Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g76 8/5 s. 20-21
  • Er udviklingslæren forenelig med kristendommen?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Er udviklingslæren forenelig med kristendommen?
  • Vågn op! – 1976
  • Lignende materiale
  • Evolutionsteorien på anklagebænken
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1994
  • Udviklingslæren undergraver troen
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1971
  • Uenighed om udviklingslæren — hvorfor?
    Livet — hvordan er det kommet her? Ved en udvikling eller en skabelse?
  • Tror du på en udvikling eller en skabelse?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1971
Se mere
Vågn op! – 1976
g76 8/5 s. 20-21

Hvad siger Bibelen?

Er udviklingslæren forenelig med kristendommen?

IFØLGE udviklingslæren har alt levende udviklet sig fra encellede organismer som blev til for millioner af år siden. Det antages at biologiske forandringer alene har frembragt den uendelig store variation i plante- og dyrelivet som findes på jorden i dag.

Nogle af dem der accepterer denne teori siger at de også tror på Gud. De hævder at Gud satte udviklingsprocessen i gang og styrede den. Er du enig med dem i dette?

Mange mener ikke at kunne finde nogen egentlig konflikt mellem evolutionsteorien og kristendommens hovedprincipper. Der er imidlertid nogle fundamentale stridsspørgsmål mellem de to opfattelser.

For eksempel påstår evolutionisterne at alle livsformer er opstået fra en fælles begyndelse og derfor er beslægtet med hinanden, i det mindste i en fjern fortid, hvorimod Bibelen utvetydigt siger at Gud skabte de forskellige former for planter, fisk, fugle, landdyr, samt mennesket, hver for sig, „efter deres arter“. (1 Mos. 1:11, 12, 20-22, 24-28; 2:7, 21-23) Skulle kristne i dag fornægte skabelsesberetningen i Første Mosebog til fordel for udviklingslæren? Er det „uvidenskabeligt“ at tro på speciel skabelse?

Det mest autoritative vidnesbyrd for kristne er det som Jesus Kristus giver. Bemærk hans udtalelse til visse religiøse ledere: „Har I ikke læst at han som skabte dem, fra begyndelsen gjorde dem som mand og kvinde og sagde: ’Af denne grund vil en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, og de to skal være ét kød’?“ (Matt. 19:4, 5) Heraf fremgår det tydeligt at Jesus accepterede det bibelske syn på livets oprindelse.

De kristne græske Skrifter samstemmer alle steder i dette spørgsmål. For eksempel læser vi: „For manden er ikke af kvinden, men kvinden af manden.“ (1 Kor. 11:8; jævnfør Første Mosebog 2:21-23.) „Den Gud som har dannet verden og alt hvad der er i den . . . har ud af ét menneske dannet hver nation af mennesker til at bo på hele jordens flade.“ — Apg. 17:24-26; jævnfør Første Mosebog 1:27, 28.

Men kan oplyste mennesker acceptere dette i dag? Har videnskabelige opdagelser ikke modbevist skabelsesberetningen i Første Mosebog? I visse kredse er dette en udbredt tanke. Men hvor mange har virkelig undersøgt emnet? Det første kapitel i Første Mosebog siger ikke at Gud skabte hver eneste nulevende planteart og dyreart hver for sig. Når der siges at alt levende blev skabt „efter deres arter“, betyder det simpelt hen at hver eneste oprindelig hovedgruppe af organismer, som for eksempel ’arten’ menneske, er skabt særskilt og derfor er tydeligt adskilt fra andre hovedgrupper. Dette giver stadig mulighed for stor variation inden for hver hovedgruppe eller „art“, som Bibelen kalder det.

Er det ikke præcis på den måde livsformerne fremtræder i dag? Tænk på alle de forskellige katte og hunde. Men en kat er stadig en kat og en hund er stadig en hund. Grænsen mellem de to hovedgrupper bliver aldrig krydset. Eller tænk på mennesket. Der er tydelige forskelle blandt mennesker på for eksempel hårfarve, øjenfarve, højde, medfødte evner og karaktertræk, men et menneske er alligevel altid et menneske. Om dette skriver en kendt professor i zoologi, Theodosius Dobzhansky:

„Den levende verden består ikke i ét enkelt system hvor alle livsformer er forbundet ved en ubrudt række af mellemformer, men af et system der består af mere eller mindre tydeligt, adskilte systemer; mellemformer mangler eller er i det mindste meget sjældne.“

Hvad oplyser fossilerne om livet i de svundne tider? Vidner de om en kontinuerlig udvikling af alt levende? Eller afgiver „klippernes vidnesbyrd“ yderligere bevis på at det organiske liv kun optræder i tydeligt adskilte hovedgrupper? Palæontologen George Gaylord Simpson skriver:

„Det er en kendsgerning at mange arter og slægter — i virkeligheden flertallet af dem — kommer brat til syne i de fossilførende lag og adskiller sig skarpt og på mange punkter fra enhver tidligere gruppe, og at denne mangel på kontinuitet bliver mere udtalt desto højere op i udviklingstrinene man kommer, indtil den reelt gælder overalt med hensyn til ordener og højere trin i klassifikationen [af dyr og planter].“

Bekræfter disse kendsgerninger om livet på jorden, både det nuværende og det vi kender fra fossilerne, ikke fuldt ud hvad beretningen i Første Mosebog siger om at livsformerne blev skabt og skulle formere sig „efter deres arter“?

En vigtig kristen læresætning er udtrykt i Romerbrevet 5:12: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden . . . trængte igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ På grund af dette syndefald var det nødvendigt for Jesus Kristus at komme til jorden og lide offerdøden som „Guds lam som tager verdens synd bort“. (Joh. 1:29) Imidlertid er denne kristne sandhed uforenelig med udviklingsteorien. Hvordan det? Jo, denne teori påstår at mennesket hele tiden har udviklet sig til noget højere, ikke at det fra en fuldkommen begyndelse straks faldt ned i en syndig tilstand. Hvis udviklingsteorien var sand ville vi ikke have behov for Jesu sonoffer.

Og hvad med de kristnes fornemste kendetegn? Jesus sagde: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Joh. 13:35) I sin berømte bjergprædiken sagde Jesus til sine tilhørere at de skulle elske endog deres fjender. (Matt. 5:44) Stemmer evolutionslæren overens med budet om kristen kærlighed? Paul Raubiczak, professor i filosofi, nævner nogle af de følger en evolutionistisk tankegang har haft på menneskenes indbyrdes forhold:

„Evolutionsteorien har dannet grundlag for en hel filosofi . . . Faktisk har den filosofi der hviler på darwinismen udøvet en overordentlig stærk indflydelse, langt ud over det filosofiske og videnskabelige område, på hele udviklingen af europæisk tænkning. Den ubarmhjertige kamp for at overleve er blevet overført til en ny moral, som ubarmhjertig konkurrence i en kapitalistisk verden, som ubarmhjertig krigsførelse i en kommunistisk verden og som ubarmhjertig nationalisme overalt.“

Konsekvenserne af at anerkende evolutionsteorien kan være vidtrækkende. Hvis man kommer til den overbevisning at Bibelens forklaring på livets oprindelse er ukorrekt, hvordan vil det så ikke berøre ens syn på resten af Bibelen, for eksempel dens høje moralprincipper? Vil det ikke ende med at denne teori fuldstændig nedbryder ens tro på Gud, sådan som den allerede har gjort hos millioner af mennesker?

Udviklingsteorien benægter altså at alt levende er tydeligt adskilt i hovedgrupper og har været det så længe der har været liv på jorden. Den benægter menneskets syndefald og det deraf følgende behov for Jesu genløsningsoffer. (Matt. 20:28; 1 Tim. 2:5, 6) Den har nedbrudt troen på Gud hos mange og har med sin idé om at „de bedst egnede overlever“ givet næring til en ubarmhjertig livsholdning som har resulteret i talløse blodsudgydelser. Derfor er det helt klart at udviklingslæren og kristendommen ikke kan forenes.

● „Vid at Jehova er Gud. Det er ham der har skabt os, ikke os selv.“ — Sl. 100:3, NW.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del