Brutal undertrykkelse af religionsfriheden i Moçambique
UNDERTRYKKELSENS mørke sænker sig nu over et stort område i Afrika, til trods for at man i årtier har higet efter frihedens lys!
I årevis, ja i århundreder, har indbyggerne i mange afrikanske lande måttet bøje sig under fremmede magthaveres åg. De har søgt frihed for dette ågs politiske og økonomiske undertrykkelse, og har opnået denne frihed. Men nu ser man i nogle af de samme lande et forsøg på at fratage befolkningen en af de grundlæggende friheder — religionsfriheden.
Engang anklagede man kolonimagterne for at bruge rå styrke og militærmagt for med hård hånd at ensrette de indfødtes tankegang så ingen kunne have personlige meninger eller følge deres egen samvittighed, Nu bruges der igen rå styrke og militærmagt — i et brutalt angreb på folks ret til at dyrke Gud i overensstemmelse med deres samvittighed.
Men denne gang er det afrikanere der undertrykker afrikanere, deres egne landsmænd! De senere numre af Vågn op! har berettet om sådanne overgreb i Malawi.a Nu foregår der en lignende undertrykkelse af religionsfriheden i nabolandet Moçambique.
Hvis en mand kæmper længe mod en overlegen modstander, vil tilskuerne sikkert — hvad enten de går ind for kampens mål eller ej beundre hans mod og udholdenhed. Men hvor er deres beundring hvis han bagefter, når han har vundet kampen, vender sig mod et lille barn, gennembanker det og binder det fordi han mener det udgør en „farlig trussel“ mod ham? Det er i virkeligheden det der er sket i det østafrikanske land Moçambique. Overvej følgende:
I tre hundrede år har Moçambique været underlagt portugisisk styre. I de sidste ti år har revolutionære styrker ført en målbevidst kamp for at gøre landet selvstændigt. Og endelig, i sommeren 1975, overlod portugiserne den fulde kontrol over landet til det vigtigste revolutionære parti, Moçambiques befrielsesfront (almindeligvis forkortet til Frelimo). Den lange kamp var endt. En ny æra var begyndt for Moçambique.
Men inden fire måneder efter magtovertagelsen iværksatte man en kampagne for at knuse et lille mindretal i landet — Jehovas vidner. De udgør kun omkring 7000 af Moçambiques 8.000.000 indbyggere. I forhold til befolkningen som et hele er dette mindretal som et lille barn, fysisk set forsvarsløst og nu berøvet sine grundlæggende friheder.
Fra slutningen af oktober 1975 begyndte der at indløbe rapporter fra Moçambique om arrestationer i stort tal. Næsten alle 7000 Jehovas vidner i landet er blevet fængslet. Huse er blevet ransaget i et forsøg på at opspore og arrestere mænd, kvinder og børn. Mænd er blevet arresteret på deres arbejdsplads, uden mulighed for først at komme i forbindelse med deres familie. I mange tilfælde er de arresterede grusomt blevet pryglet. Målet er åbenbart at udrydde Jehovas vidner og deres gudsdyrkelse i hele Moçambique. Hvis dette gennemføres kan det kun betyde én ting: at religionsfriheden undertrykkes, en frihed der ellers fastslås og garanteres i det nu selvstændige Moçambiques forfatning.
Men hvorfor? Hvorfor søge at udrydde en gruppe mennesker der over hele jorden er kendt for at være fredelige og politisk ufarlige? Hvad har Jehovas vidner gjort? Hvordan har de stillet sig under det tidligere styre i Moçambique? Når kendsgerningerne fremdrages af det mørke som propagandaen omgiver dem med, afslører de et forbløffende billede.
[Fodnote]
a Se Vågn op! for 8. februar og 22. februar 1976, som indeholder detaljerede rapporter.
[Kort på side 8]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
AFRIKA
Moçambique
Malawi