Arbejdsløs? — hvad kan man gøre?

„JEG var nødt til det,“ sagde Leonard Harris til en journalist fra fjernsynet i december sidste år, „mine børn har ikke noget at spise. Køleskabet er tomt.“

Harris havde været uden fast arbejde i seks måneder, hvorefter han begik et bankrøveri i byen Charlotte i North Carolina, U.S.A. „Jeg ville ikke have at han skulle gøre det,“ sagde hans kone bagefter, „men han følte at han måtte for familiens skyld.“

Arbejdsløshed kan have alvorlige følger. I De forenede Stater konstaterede man sidste år en betydelig stigning i antallet af butikstyverier; omkostningerne anslås til 5.000.000.000 dollars. Hertil bemærker James Eichler fra Burns International Security Services: „Med en to-cifret inflationsprocent og høj arbejdsløshed vil trangen til at stjæle næsten uundgåeligt blive uimodståelig for et langt større antal mennesker.“

Hvor galt har det stået til med arbejdsløsheden i det sidste års tid? Hvor store problemer har de der ikke kan finde arbejde?

En truende udvikling

I De forenede Stater beregnedes ledighedsprocenten i oktober 1974 til 6 procent; i november steg den til 6,5 procent, i december til 7,1 procent og i januar til 8,2 procent.

Det vil sige at der i begyndelsen af 1975 var syv og en halv million amerikanere som stod uden arbejde, en forøgelse på to millioner i løbet af tre måneder! Det er flere end på noget tidspunkt siden 1940, da landet var ved at rejse sig efter depressionen i 1930rne.

Også Australien har fået en arbejdsløshed der kun overgås af ’30rnes. Og flere lande i Vesteuropa er i år nået op på større ledighedstal end på noget tidspunkt siden anden verdenskrig. Især bilindustrien er hårdt ramt.

For Danmarks vedkommende har antallet af arbejdsløse siden 1960 ligget på 20.000-30.000, hvilket vil sige 3-4 procent af den registrerede arbejdsstyrke, lavest i 1965 (2,3 procent) og højest i 1968 (5,3 procent). Den økonomiske udvikling i 1973 og 1974 pegede imidlertid mod en betydelig stigning i vinteren 1974-75, og dette er mere end slået til.

I december 1974 var antallet af arbejdsløse nået op over 100.000, altså 11-12 procent af den registrerede arbejdsstyrke, og tallet var ikke dalende i april 1975 (da dette skrives), sådan som det plejer at være når foråret kommer.

Til de 109.500 registrerede arbejdsløse i marts 1975 skal lægges skønsmæssigt 30.000 ikke-registrerede arbejdsløse. Det drejer sig især om deltidsbeskæftigede og unge under 18 år, som ikke er arbejdsløshedsforsikrede. Sammenlagt var der altså tale om en ledighed på cirka 140.000.

Alle faggrupper var berørt, men hårdest ramt var byggefagene, der i marts 1975 havde en ledighedsprocent på over 20, mod 4 procent på samme tid i 1974. Til sammenligning havde specialarbejderne en ledighed på 17 procent mod 4,6 sidste år, metalfagene 7 procent mod 0,9, HK-området 7 procent mod 2,4, og øvrige fag 10 procent mod 3 i 1974.

Et særligt træk ved den nuværende økonomiske situation i U.S.A. og Vesteuropa har fået følgende kommentar i HVEM HVAD HVOR 1975 (side 291): „Vi har fået, hvad nogle økonomer kalder ’stagflation’ — på én gang stagnation i produktionen“ — hvilket er ensbetydende med arbejdsløshed — „og inflation (prisstigninger). Det er en uhyggelig kombination, når man samtidig ved, at de fleste vestlige lande — med undtagelse af Vesttyskland, Benelux og Sverige — slås med et betydeligt betalingsunderskud, som de har vanskeligt ved at få finansieret. Finder man ikke nogen løsning via de internationale organisationer, så kan flere lande blive presset til yderligere indgreb over for økonomien — med udsigt til endnu større stigning i arbejdsløsheden. Samtidig vil truslen om en restriktiv handelspolitik — og dermed brud på internationale aftaler — stadig være overhængende.“

De ødelæggende virkninger

Det er en almindelig iagttagelse at længere tids arbejdsløshed virker skadeligt på de fleste, både fysisk og mentalt. Nogle drives som nævnt til at stjæle for at klare sig økonomisk. Andre begår selvmord. En stor kategori gribes af en håbløshed og melankoli som virker destruerende.

Mange husker endnu den virkning depressionen i ’30rne havde på mange. Nogle typiske udtalelser lyder: „Den forandring der skete med min fader var tragisk. Fra at være en optimistisk, dynamisk og succesrig forretningsmand så jeg ham blive en knækket mand der var overvældet af følelsen af fiasko.“ „Depressionen slog min fader helt ud. . . . Hans helbred fik et knæk. Han døde tidligt.“

I et interview med amtslæge Vagn Christensen, Ringkøbing, opsummerede Politiken for 1. november 1974 de ødelæggende følger af arbejdsløshed: „Arbejdsløshed er ikke ’bare’ et spørgsmål om ufrivillig lediggang, dårlig økonomi, flossede nerver og en beklemmende følelse af at være totalt overflødig. Der følger også en række sygdomme med.

Gigtlidelser, smitsomme sygdomme af forskellig art og nervøst betingede fysiske lidelser som mavesår er arbejdsløshedsspøgelsets trofaste følgesvende.“

Hvad gør samfundet?

Hovedparten af den danske arbejdsstyrke er arbejdsløshedsforsikret gennem fagforeningerne. En del af medlemmernes faste kontingent går til arbejdsløshedskasser, som desuden støttes af det offentlige. Hjælpen til arbejdsløse ydes i form af dagpenge, børnetillæg, huslejehjælp, brændselshjælp og rejsehjælp efter nærmere bestemmelser.

I dag er arbejdsløshedsunderstøttelsen af en sådan størrelse at en kortere tids arbejdsløshed ikke behøver at betyde alvorlige økonomiske problemer, i hvert fald ikke for manges vedkommende. Hvis en arbejdsløshed af det omfang vi har set i den forløbne vinter skulle fortsætte ret længe eller endog vokse yderligere, er det imidlertid indlysende at fagforeningernes og statens udgifter ville blive så store at samfundsøkonomien kom i alvorlige vanskeligheder.

Hvad kan man selv gøre?

Hvis man en dag står uden arbejde gør man klogt i straks at foretage en omhyggelig gennemgang af sin families økonomi og prøve at lægge et holdbart budget. Egentlig vil det sikkert være klogt af mange familier at gøre dette på forhånd, når der er optræk til en krise på arbejdsmarkedet. Man må undersøge hvor stor en understøttelse man vil få. Hvor meget hjælp til husleje og brændsel, hvor stort tillæg hvis man har børn, og lignende? Er der andre sociale foranstaltninger man kan få hjælp af? Der er ikke noget forkert eller nedværdigende ved at modtage understøttelse eller sociale ydelser når man er berettiget dertil. Det er jo simpelt hen en slags forsikring man har betalt til igennem kontingenter og skatter.

Dernæst må man nøje gennemgå sine udgifter. Hvor meget beløber de faste udgifter sig til hver uge eller hver måned? Er de for store? Er det muligt at nedskære dem yderligere? Har man ting af værdi der kan sælges? Eller komfort man kan undvære? Bilen? Telefonen? Ofte er det afdrag på gæld der belaster budgettet; er det muligt at få en ordning så afdragenes størrelse nedsættes? Hvor længe kan man klare de nuværende udgifter? Hvad vil man så gøre?

I svære tider må familien stå sammen. Hvis manden er arbejdsløs kan konen eller endda børnene måske bidrage til familiens underhold. „Indtil jeg fik et arbejde igen,“ fortæller en kemiingeniør, „bidrog mine døtre til husholdningen med halvdelen af de penge de tjente ved børnepasning. De har aldrig i deres liv følt sig så voksne og betydningsfulde.“

Hvad man bør vogte sig for

Desværre har arbejdsløshed imidlertid ofte til følge at familier splittes. Det der mange gange sker er at den arbejdsløse ægtemand bliver irritabel og indesluttet, ja ligefrem bitter. Nervøsiteten og usikkerheden gør hans hustru kritisk og får hende til, måske ubevidst, at vise mindre respekt for ham end før. Der udvikler sig et spændt forhold. En amerikansk statistik viser at tre ud af fire der går arbejdsløse i mindst ni måneder, indleder skilsmisseforhandlinger!

Det har vist sig at de mænd der klarer arbejdsløsheden bedst, er dem der føler at deres familie elsker dem og at de betyder noget for deres familie. Hustruen må altså forstå at hendes arbejdsløse mand behøver hendes støtte og opmuntring. Hun må vise ham at hun respekterer ham lige så meget som før.

Samtidig er det meget vigtigt for den arbejdsløse ægtemand at han ikke sidder med hænderne i skødet. Han kan straks tage fat på at søge nyt arbejde. I erkendelse af at dette ikke vil være nemt, må han forstå at det kan kræve en lige så stor indsats at søge et arbejde som at have et arbejde. Forslag til hvordan man kan søge arbejde og ideer til ny beskæftigelse vil blive behandlet i artikler i kommende numre af Vågn op!