Den bestialske handling — hvornår hører den op?

EFTER at de ikke mere kunne finde tilflugt i Moçambique begyndte tusinder af Jehovas vidner at vende tilbage til de landsbyer i Malawi de kom fra; de strømmede i tætte skarer hen ad landevejene i det nordlige og centrale Malawi. For mange af dem var det som at løbe spidsrod.

En gruppe på fyrre Jehovas vidner, både mænd og kvinder, var på vej til deres hjem i landets nordlige del, og undervejs kom de til markedspladsen i Mzimba. Folk samledes omkring de trætte rejsende for at håne dem, og medlemmer af Malawis ungdomsforbund begyndte at gå til angreb på dem. De blev pryglet uden barmhjertighed lige fra klokken 8.30 om morgenen til klokken 2 om eftermiddagen. Politifolk stod og så til. En af dem der blev slået var en mand på over firs år. De havde endnu 120 kilometer at tilbagelægge, og de havde ingen mad, for den smule penge de havde, var blevet taget fra dem af medlemmerne af ungdomsforbundet.

Ved hjemkomsten til landsbyerne fik flygtningene i nogle tilfælde lov til at flytte ind i deres egne huse igen, til at begynde med. Men almindeligvis varede det ikke længe før der kom nogle medlemmer af ungdomsforbundet og forlangte at de købte partikort. Når de nægtede det, blev de udsat for alle mulige former for umenneskelig mishandling. Her er nogle få eksempler:

Landsbyen Sosola, den centrale region; 26. august 1975: En gruppe mænd og kvinder, deriblandt det lokale parlamentsmedlem, Elson Muluzi, og den lokale partiformand, Stuart Maere, omringer de huse hvor der bor Jehovas vidner og spørger om de nu er villige til at købe partikort. Da vidnerne svarer at de ikke kan gøre dette, begynder partimedlemmerne at gennemrode deres huse og jager dem til sidst ud af landsbyen med råb som: „Forsvind! Rejs væk til et land hvor der ikke er nogen partikort!“

Kasonjola-regionen; 4. og 5. september 1975: Unge mennesker fra Malawis Kongresparti begiver sig hen til huse hvor der bor Jehovas vidner, i landsbyerne Nsambe, Kampini, Tanga, Mbalame I, Mbuziyamwana og Mselela. De forlanger at der skal købes partikort. Jehovas vidner nægter, partimedlemmerne trænger ind i deres huse og stjæler deres ejendele: penge, cykler, armbåndsure, tallerkener, kopper og andet husgeråd. Brødrene bliver pryglet grusomt, så en af dem er bevidstløs i halvanden time. To steder er der nogle fra ungdomsforbundet (hvis formand hedder Mozangwila) som urinerer på det mel der findes i hjemmene, så det bliver ubrugeligt. En af de forulempede går til politiet for at melde overfaldene, og bliver straks gennembanket igen da han vender tilbage.

Landsbyen Makambale, den centrale region: Fem Jehovas vidner, mænd og kvinder, klædes af, gennemprygles og jages af sted over elleve kilometer. De ansvarlige er parlamentsmedlemmet for Mangochi-området, Abidabilu, samt medlemmer af ungdomsforbundet og ungpionererne.

Mazonda, Muso og Mingola; 2. og 3. september 1975: Over tyve mandlige og kvindelige Jehovas vidner angribes og prygles af partimedlemmer fra Ncheu-distriktet. En af de overfaldne er bevidstløs i to timer efter pryglingen. Angriberne gnider planter der fremkalder kløe ind i sårene på de overfaldne mænd og kvinder. 4. september 1975: Maduka og Samora, to medlemmer af ungpionererne, anfører en gruppe unge som overfalder Jehovas vidner i landsbyen Beni Chauya. Både mænd og kvinder bliver slået bevidstløse.

Lingadzi, Lilongwe-området; 29. september 1975: Klokken 6 om morgenen kommer en skare bestående af ledende folk fra Malawis Kongresparti og medlemmer af ungdomsforbundet og tager fjorten Jehovas vidner, både mænd og kvinder, med hen til partiets afdelingskontor i landsbyen Tsoka, hvor disse bliver gennembanket. Voldsmændene tager tøjet af en af mændene, som allerede bløder fra munden og ørerne, bagbinder ham og gnider mudder ind i hans hår og øjne. De ansvarlige: den lokale partiformand, Ng’ambe, næstformanden Syawa, foruden formanden for den lokale afdeling af ungdomsforbundet, Mchezo, og næstformanden Mehenga.

Fordærvede seksuelle overgreb

Mange af rapporterne fortæller om seksuelle krænkelser af den mest fordærvede art. Her følger nogle af disse:

Mponela-området i det nordlige Malawi: Nogle Jehovas vidner føres af deres landsbyleder, Kwindanguwo, til politistationen i Mponela. Der bliver de holdt indespærret i fem dage uden mad. Så får de et brev med til politistationen i Dowa, som området hører under. Ved ankomsten til politistationen i Dowa bringer den vagthavende betjent dem hen til kongrespartiets lokale kontor, hvor der allerede er andre Jehovas vidner. De bliver alle brutalt pryglet. Før mishandlingen begynder råber Kamtepa, den lokale formand for Malawis Kongresparti: „Jesus Kristus kan jo selv komme herned og prøve at forhindre os i at slå jer alle sammen, før vi begynder på det!“ Så begynder formanden og hans medhjælpere fra ungdomsforbundet at slå løs på mændene og kvinderne. De tager alt tøjet af dem og indgnider dem over hele kroppen med en blanding der består af peber og hårene fra bælgen af nogle planter der fremkalder kløe.a Den samme blanding gnider de ind i kønsorganerne på både mændene og kvinderne. Så skubber de mændene oven på kvinderne i et forsøg på at tvinge dem til umoralitet, alt imens de slår dem hele tiden. Ikke en eneste giver efter under torturen.

Landsbyerne Bunda, Nyanga og Phatha syd for Lilongwe; 4. til 9. september: Alle Jehovas vidner jages bort fra deres hjem, klædes af og gennembankes af pøbelen under anførsel af de lokale ledere af Malawis Kongresparti; den ene af dem hedder Jeke. Den ene gruppe af angribere består af over hundrede personer, der har forsynet sig med alle mulige slags våben som de tager i brug mod vidnerne. De prøver at tvinge mændene blandt Jehovas vidner til at begå umoralitet med kvinderne. De der er fra Bunda føres hen til politiet, og politifolkene er med til at prygle dem. Politiet siger til dem: „Det er vores regering. I kan gå til Gud, hvis han findes, og bede ham om at komme og hjælpe jer.“ Da de andre grusomheder meldes til politiet, lyder svaret: „Sig det til Gud. Lad ham hjælpe jer. Og hvis han ikke gør det, så er I færdige i år.“

Disse ord fører tankerne tilbage til en tid længe før nazisternes sadistiske styre i Tyskland — helt tilbage til det første århundrede, da Kristus Jesus med urette blev anklaget for oprør mod regeringen og blev naglet til en marterpæl. Bibelen fortæller at de øverste præster sammen med de skriftlærde og folkets ældste begyndte „at gøre nar og sige: ’Andre har han frelst; sig selv kan han ikke frelse! Han er Israels konge; lad ham nu stige ned fra marterpælen, og vi vil tro på ham. Han har sat sin lid til Gud; lad Ham nu befri ham hvis Han vil have ham; han har jo sagt: „Jeg er Guds søn.“’“ — Matt. 27:41-43.

I dag rettes næsten den samme hån mod Jehovas vidner i Malawi fordi de forbliver loyale mod Gud ligesom hans søn Jesus Kristus, der tidligere havde sagt til Pontius Pilatus: „Mit rige er ikke en del af denne verden.“ — Joh. 18:36.

Kanchenche, nordvest for Lilongwe; 31. august 1975: Medlemmer af ungdomsforbundet går til angreb på Jehovas vidner. Mændene bliver slået til jorden, og medlemmer af ungdomsforbundet træder dem i nakken. Kvinderne bliver klædt af og slået, og de unge fra ungdomsforbundet afbrænder hårene omkring deres kønsorganer ved hjælp af fakler. De lokale kvinder er med til at slå dem. Fem gifte kvinder blandt Jehovas vidner bliver voldtaget. En ung pige på sytten år bliver voldtaget af tre forskellige mænd. De der fører an i denne forfølgelse er: Den lokale formand for Malawis Kongresparti, Yowase Kapulula fra landsbyen Lundu; Kanjaye, søn af Biliyati fra landsbyen Thandaza; Asedi Chavesi, søn af Magadi fra landsbyen Chilomba, samt Benala Mtsukwa fra landsbyen Msanda.

Landsbyen Chimasongwe, Lilongwe-området; 7. september 1975: En gruppe Jehovas vidner føres hen til det lokale afdelingskontor for Malawis Kongresparti, hvor angriberne tager tøjet af både mændene og kvinderne. Så binder de dem sammen og prøver at tvinge dem til at have kønslig forbindelse. Et tresårigt Jehovas vidne bliver på denne måde bundet sammen med en ung pige; en ung mand bliver bundet til sin egen søster; selv en kvinde der har menstruation bliver bundet til et af de mandlige Jehovas vidner. Den lokale formand for ungdomsforbundet, Chipukupuku, tager en fakkel og brænder hårene bort fra kønsorganerne, brystet og armhulerne på ti af de mandlige Jehovas vidner. Tilskyndet af lokale kvinder der er medlemmer af Malawis kvindeforbund, tager voldsmændene et af de kvindelige Jehovas vidner — som er klædt helt af — og springer op og ned på hendes ben og mave, samtidig med at de slår hende med sisalblade til hun besvimer. Den kvinde der har menstruation bliver slået til hun bløder fra mund og næsebor.

Chilinde, i Lilongwe; 8. september: Om natten bliver Jehovas vidner gennempryglet af medlemmer af ungdomsforbundet. En af kvinderne bliver voldtaget af fire mænd; en anden bliver låst inde i sit hjem, hvor tre mænd voldtager hende. Vidnerne anmelder det til politiet, men får dette svar: „Sig det til jeres Gud. Det er ham der er skyld i at man stjæler fra jer. Er han død, så hans øjne intet ser?“

Lumbadzi, nord for Lilongwe; 24. september: Flygtningene vender tilbage til deres hjem, og landsbylederen giver dem lov til at komme ind i landsbyen. Men samme aften kommer den lokale formand for Malawis Kongresparti sammen med en mængde unge fra ungdomsforbundet og tager de hjemvendte Jehovas vidner med til partikontoret i Dowa. Voldsmændene slår dem, og derefter tager de to af mændene og binder deres kønsorganer sammen. De slår dem på kønsorganerne, sådan at hvis den ene prøver at trække sig bort fra slagene, kommer det til at gøre ondt på den anden. De binder tunge mursten fast til kønsorganerne på andre Jehovas vidner og tvinger dem til at gå frem og tilbage med den tunge last. Blandt de ansvarlige er en mand ved navn Chilunje fra Lumbadzi. De uhyrlige grusomheder bliver meldt til politiet, men svaret lyder: „Om I så skulle blive slået ihjel, kan I ikke få nogen hjælp.“

Landsbyen Chindamba, vest for Zomba; 2. oktober: Femten Jehovas vidner arresteres og mishandles af politiet i Zomba. De får ingen mad men bliver pryglet, og voldsmændene torterer dem med en slags knibtænger af træ som de anvender på mændenes og kvindernes kønsorganer i et forsøg på at tvinge dem til at købe medlemskort til partiet.

Der er andre rapporter som fortæller om at unge fra partiet har stukket pinde op i kønsorganerne på kvinderne. Ja, det billede der tegnes er sandelig både tragisk og kvalmende. Og det er endda ikke det hele.

Drevet ind i interneringslejre

I begyndelsen af oktober udsendte Malawis regering et cirkulære til alle politistationer — ikke om at de forbryderiske overgreb skulle standses og lov og orden genindføres — men om at Jehovas vidner skulle opspores, arresteres og sættes i interneringslejre, som det for eksempel er sket i Dzaleka, Kanjedza og Malaku. Nogle steder er der tale om store interneringslejre; andre steder er det et pigtrådsindhegnet område ved politistationen.

Men for Jehovas vidner er det værste ved det den omstændighed at det kun er de voksne der skal anbringes der. Dette har betydet at forældre er blevet skilt fra deres børn, selv spædbørn. Hensigten med regeringens ordre er åbenbart at forhindre Jehovas vidner i at prøve at flygte til et andet land, idet de jo nu er afskåret fra at tage deres børn med sig; eller måske er hensigten at udsætte mødrene for så stor fortvivlelse at de går på akkord med deres kristne samvittighed og slutter sig til det politiske parti. Hele menigheder af Jehovas vidner er nu blevet ’indfanget’ og anbragt i sådanne interneringslejre. Jehovas vidner kom ud for det samme i det nazistiske Tyskland — denne gang sker det i Afrika.

Vidnerne har således ingen mulighed for at appellere til nogen myndighedsinstans for at finde retfærdighed eller beskyttelse mod voldshandlingerne. Det er ofrene og ikke voldsmændene der er blevet arresteret. Når de har søgt beskyttelse hos politiet, er de gang på gang blevet mødt med udtalelser som denne: „Vi kan ikke spilde vores tid på folk som jer, for I samarbejder ikke med partiet. Hvis I kommer ud for vanskeligheder nytter det ikke at I kommer og melder det til os, for vi er her ikke for jeres skyld. Hvis I kan vise os jeres partikort vil vi hjælpe jer, ellers ikke. Kun hvis nogen dør, behøver I at fortælle os det; så kan vi skrive en attest.“

Nogle steder kan de forfulgte Jehovas vidner i Malawi kun finde sikkerhed i skovene og i bush’en — hvor det er bogstavelige dyr og ikke dyriske mennesker der holder til. Fra Lilongwe-området er der kommet en liste på femten menigheder af Jehovas vidner som er flygtet ud i Dzalanyama-skoven i grænselandet mellem Malawi og Moçambique. Medlemmerne af mange andre menigheder tilbringer dagen i byerne, men går ud i bush’en om natten for at sove, enten fordi de nu er hjemløse, eller fordi de ikke vil udsætte sig for at blive overfaldet i løbet af natten.

Hvornår vil grusomhederne ophøre?

Selv om Jehovas vidner i Malawi og i resten af verden er rystede over den barbariske forfølgelse, så er de ikke rystede i deres tro eller i deres beslutning om at holde fast ved de kristne principper. De genkalder sig de ord apostelen Peter skrev på et tidspunkt hvor de kristne i det første århundrede gennemgik en lignende forfølgelse, fordi heller ikke de var „en del af verden“ men holdt fast ved deres udelte loyalitet mod Guds rige ved Kristus Jesus. Til dem skrev apostelen: „I elskede, I skal ikke finde det mærkeligt at der til jeres prøvelse brænder en ild iblandt jer, som om der hændte jer noget mærkeligt. Tværtimod, bliv ved med at fryde jer, da I jo er delagtige i Messias’ lidelser.“ — Joh. 17:16; 1 Pet. 4:12, 13.

Men disse ord mindsker ikke på nogen måde det alvorlige ansvar der hviler på dem som forfølger disse uskyldige mennesker. Jehova Gud har lovet at han — om ikke før, så når han eksekverer sin dom over den fjendtlige verden — vil bringe befrielse og lindring til alle som har sat deres lid til ham og er forblevet trofaste mod ham på trods af hårde prøvelser. Da vil jorden aldrig mere blive vanæret ved sådanne barbariske, brutale og fordærvede handlinger mod forsvarsløse mennesker. Da vil det gælde over hele jorden at „de sagtmodige skal arve landet, de fryder sig ved megen fred“. — Sl. 37:11.

Men kunne grusomhederne i Malawi bringes til ophør forinden? Ja. Hvis myndighederne i Malawi respekterede landets forfatning kunne disse overfald, som ikke på nogen måde kan undskyldes, bringes til ophør øjeblikkelig. Hvorfor skulle myndighederne i Malawi lade forbryderiske elementer, selv om disse måske findes i deres eget partis rækker, gøre Malawis grundlov til en parodi og vanære landet i verdens øjne?

Findes der i hele Malawi ikke en eneste myndighedsperson der har visdom og mod som Gamaliel? Hvis der findes en mand af den kaliber, så er det på høje tid at han giver sine partifæller et råd af samme slags som det Gamaliel gav angående de kristne apostle som var blevet arresteret: „Hold jer fra disse mennesker og lad dem være; (for hvis denne idé eller denne virksomhed er af mennesker, vil de blive gjort til intet; men hvis den er af Gud, vil I ikke kunne gøre dem til intet;) ellers vil I måske blive fundet som nogle der kæmper mod Gud.“ — Apg. 5:38, 39.

De der nu forfølges i Malawi fortjener i sandhed at alle som tror på Gud og retfærdighed, beder inderligt for dem. (Jævnfør Apostelgerninger 12:5.) Og hvis man virkelig er bedrøvet og bekymret over disse uskyldige menneskers lidelser, hvorfor så ikke skrive til en af de myndighedspersoner i Malawi hvis navn og adresse er anført ovenfor? Tilskynd dem til at gøre alt hvad de kan for at standse de grusomheder der foregår i deres land.

[Fodnote]

[Ramme på side 12]

Myndighedspersoner man kan skrive til

His Excellency the Life President of Malawi

Ngwazi Dr. H. Kamuzu Banda

Central Government Offices

Private Bag 301

Capital City

LILONGWE 3

Malawi, Central Africa

The Honourable R. A. Banda, S.C., M.P.

Minister of Justide and Attorney General and Minister of Local Government

Private Bag 333

LILONGWE

Malawi, Central Africa

The Honourable P. L. Makhumula Nkhoma, M.P.

Minister of Health

P.O. Box 351

BLANTYRE

Malawi, Central Africa

The Honourable D. Kainja Nthara, M.P.

Minister of Community Development and Social Welfare

P.O. Box 5700

LIMBE

Malawi, Central Africa

The Honourable R. T. C. Munyenyembe, M.P.

Minister of Education

Private Bag 328

Capital City

LILONGWE 3

Malawi, Central Africa

The Honourable N. P. W. Khonje, M.P.

Speaker of the Parliament af Malawi

P.O. Box 80

ZOMBA

Malawi, Central Africa

The Honourable D. T. Matenje, M.P.

Minister of Finance, Trade, Industry and Tourism

P.O. Box 30049

Capital City

LILONGWE 3

Malawi, Central Africa

The Honourable R. B. Chidzanja Nkhoma, M.P.

Minister of Organization of African Unity Affairs

P.O. Box 211

LILONGWE

Malawi, Central Africa

The Honourable A. A. Muwalo Nqumayo, M.P.

Minister of State in the President’s Office

P.O. Box 5250

LIMBE

Malawi, Central Africa

Mr. Aleke K. Banda

Deputy Chairman/Managing Director Press (Holdings) Limited

P.O. Box 1227

BLANTYRE

Malawi, Central Africa

Mr. Richard Katengeza

P.O. Box 5144

LIMBE

Malawi, Central Africa