„Bare jeg havde et arbejde!“

MANGE lande står over for den fare at en milliontallig del af befolkningen — især de unge — vil føle sig totalt isoleret fra resten af samfundet. Hvorfor? Fordi der ikke er noget arbejde til dem. De er arbejdsløse — og stærkt utilfredse med det.

For eksempel var der i USA en arbejdsløshed på omkring ni procent ved årets begyndelse, det højeste tal siden anden verdenskrig. Det betyder at cirka 10 millioner amerikanere stod uden arbejde! Og i Danmark er procenten som bekendt ikke spor bedre.

I Storbritannien er hver femte af de cirka tre millioner arbejdsløse, det vil sige omkring 600.000, under nitten år gamle. Det kan ikke undgås at bitre følelser hober sig op. Fortvivlelsen ligger der som en undertone; det fremgår for eksempel af disse ord af en britisk teenager: „Jeg er efterhånden ligeglad med hvilket arbejde jeg får. Bare jeg havde et arbejde!“

Men Storbritanniens handelspartnere i det øvrige Europa kender også til problemet. I de ni af fællesmarkedslandene er der en arbejdsløshed på otte procent. Og 40 procent af alle disse er under 25 år! Hvordan vil billedet se ud hvis vi om få år har 12 millioner arbejdsløse i Vesteuropa, som visse eksperter regner med? Jo, det er en krise, og alle regeringer ved det.

Ganske vist er der andre steder hvor arbejdsløsheden er større, for eksempel i visse dele af Asien og Latinamerika. Men her i Europa og i Nordamerika er situationen forholdsvis ny. Hvorfor bliver arbejdsløsheden ved med at stige her? I denne artikel vil vi kort betragte den europæiske, og især den britiske, beskæftigelsessituation.

Hvorfor er der massearbejdsløshed?

Den anden verdenskrigs slutning blev begyndelsen til en periode med uhørt økonomisk velstand for Europa. Forretningerne blev oversvømmet med varer af enhver tænkelig art. Beskæftigelsen var så høj som aldrig før. ’Du har aldrig før haft det så godt!’ var et slagord der blev brugt af Harold Macmillan, den britiske premierminister i begyndelsen af tresserne — og der var noget om det.

Men det var for 20 år siden! I dag er det anderledes. Er det et opnåeligt mål at få genoprettet den fulde beskæftigelse i firserne, eller nogen sinde i fremtiden? Mange eksperter siger nu i fuldt alvor at det eneste der er tilbage af den fulde beskæftigelse, er minderne. Den kommer ikke igen. Hvorfor mener de det?

De vestlige landes velstand har i høj grad været baseret på olie. Da oliepriserne i halvfjerdserne pludselig skød i vejret, fulgte pristallet og inflationen med. Lønmodtagerne prøvede også at følge med i deres lønkrav. Samtidig begyndte visse aftagermarkeder at nå deres mætningspunkt, så de svage økonomier begyndte at vakle endnu mere. Alt dette førte til arbejdsløshed.

Det er klart at der ikke findes nogen nem løsning. For millioner af mennesker bliver udsigten til at få noget som helst arbejde, svagere uge for uge. Sådan er de sørgelige realiteter.

Ungdomsarbejdsløsheden

Hvordan ser det ud for de unge der kommer ud af skolerne? Hvad gøres der for dem?

I Storbritannien indledte man for godt tre år siden en særlig ordning med „chancer til unge“ — Youth Opportunities Programme (YOP). Dette program skulle hjælpe hver ottende af dem der kom ud af skolerne, til at finde beskæftigelse. I dag er målet at hjælpe hver anden. Hvordan virker det så i praksis?

Alle typer arbejdsgivere opfordres til at tage imod unge på deres arbejdsplads, som regel lige fra skolen. Målet er dobbelt: At give dem praktisk erfaring i et egentligt arbejdsmiljø, og at uddanne dem til forskellige færdigheder, blandt andet gennem kurser.

I løbet af en tolvmåneders periode er godt og vel en halv million unge briter blevet hjulpet. Har det da været en succes?

Efter at have gennemgået en YOP-periode er mange begyndt forfra på en ny periode. Der er ingen garanti for at den vil udmunde i et fast fuldtidsjob, og heller ikke stort håb om det. Hele programmet kan være udmærket, men det løser ikke selve det grundlæggende problem. En af dem der administrerer ordningen, siger ligeud: „Det er som at behandle kræft med en aspirintablet.“

Bistandshjælpen sørger for at man ikke ligefrem kommer til at sulte, men den er absolut ingen erstatning for det at have et arbejde. London Times siger det sådan: „For de fleste unge er et arbejde nøglesymbolet på at de er voksne. Derfor føler de så stort behov for det.“

Den realistiske udsigt til at 800.000 under 18 år vil være arbejdsløse inden 1983, er en alvorlig udfordring for Storbritannien. Men de øvrige vesteuropæiske lande bliver stillet over for den samme udfordring. Hvad vil de gøre? Tiden vil vise det.

Initiativ kan hjælpe den enkelte

Hører du selv til de unge arbejdsløse, dem der dag efter dag venter på et job eller en praktikplads? Fat mod! Du kan gøre noget selv! I det følgende bringer vi nogle forslag som er baseret på erfaringer fra unge og fra arbejdspladserne.

Læs forslagene, og brug dem når der åbner sig en jobmulighed. Eller brug din egen opfindsomhed til at skabe jobmuligheder. Det kan lade sig gøre, hvad mange til deres glæde har oplevet. Måske er der ikke mange arbejdspladser eller praktikpladser at få, men én af dem kan blive din!

1. Vær forberedt!

„På baggrund af femten års erfaring mener jeg at de unge i dag er mindre forberedte end nogen sinde før når de møder op og søger arbejde,“ siger lederen af et arbejdsanvisningskontor. Hvad er grunden? „De har ikke læst på lektien før de kommer!“ udbryder han. Hvad mener han med det?

Denne erfaring kan være med til at give svaret: „Jeg viste interesse for det firma jeg nu arbejder for. På forhånd havde jeg fundet ud af hvilke aktiviteter det udførte forskellige steder i London, og da jeg kom for at søge arbejde stillede jeg selv flere spørgsmål. Jeg fik arbejdet.“

Er du parat til at gå så meget i dybden før du henvender dig for at søge et arbejde? Det kan meget vel blive årsagen til at du får arbejdet. I hvert fald er det umagen værd. En arbejdsgiver siger: „De der selv viser initiativ, får arbejde før dem der forholder sig afventende.“ Han ved hvad han taler om.

2. Vær præsentabel!

„Min lærer på handelsskolen fortalte mig at det er bedre at skrive en pæn ansøgning i hånden end det er at skrive den på maskine. Hun fik ret. Nu har jeg set at det betaler sig.“ Disse ord stammer fra en teenagepige som fik held med en ansøgning. En pæn håndskrift gør et umiddelbart indtryk. Den fortæller noget om din personlige interesse, og det er værd at lægge mærke til. Hvis ens håndskrift ikke er pæn og tydelig, kan et maskinskrevet brev selvfølgelig være at foretrække.

Et andet punkt er påklædningen. Når du kommer og søger arbejde, hvordan er du da klædt på? En ung mand siger: „Jeg var til fire forskellige samtaler før jeg til sidst fik at vide at jeg havde fået jobbet. I sidste runde var der kun tre der kom til samtale. Vi kom fra den samme skole, og der var ikke stor forskel på os. Men i sidste instans tror jeg det var vores påklædning der gjorde forskellen.“ Ville du have tænkt på det?

Et firma der syr modetøj annoncerer hele tiden efter nye medarbejdere. Hvorfor? „Mange ansøgere ankommer i snavsede cowboybukser og sjusket tøj,“ siger den administrerende direktør. Ville du have lyst til at ansætte den type mennesker, hvis du havde et modefirma? En pæn og præsentabel fremtræden vil øge dine chancer for at få et sådant arbejde, men vær sikker på at et sjusket og uordentligt ydre vil aflive enhver mulighed. De fleste personalechefer vil bekræfte det. Men der er ingen grund til at lære det af bitter erfaring.

3. Vær venlig!

Hvordan bliver du at arbejde sammen med? Er du venlig og omgængelig? Smiler du? Kan du le ad dig selv og dine egne fejltagelser? Eller svinger dit humør? Tager du dig selv for højtideligt? Spørg dig selv: Hvem ville jeg selv helst arbejde sammen med?

„I skolen lærer man ikke hvor vigtig en dimension ens egen personlighed kan være,“ siger en ung kvinde som er først i tyverne. Hvor er det sandt! I årevis har de højere uddannelser lagt vægten på akademisk kunnen, ofte på bekostning af den menneskelige karakter.

„Vil min uddannelse bidrage til udviklingen af min personlighed såvel som udviklingen af intellektet?“ er et af de spørgsmål avisen The Observer foreslår unge at stille sig selv. En vindende personlighed kommer altså ikke af at man kan bestå nogle eksamener. Det kan meget vel tænkes at en personalechef antager dig fordi han har et gunstigt indtryk af dig som menneske, og ikke bare på grund af dine eksamensbeviser.

4. Vær udholdende!

Den akutte arbejdsløshed betyder at firmaer kan være kræsne med hvem de ansætter. Du kan til gengæld være udholdende. Husker du Bibelens beretning om enken der gang på gang henvendte sig til dommeren for at få sin ret? Fordi hun var så vedholdende, opnåede hun til sidst det hun ønskede. — Lukas 18:1-8.

Det samme kan komme til at gælde dig. En arbejdsgiver fortæller at han gav et arbejde til en ung mand som lige var kommet ud af skolen, „bare for at slippe for hans plageri“. Udholdenhed betaler sig, blandt andet fordi det giver firmaet indtryk af at du virkelig er oprigtigt interesseret. Dette kan i sig selv skabe respekt om dig.

„Jeg er glad for at jeg ikke gav op i fortvivlelse efter bare én dårlig erfaring,“ siger en ung jobsøger. „Det eneste man kan gøre er straks at springe ud i noget andet.“ Har du dette gåpåmod? Du får brug for det hvis du skal finde et job.

5. Vær parat til lidt af hvert!

Verden skylder ikke nogen noget. Men alligevel ser det ud til at mange ansøgere stiller meget høje fordringer og forlanger rettigheder de aldrig har gjort sig fortjent til. En talsmand for den britiske sammenslutning af arbejdsanvisningskontorer fortæller at mange unge „konstant forlanger mere i løn end arbejdsgiverne er parate til at betale. De er alt for kræsne.“

Hvis du „udkonkurrerer dig selv“ ved at forlange for meget, hvad har du da vundet? Det må være bedre at komme i gang med et arbejde og få erfaring i det. Denne position kan bruges som springbræt til noget bedre når den har givet dig værdifuld erfaring.

„Unge regner det for nedværdigende at udføre et servicejob,“ siger en hotelejer. Vær parat til lidt af hvert! Folk betaler altid for en personlig tjeneste man yder dem. Mange har faktisk startet en forretning på denne måde. Der er uendelig mange tjenester man kan yde — slå græs, klippe hæk, pudse vinduer, passe børn, vaske biler, og så videre. Det er bedre at lave noget end at være helt ubeskæftiget.

6. Vær positiv!

Har du prøvet at finde et job eller en praktikplads mange, mange gange uden held? GIV IKKE OP! Det er ganske vist ikke nemt, men vær alligevel positiv.

„Sælg dig selv!“ siger en der har erfaring i at finde arbejde. Vis hvor god en arbejdskraft du kan være for firmaet. En god anbefaling der bekræfter at du er ærlig og pålidelig kan have stor betydning. Der er måske ikke noget ledigt arbejde i øjeblikket, men det er ikke utænkeligt at du kan komme i betragtning ved første lejlighed.

Bliv aldrig for aggressiv i din indstilling eller i dine udtalelser når du taler med en du søger arbejde hos. Husk at der er mange flere ansøgere end dig. Hvis du bliver afvist, kunne du måske spørge hvorfor. Det kan måske lære dig noget du kan bruge næste gang du søger.

Du må heller ikke give slip på din sans for humor. Og bevar fremfor alt en værdig optræden hvis du udsættes for ubehageligheder. Gå positivt til sagen næste gang du søger arbejde — måske er jobbet dit.

Kommer der en varig løsning?

De alt for store vanskeligheder der er ved at finde et arbejde, skaber megen frustration og vrede. Og selv det at have et arbejde — et arbejde man ikke bryder sig om — kan skabe frustration og vrede.

Er der da intet håb om at mennesker en dag kan blive fuldt beskæftiget med noget de virkelig kan lide? Som forholdene i verden er i dag, ser svaret ud til at være nej.

Men netop de forhold vi finder i vor tids problemfyldte verden, og dermed også den høje arbejdsløshed, er tegn på at enden er nær for hele denne utilfredsstillende tingenes ordning! Profetier i Bibelen har allerede for længe siden forudsagt de forfærdelige ting der ville ske i vor tid; de skulle være tegn på at den tid nærmede sig hvor Skaberen, Jehova Gud, ville gribe ind i forholdene på jorden og fjerne hele det menneskeskabte system som undertrykker menneskene i dag. — Mattæus 24:3-14.

I vor levetid, i „denne generation“, som Jesus kalder det, vil Gud med sin uovervindelige magt knuse alt hvad der er ondt og genindføre alt hvad der er godt, på jorden. (Mattæus 24:34) „Retsindige skal bo i landet, lydefri levnes deri, men gudløse ryddes af landet, troløse rykkes derfra.“ — Ordsprogene 2:21, 22.

Bibelens sidste bog, den profetiske Åbenbaringsbog, fortæller at der vil være „en stor skare“ af retsindige mennesker som overlever ødelæggelsen af denne verden. De „kommer ud af den store trængsel“ og får evigt liv på jorden. (Åbenbaringen 7:9-17) Derefter vil et storstilet beskæftigelsesprogram under Guds ledelse blive sat i gang; det vil omdanne hele jorden til det som Jesus kaldte et ’Paradis’. (Lukas 23:43) At der skulle komme et sådant program blev forudskildret af profeten Esajas: „Da bygger de huse og bor der selv, planter vin og spiser dens frugt; . . . mit folk skal opnå træets alder, mine udvalgte bruge, hvad de virker med hånd; de skal ikke have møje forgæves.“ — Esajas 65:21-23.

Gud har skabt mennesket med et ønske om tilfredsstillende arbejde, og dette behov vil han også opfylde. Når Gud har eksekveret sin dom over den nuværende ordning, vil de jordiske undersåtter under hans herredømme stå over for et verdensomspændende arbejde der i målestok vil overstige alt hvad man nogen sinde har set. Alle rester og ruiner efter det sidste opgør vil blive fjernet. (Salme 46:9, 10) Der vil blive bygget smukke boliger. Marker, haver og parker vil blomstre, og arbejdet vil blive gjort af lykkelige mennesker der velsignes af deres Skaber.

Tilmed vil der ske ’en opstandelse af både retfærdige og uretfærdige’. (Apostelgerninger 24:15) Tænk på alt det opbyggende arbejde der skal gøres for dem der får livet igen! De skal undervises i Guds love, forsynes med boliger og arbejde. „Døden skal ikke være mere“ (Åbenbaringen 21:4), så alle vil have god tid til at udvikle deres evner i forbindelse med arbejde, kunst og videnskab. Menneskene vil „bruge, hvad de virker med hånd“ og „ikke have møje forgæves“. Hver dag vil være en glæde. Fattigdom, arbejdsløshed og ubehageligt arbejde vil alt sammen høre fortiden til.

Livet i dag er fyldt med usikkerhed med hensyn til beskæftigelse og levebrød; men du kan nære fuld tillid til Guds løfte om at hans nye ordning, som snart vil komme, vil fjerne denne usikkerhed. Snart vil ingen længere i håbløshed sige: „Bare jeg havde et arbejde!“ Der vil være mere end nok at gøre — opbyggende, nyttigt, kreativt og tilfredsstillende arbejde til alle!