Fornuftige forholdsregler mod inflationen
„Hvis det fortsætter på den måde ret meget længere, kommer den dag snart da ingen har råd til at spise. I stedet for at spænde livremmen ind, vil nogle blive nødt til at spise deres livrem.“ Sådan sagde en brasiliansk sagfører sidste år.
Brasilien har i de senere år haft en meget stærk inflation, men er ikke alene om problemet. Fra det kolde Island til det tropiske Ghana har de fleste lande fået inflationen at føle i lettere eller sværere grad — og det hvad enten de er kommunistiske eller kapitalistiske, demokratier eller diktaturstater. Eksperterne er uenige om årsagerne, men ét er sikkert: Folk må leve med inflationen. Hvordan klarer de det?
For de velstående er det måske ikke så smertefuldt. Da en række akademikere i Rio de Janeiro blev interviewet om hvordan de klarede inflationen, fortalte nogle at de havde skåret ned på deres udenlandsrejser og andre at de havde afskediget deres tjenestepiger, og én sagde at han var gået over fra et dyrt mærke i whisky til et billigere mærke. Men hvad med dem der ikke har tjenestepiger de kan afskedige, eller dem der aldrig har haft råd til at drikke whisky?
En moder til tre børn har til en avis i Nigeria oplyst at hun på grund af inflationen ikke længere kan give sin familie tre måltider om dagen. Nu må hun nøjes med to. „Og jeg er ikke den eneste,“ siger hun. „Der er i hundredvis som gør det samme.“ To solide måltider om dagen i stedet for tre betyder selvfølgelig ikke at man sulter. Men for nogle er det en alvorlig forringelse af deres levestandard.
Millioner af mennesker rundt om i verden har måttet foretage drastiske forandringer i deres livsform. Hvordan reagerer de på det?
En uklog reaktion
Mange er bange for inflationen. Den filippinske avis Panorama har skrevet at inflationen har medført „mærkbare fysiske afsavn, og dermed frygt, i hele landet. Mister vi vort job i morgen? . . . Kan vi udholde vor tids økonomiske tyranni?“ Denne frygt kan få folk til at handle uklogt.
En artikel i bladet U. S. News & World Report siger: „I kampen for at bevare deres livsstil på trods af tocifrede inflationstal og stadig nedadgående konjunkturer, slår flere og flere middelklasseamerikanere ind på forbryderbanen.“ Artiklen fortsætter med at vise at mange „normalt lovlydige borgere“ nu begår sådanne lovovertrædelser som udskrivning af dækningsløse checks, underslæb, butikstyverier og skattesnyderi. Skribenten bemærker: „De er ikke onde. Deres realløn er blot blevet mindre, og de betaler mere for energi, mere i husleje og mere for fødevarer. Deres problem er . . . hvordan man skærer ned.“
At gribe til sådanne lovovertrædelser for at undgå at skære ned, er naturligvis en dårlig løsning. Man udskyder måske de økonomiske problemer et stykke tid, men man løser dem ikke. Når de stjålne penge er brugt, kommer problemerne tilbage. Og hvis man bliver pågrebet, er der skammen ved at blive afsløret som lovovertræder, hvilket ikke gør problemerne mindre. De mange overfald og tyverier har sørgeligt nok gjort livet endnu mere usikkert for alle slags mennesker rundt om på jorden, også de fattige.
Et af Salomons ordsprog, som indeholder guddommelig visdom, lyder: „Misund ikke en voldsmand og vælg ikke at følge nogen som helst af hans veje.“ Og ordsproget giver en meget god grund til at man ikke bør vælge en sådan adfærd, for der siges videre: „En svindler er en vederstyggelighed for Jehova, men de retskafne har hans fortrolighed.“ (Ordsp. 3:31, 32, NW) Kriminalitet er ikke nogen god forholdsregel mod inflation.
Hvordan nogle indretter sig
I en rapport med titlen „Inflation: De stigende leveomkostninger på en lille planet“ (citeret i den filippinske avis Bulletin Today) skriver økonomen Robert Fuller: „Ligesom stakåndethed under udførelsen af de normale daglige pligter er et tegn på at man bør lade sit helbred undersøge, er inflationen et tegn til os om at ændre vort livsmønster.“ Dette gælder både staterne som helhed og de enkelte borgere.
Nogle er begyndt at tage deres livsform op til overvejelse. De tænker alvorligt på at ændre deres livsstil. I stedet for at betale de stigende priser beslutter mange sig til at gøre tingene selv. De er begyndt at dyrke flere grøntsager i haven, de reparerer deres tøj i stedet for at købe nyt, og de maler og foretager småreparationer i hjemmet selv. Hvis noget som efter deres mening ikke er absolut nødvendigt — som for eksempel et fjernsynsapparat — går i stykker og ikke nemt kan repareres, klarer de sig uden.
Nogle er også begyndt at ryge og drikke mindre for at klare sig på trods af den voksende inflation. Det er et skridt i den rigtige retning. Eller de lader bilen stå og tager cyklen i stedet for. Og fremfor at betale dyre biografbilletter eller anden underholdning for familien, tager de børnene med på en løbetur i skoven. Det bedste i livet er stadig gratis, og det er sikret mod inflationen.
Vær ligevægtig
Ja, fornuftige forholdsregler mod inflationen kan indebære at man må ændre livsform. I mange tilfælde må man også ændre indstilling eller tankegang. I et asiatisk land var der for eksempel en mand der havde sparet sammen til at kunne købe to grise. Det var hans plan at opdrætte svin og starte en lille grisehandel. Men så skulle der holdes en fest i landsbyen, og eftersom han var en fremtrædende borger i landsbyen, forventede man at han betalte det meste af maden. Hans sparepenge blev brugt, og hans lille forretning — der kunne have sikret ham mod inflationen — blev aldrig til noget.
I samme område var der en anden mand som lånte penge i banken for at kunne foretage nogle forbedringer på sin gård. Men så skulle hans søn pludselig giftes. I overensstemmelse med skik og brug holdt manden en stor bryllupsfest for hele landsbyen. Hvis han havde prøvet at nøjes med mindre, ville han have „tabt ansigt“. Alle pengene fra banklånet blev brugt på festlighederne, og nu truer banken med at gå rettens vej for at få pengene tilbage. Måske ender det med at manden også mister sin gård.
Disse eksempler belyser endnu et område hvor man må være fornuftig hvis man skal løse sine økonomiske problemer. Det kan være nødvendigt at man har mod til at sætte sig ud over visse skikke eller traditioner som, uden dog at være forkerte i sig selv, er for kostbare til at man har råd til at følge dem.
Også i en anden henseende er der brug for ligevægt. I nogle lande tilbydes mænd den mulighed at de kan rejse til rigere lande og få arbejde der. De skal muligvis blive i det fremmede land i et år eller mere ad gangen. I vanskelige tider kan det være svært at modstå et sådant tilbud. Men man bør tænke sig godt om før man tager imod det. Hvordan skal det gå familien som lades tilbage? Manden er jo ikke kun forpligtet til at skaffe familien penge. Hvem skal tage sig af hustruen eller opdrage børnene mens han er væk? Nogle som har taget imod sådanne arbejdstilbud er senere kommet hjem og har opdaget at deres børn i mellemtiden er blevet kriminelle.
En mand var beskæftiget som sukkerrørshøster. Da sukkerprisen på verdensmarkedet pludselig faldt, blev hans løn skåret ned, og han tjente ikke længere nok til at klare sine udgifter. Han følte at den bedste løsning var at låne nogle penge og starte en lille forretning der handlede med husdyr og landbrugsprodukter. Men den der lånte ham pengene insisterede på at han arbejdede alle ugens syv dage, og truede med at lånet ville blive inddrevet hvis ikke han gjorde det. Nu har manden ikke tid til at tage sig af sin familie, eller til at gøre noget som helst andet end at arbejde. Hele hans liv går med at tjene penge.
Når man er udsat for et stort økonomisk pres er det en god idé at drøfte eventuelle planer med modne og erfarne mennesker man har tillid til. Måske findes der andre løsninger end den man selv har i tanke. Måske kan man lære noget af den måde andre griber tingene an på. Bibelen siger: „Er der ikke holdt råd, så mislykkes planer, de lykkes, når mange rådslår.“ (Ordsp. 15:22) ’Rådslagning’ kan måske hindre at man kommer ud i unødige vanskeligheder.
Den bedste forholdsregel mod inflationen er uden tvivl at have det rette syn på det materielle, at kunne se hvad der har betydning og hvad der ikke har. For ikke så længe siden blev flere provinser i den nordlige del af Filippinerne ramt af en alvorlig oversvømmelse som anrettede store ødelæggelser. En fattig familie som så at vandet begyndte at stige, søgte tilflugt i et mangotræ. Derfra kunne de se vandmasserne skylle deres skrøbelige hus bort sammen med de få grise og kyllinger de havde — alt hvad de ejede. Hvordan reagerede de? De takkede Gud for at de stadig var i live. De indså at de stadig havde det dyrebareste i behold: livet.
En af deres naboer var temmelig velstående. Han havde store rismarker der ventede på at blive høstet. Da oversvømmelsen kom, blev hele afgrøden ødelagt. Selv efter katastrofen var denne mand uden tvivl mere velstillet end sine fattige naboer. Men hans tab havde været større, og hans sind kunne ikke tage denne belastning. Han fik et nervesammenbrud.
En katastrofe kan ændre vor livsform på et øjeblik, hvorimod inflationen kommer langsomt og snigende. Resultatet kan imidlertid blive det samme. Hvis vi sætter vor nuværende levestandard alt for højt, kan det ske at vi ofrer for meget for at bevare den.
De færreste som har vænnet sig til civilisationens goder har lyst til at give afkald på dem igen. Dog er det en kendsgerning at vi kan undvære mange af dem. Fornuftige forholdsregler mod inflationen kan indebære at vi må gøre dette i højere og højere grad.
Læg visdom for dagen
Kong Salomon bemærkede at ’visdom er et værn ligesom penge er et værn’. „Men,“ tilføjede han, „kundskabs fortrin er dette, at visdom holder sin mand i live.“ (Præd. 7:12, fodnoten) Salomon havde rigeligt af både visdom og penge. Vi gør derfor vel i at overveje hans bedømmelse af deres indbyrdes værdi. Eftersom penge er ved at blive et dårligere og dårligere „værn“, er det indlysende at vi nu bør tænke på at bruge det mere værdifulde alternativ — visdom. Tusinder af mennesker er i stand til at leve med inflationen simpelt hen fordi de følger den bibelske visdom i hverdagen.
Selv i gode tider er den guddommelige visdom bedre end penge. Hvordan? Derved at den lærer os om Jehova Gud og hans hensigter. Den guddommelige visdom hjælper os til at forstå hvorfor menneskeheden i øjeblikket overvældes af tilsyneladende uoverstigelige problemer, heriblandt inflationen. Den hjælper os til at få det bedste ud af de midler vi har, og den peger frem til den tid da Gud selv inden længe vil tage hånd i hanke med forholdene i verden og skænke de troende og trofaste liv i et inflationsfrit paradis.
Desuden lærer den guddommelige visdom os at uanset hvor stærk inflationen er eller hvor svære andre problemer vil blive, så vil Gud ikke glemme dem der tjener ham i overensstemmelse med hans sandhedsord. Som mange kan bevidne, våger han over dem så de ikke kommer til at mangle noget af det de virkelig behøver for at leve. — Matt. 6:25-33.
Den guddommelige visdom bygger på kundskaben i Guds ord, Bibelen. Hvis inflationen ødelægger din sjælefred eller giver dig tilsyneladende uløselige problemer, opfordrer vi dig til at undersøge Bibelen og se hvordan visdommen deri kan hjælpe dig. Du finder ikke nogen bedre rettesnor i disse kritiske tider.
[Tekstcitat på side 14]
’I kampen for at bevare deres nuværende livsstil slår flere og flere ind på forbryderbanen’
[Tekstcitat på side 15]
Hav det rette syn på det materielle. Indse hvad der har betydning og hvad der ikke har
[Illustration på side 13]
Leveomkostninger