjem og ventede til der kom bud, men han kom igen og sikrede sig at man tog sig af hans ansøgning. Der viste sig en mulighed i Pierre, over 250 kilometer fra Rapid City. Var det noget for ham? Hvad gjorde han? Han forhørte sig hos en af de ældste i den lokale menighed: „Er der en menighed i Pierre?“ Det viste sig at der var en lille menighed af Jehovas vidner i byen og at den ville være glad for at nogle flyttede til og hjalp den. Han drøftede sagen med sin kone, tog af sted og søgte stillingen og fik den.
Ud over det arbejde der formidles på den sædvanlige måde, gennem den offentlige arbejdsformidling og ved annoncering, er det nok også værd at være opmærksom på det arbejde der kan fås ved at man spørger sig for til højre og venstre blandt de mennesker man kender eller ved at man på eget initiativ tilbyder sin arbejdskraft på større og, måske især, mindre virksomheder. Jo flere der ved at man er interesseret i et job, jo større chancer har man for at få et.
Endnu en mulighed for at få arbejde kan bestå i at man starter sin egen virksomhed, måske ved at udføre servicebetonet arbejde for folk. Man kan foretage sin egen „markedsanalyse“ og undersøge om der er et behov i byen eller på egnen hvor man bor. Det kan dreje sig om indendørs og udendørs rengøring, vinduespolering, havearbejde og meget andet. Den opfindsomme og initiativrige kan sikkert finde uudnyttede muligheder for sådant selvstændigt arbejde, måske også muligheder hvor han eller hun kan drage fordel af sin håndværksmæssige kunnen eller andre særlige talenter. Det er desuden et område hvor ægte venner vil hjælpe hinanden med gode råd og praktisk undervisning.
Hvordan får man et arbejde?
For den der søger arbejde drejer det sig altså først og fremmest om at have øje for alle muligheder — og så undersøge dem. Man må være optimist og blive ved til det lykkes.
Når arbejde tilbydes, enten i annoncer eller på anden måde, gælder det ofte om at ansøge hurtigt for at få stillingen. Det kan ske skriftligt, hvis det kræves, eller pr. telefon, hvorefter der som regel vil følge en personlig samtale med arbejdsgiveren eller personalechefen. Hvordan får man arbejdet?
Man skal huske at man egentlig prøver at sælge noget, nemlig sig selv, det vil sige ens arbejdskraft, ens viden og færdigheder, og også ens personlige egenskaber. Det kan derfor være en fordel at vide noget om „køberen“. Hvad er det for en virksomhed? Hvilke fortrin har den? Hvad går arbejdet ud på? Hvilke krav stilles der? Hvorfor mener man at man vil være egnet til dette arbejde? En oprigtig interesse for virksomheden vil uden tvivl gøre et positivt indtryk på den der skal tage stilling til ansøgningen.
Det kan også være klogt at tænke på hvilket indtryk ens personlige fremtræden giver. Det er en kendsgerning at faglige kvalifikationer ikke er det eneste der tæller, men at en arbejdsgiver ofte vælger en ansøger fordi han synes om hans udseende, væremåde og holdning. Vær derfor opmærksom på dette. Hvis man sørger for at være udhvilet, er man mere sikker på at virke venlig, veloplagt og vågen når man går ud for at tilbyde sin arbejdskraft. Det er også vigtigt at man er ren og pæn i tøjet. Som regel er det en fordel at man klæder sig i en moderat stil der ikke giver indtryk af en sjusket eller upålidelig personlighed.
I en samtale virker det bedst hvis man taler tydeligt og roligt og ser på den man taler til. Det giver et dårligt indtryk hvis man hele tiden ser ned i gulvet og svarer mumlende og utydeligt, måske med tyggegummi i munden. Vær forberedt på at besvare spørgsmål om hvor du har arbejdet før, hvorfor du blev afskediget, og lignende. Vær høflig. Vis vilje til samarbejde. Hav tillid til dig selv, men vær ikke selvbevidst, overlegen eller bedrevidende.
Bevar et optimistisk syn på fremtiden
Det er ikke sikkert at det lykkes en at få et nyt arbejde så hurtigt som man har håbet på eller regnet med. Ind imellem kan ens søgen efter arbejde virke nytteløs så man er ved at miste modet. Men det er vigtigt at forblive optimist. I tider som disse kan det virkelig være et arbejde at finde et arbejde. Du må blive ved med at søge. Spørg alle du kender eller træffer. Jo flere du har kontakt med, jo større er dine chancer.
Indtil man finder et nyt job er det klogt at undersøge hvilke former for økonomisk støtte man er berettiget til. Man behøver ikke at skamme sig over at modtage arbejdsløshedsunderstøttelse eller sociale ydelser, da det simpelt hen kan betragtes som en art forsikring man har betalt til gennem kontingenter og skatter. På længere sigt må man blot se i øjnene at samfundet ikke kan bære de store ekstraudgifter samtidig med at statens indtægter bliver mindre.
Ja, det er kritiske tider. Men alligevel er der en grund til håb og optimisme, og dét selv om arbejdsløsheden skulle blive endnu værre. Kristne ser nemlig i disse problemfyldte tider for verden et tegn på at Guds tid snart vil være inde til at fjerne det bestående uretfærdige system og oprette sin retfærdige nye orden. Med dette sikre håb kan vi bevare et optimistisk syn på fremtiden. — 2 Tim. 3:1-5; 2 Pet. 3:13.