Skilsmisser i hobetal
„SKILSMISSESMYKKER.“ Sådan lød en overskrift i et kendt dameblad. I artiklen stod der: „Dit ægteskab er gået i stykker og dine følelser er flossede. Hvorfor ikke omsmelte de minder som stadig fylder op i dit smykkeskrin?“ Juveleren lader de fraskilte selv rette en blæselampe mod deres gamle forlovelses- og vielsesringe for at omsmelte dem. Derefter omformer han dem til smykker der ikke vækker erindringer om deres fejlslagne ægteskab.
For mange i dag synes ægteskabet blot at være noget man kasserer efter brug, ligesom kuglepenne, paptallerkener, bleer og barberblade. ’Når du er træt af det, så drop det’ — sådan er den almindelige holdning.
„Ægteskabet som sådant findes ikke mere,“ siger Lorenz Wachinger, en kendt skribent, psykolog og terapeut i München. Er det ikke at sætte tingene på spidsen? Måske, men det er forståeligt at han siger sådan. Ifølge avisen Stuttgarter Zeitung går 130.000 ægteskaber hvert år i opløsning i Tyskland. Og der er langtfra blot tale om et tysk fænomen.
Et globalt fænomen
Også Danmark er et skilsmissernes land. I 1989 lod 15.152 par sig skille — det er 41 hver dag — og 30.894 par blev gift. Det vil sige at der for hvert andet nyindgået ægteskab var én skilsmisse.
Set i et større historisk perspektiv er der tale om en eksplosiv udvikling. For blot hundrede år siden var der kun én skilsmisse for hvert 47. nyindgået ægteskab i Danmark. Men siden da er der sket en markant stigning. I de sidste 25 år er skilsmissetallet steget næsten to en halv gang, hvorimod vielsestallet er faldet!
Det årlige skilsmissetal i De Forenede Stater er på 1.160.000 — over 2 skilsmisser hvert minut døgnet rundt — eller, som i Danmark, én skilsmisse for hvert andet nyindgået ægteskab. I midten af firserne (de nyeste pålidelige tal til rådighed) var skilsmissetallet årligt på 940.000 i Sovjetunionen, 178.000 i Japan, 159.000 i Storbritannien, 107.000 i Frankrig, 61.000 i Canada og 43.000 i Australien. Selv steder hvor religion og lovgivning virker bremsende på antallet af skilsmisser, blæser der nye vinde. I Hongkong er der for eksempel stadig kun én skilsmisse for hver 17 ægteskaber, men skilsmissetallet fordobledes fra 1981 til 1987. Tidsskriftet India Today oplyser at man i Indiens middelklasse ikke længere betragter det som en stor skam at blive skilt. I mange indiske delstater er der blevet oprettet nye domstole for at holde trit med stigningen i antallet af skilsmissesager. Nogle steder har stigningerne været på 100 til 328 procent på blot ti år.
Naturligvis fremgår det ikke af de nøgne tal hvilke tragedier der ligger bag. Men desværre berøres vi på den ene eller den anden måde af skilsmisser, eftersom ægteskabet kendes overalt. Hvis ikke vi selv er gift, er vore venner eller forældre det sandsynligvis. Derfor kan vi alle komme til at stå over for følgerne af en skilsmisse.
Hvad skyldes alle disse skilsmisser? Politiske forandringer kan være en del af svaret. I mange lande er myndighedernes skilsmisseforbud — som længe har været støttet af indflydelsesrige religiøse grupper — i de senere år blevet ophævet. I 1980’erne erklærede Argentina for eksempel en lov der forbød juridiske skilsmisser forfatningsstridig. Spanien og Italien har ligeledes åbnet for legal skilsmisse. Men sådanne lovændringer medfører ikke altid en voldsom stigning i skilsmissetallet.
Der må være langt dybere årsager til den globale skilsmisseepidemi end blot ændringer i lovens bogstav. Forfatteren Joseph Epstein skriver at skilsmisse for ikke længe siden „blev betragtet som en juridisk bekræftelse af at man havde en svag karakter“. Men i dag, skriver han, „er det, i nogle kredse, mere usædvanligt ikke at have været gennem en skilsmisse, end omvendt; her betragtes dét at leve inden for rammerne af det samme ægteskab til sine dages ende endda som et tegn på fantasiløshed.“ — Divorced in America.
Folk har med andre ord i bund og grund ændret deres syn på ægteskabet. Respekten og ærbødigheden for en institution som længe blev regnet for hellig, er i dag undermineret. Hvorfor? Hvad har fået folk til at acceptere det som engang fremkaldte løftede øjenbryn? Skyldes det måske at det slet ikke er så forkert at lade sig skille?