Grib lejligheden nu!

MENNESKESLÆGTEN kan glæde sig over at dens Skaber også er en kærlig Forsørger og Tilsynsførende. Han har ikke overladt os til os selv efter at vi er blevet bundet af synd og død. Han viser ikke manglende interesse, som om han var „død“ over for vore forhåbninger, glæder, ønsker og svagheder. Tværtimod har han vist den allerstørste interesse, idet han har givet sin egen søn og derved lagt en grundvold for at menneskeheden kan blive reddet. Og han har på en fremadskridende måde stadig nærmet sig opfyldelsen af sin endelige hensigt med menneskeslægten — liv i hele dets fylde på en forskønnet jord.

Når vi kender denne hensigt, forstår vi hvorfor vi er til her på jorden. Og hvad der er endnu vigtigere: det giver os en rettesnor for hvad vi skal gøre nu. Vi kommer til at indse at det ikke blot er et spørgsmål om at glæde sig til at livet engang i fremtiden vil blive mere meningsfyldt, men at vi kan leve nu med en virkelig hensigt. Apostelen taler sandt når han siger: „Gudhengivenhed er gavnlig til alt, idet den indeholder et løfte for livet nu og for det som skal komme.“ — 1 Tim. 4:8.

Gud hjælper os så vi kan beskæftige os med sandfærdige, fornuftige, opbyggende ting. Han stiller sig til rådighed med hensyn til vejledning der sigter mod et meningsfyldt liv. Apostelen Paulus talte engang til en gruppe ikke-kristne i Athen, deriblandt et antal græske filosoffer som søgte efter meningen med livet. Han forklarede dem at Gud havde sørget for en vej, så mennesker kunne søge ham „om de kunne famle sig frem til ham og virkelig finde ham, skønt han ikke er langt borte fra en eneste af os“. — Apostelgerninger 17:24-27.

Kan nogen af os sige at vi ikke behøver vejledning fra en der har større visdom og erfaring? Hele menneskeslægten har et sørgeligt behov for dette i disse alvorlige tider. Vejledning i retning af et meningsfyldt liv bringer os og vore kære større lykke nu. Ydermere er det noget der skal gribes nu, fordi det gør os egnede til at modtage det ’liv som skal komme’.

Det ’liv som skal komme’

Det ’liv som skal komme’ for milliarder af mennesker vil i virkeligheden blive den livsform som Gud tilsigtede for mennesket i begyndelsen. Han sagde til Adam og Eva: „Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør eder til herre over den og hersk over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr, der rører sig på jorden!“ (1 Mos. 1:28) Døden blev ikke omtalt for dette par, undtagen i forbindelse med ulydighed. (1 Mos. 2:17) Guds hensigt var at de skulle eksistere evigt hvis de adlød. Lydighed over for ham var sandelig ikke noget urimeligt krav fra Skaberen af det uhyre univers. Han ved naturligvis hvad menneskeslægten behøver for at være lykkelig. — Matt. 6:8.

Evigt liv på jorden! Dét er hvad Gud har tiltænkt mennesket. Evigt liv for mennesket er naturligvis først og fremmest betinget af at jorden forbliver for evigt. Salmisten blev inspireret til at skrive til opmuntring for os: „Du fæsted jorden på dens grundvolde, aldrig i evighed rokkes den.“ (Sl. 104:5) Gentagne gange taler Bibelen om at Gud med magt vil fjerne ondskaben fra jorden og lade retfærdige overleve. — Sl. 37:1, 2, 9, 11, 20, 27, 34; Sl. 115:16.

Den sidste bog i Bibelen, Åbenbaringen, handler i stor udstrækning om ’det liv som skal komme’. Den fortæller at Gud har besluttet at „ødelægge dem der ødelægger jorden“ og at et stort antal vil overleve den endelige „store trængsel“ der skal tilintetgøre de onde. (Åb. 11:18; Matt. 24:21) Om det ’liv som skal komme’ for de overlevende siges der: „Og han som sidder på tronen vil slå sit telt op over dem [som sikkerhed og beskyttelse]. De skal ikke sulte mere eller tørste mere, heller ikke skal solen eller nogen stærk hede brænde dem, for Lammet, som er i tronens midte, vil være hyrde for dem og lede dem til kilder med livets vand. Og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.“ — Åb. 7:9, 14-17.

’Floden med livets vand’

Om dette „livets vand“ giver det sidste kapitel i Åbenbaringen nogle flere detaljer. Eftersom Jesus på et tidligere tidspunkt havde sagt: „Den som drikker af det vand jeg giver ham, vil aldrig i evighed blive tørstig, men det vand jeg giver ham, vil i ham blive en kilde med vand der springer frem og skænker evigt liv,“ ser vi at „livets vand“ er forbundet med Jesu sonoffer for menneskeslægten. (Joh. 4:14) Derfor forstår vi, når vi læser Åbenbaringens beskrivelse, at den samlede sum af foranstaltninger til at menneskeslægten kan få liv gennem Jesus Kristus er repræsenteret ved den „flod med livets vand“ der er skildret dér. Vi læser:

„Og han viste mig en flod med livets vand, klar som krystal, som flød ud fra Guds og Lammets trone, ned ad dens brede gades midte [strømmen kommer gennem „Det ny Jerusalem“, den himmelske hovedstad, hvor den herliggjorte Jesus Kristus og hans himmelske medkonger bor]. Og på denne side af floden og på den anden side stod livets træer som frembringer frugt tolv gange, idet de giver deres frugt hver måned. Og bladene på træerne var til lægedom for nationerne.“ — Åb. 22:1, 2.

Folket i den nye orden på jorden vil regelmæssigt nyde godt af den helbredende værdi af Kristi offer, der skal fjerne deres synder og helbrede dem for alle deres sygdomme og ufuldkommenheder. Synden, der forårsager død, bliver til sidst fjernet for dem alle; „døden skal ikke være mere“. (Åb. 21:4; 1 Kor. 15:26) Dette garanterer evigt liv for dem der drager nytte af Guds foranstaltninger. Nu er tiden inde for alle der hører, til at gribe lejligheden, få fat i hvad der nu er til rådighed af ’floden med livets vand’. Indbydelsen lyder: „Lad enhver som tørster, komme; lad enhver som ønsker det, frit tage af livets vand.“ — Åb. 22:17; 2 Kor. 6:1, 2.

Evigt liv ikke ensformigt eller kedeligt

’Men,’ kunne nogen måske spørge, ’ville man få en mere meningsfyldt tilværelse ved at leve evigt, sammenlignet med det man kan opnå nu? Ville man ikke blot erfare det samme kredsløb i livet — spise, sove, arbejde — i én uendelighed? Er det ikke lige så meningsfyldt at leve som mange gør det nu, at prøve at udføre noget for fremtidige generationer, og så lade disse arbejde videre med det?’

For at besvare sådanne spørgsmål må man overveje om det faktisk lykkes folk at gennemføre en hensigt i livet i dag. Hvor mange er i stand til at bidrage med noget der er virkelig varigt, noget som tjener til at bevare livet eller gøre livet bedre for andre? I virkeligheden hindrer omstændighederne og den begrænsede levetid ofte sådanne bestræbelser. (Præd. 2:11, 17-21) Men tænk på hvad man kunne gøre hvis man havde ubegrænset levetid! Man kunne fortsat øge sin kundskab og sine færdigheder. Man kunne arbejde med sig selv. Ens værdifulde evne til at bidrage med noget til det menneskelige fællesskab ville ikke blive formindsket — den ville fortsat blive forøget. Man ville ikke blive affældig. I dag er mange mennesker bedrøvede over at deres produktive dage ubønhørligt svinder ind og deres liv nærmer sig afslutningen. Det er grunden til at Bibelen anbefaler: „Tænk på din skaber i ungdommens dage.“ — Præd. 12:1.

Dertil kommer at et menneske der levede evigt, selv om det aldrig hørte op med at lære, dog aldrig ville blive i stand til at opdage alt vedrørende denne jord og det der er på den. Studiet af det store videnskabelige „laboratorium“ som jorden er, vil aldrig ende. Enhver opdagelse vil åbne utallige nye „døre“ og perspektiver. Også samværet med vore medmennesker, der gør fremskridt på samme måde men måske på andre aktivitetsområder, vil give en herlig variation. At glæde sig over andres talenter og personlighed vil være en stadig kilde til glæde.

Men langt mere opmuntrende end disse ting vil det være fortsat at indtage kundskab om Gud og modtage hans kærligheds og visdoms rigdomme. Jesus, der før han kom til jorden havde haft en himmelsk tilværelse af ukendt varighed sammen med Gud, sagde om sig selv: „Jeg lever på grund af Faderen,“ og: „Dette er ensbetydende med evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste sande Gud, og om den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ — Joh. 6:57; 17:13.

„Opfyld jorden“

Vil dødens afskaffelse betyde at jorden med tiden vil blive overbefolket i utålelig grad? Nej. Da Skaberen havde en hensigt med jorden, sagde han til det første menneskepar: „Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden.“ (1 Mos. 1:28) En viis Skaber ved hvad jorden kan yde og vil kun lade den blive befolket i en sådan udstrækning at livet vil være behageligt. Jorden skal ikke overfyldes. Ligesom Gud er i stand til at skabe, og få sit skaberværk til at arbejde harmonisk med henblik på alles velbefindende, sådan kan han udføre denne erklærede hensigt uden at nogen tilføjes skade eller sorg.

Hvis De griber lejligheden til at lære om Guds hensigt, vil De erfare Guds løfte om „livet nu“. De vil blive opmuntret ved at forstå mere og mere af mønsteret i hans vidunderlige hensigt, med omsorg for hver detalje der vil gøre menneskeheden lykkelig. De vil indse at enhver tvivl som De måtte have haft om hvorfor tingene er som de er i dag og om visdommen i Guds hensigter skyldtes menneskelig utilstrækkelighed og manglende oplysning. Til dem der udfordrede Guds visdom med hensyn til hans handlemåde i gammel tid, sagde han: „I spørger mig om mine børn, for mine hænders værk vil I råde! Det var mig, som dannede jorden og skabte mennesket på den.“ — Es. 45:11, 12.

Bibelen, der åbenbarer Guds hensigt, kan blive en åben bog for Dem. Og foruden at give Dem et tilfredsstillende liv nu, vil den også åbne den vidunderlige udsigt for Dem at De kan blive genforenet med Deres kære, på en retfærdig jord hvor døden ikke vil være mere. (Åb. 21:3, 4) Grib lejligheden nu. Jehovas Vidner vil med glæde hjælpe Dem med at studere Bibelen i Deres eget hjem, uden vederlag.

[Illustrationer på side 12]

De mange ting jorden indeholder vil for evigt glæde hele menneskeheden

[Illustrationer på side 13]

Jorden er et uudtømmeligt videnskabeligt „laboratorium“. Den har frembragt mange behageligheder for mennesket nu. Hvad vil den frembringe til evig glæde for mennesket på den paradisiske jord?

[Illustration på side 14]

Med enhed, venlighed, gæstfrihed og gavmildhed hos alle — vil livet da nogen sinde blive kedeligt?