Lægevidenskaben lærer af det skabte
AF „VÅGN OP!“-KORRESPONDENT I SVERIGE
HAR De for nylig gået en tur gennem skoven eller over en åben mark? Tænkte De da at De gik rundt i den ældste og største „fabrik“ for medicinfremstilling? Sikkert ikke. Men planter og dyr er faktisk vigtige leverandører af råmaterialer til mange af de præparater der bruges i behandlingen af vore sygdomme.
Har De haft hovedpine for nylig? Så tog De måske aspirin. Aspirin er blevet et varemærke for acetylsalicylsyre, som nu masseproduceres syntetisk. Men oprindelig blev aspirin fremstillet af et stof der blev opdaget i piletræets bark. Pilebark indeholder salicin. Efter en rensningsproces frembringer salicin salicylsyre, som er grundbestanddelen i aspirin, måske verdens bedst kendte smertestillende middel.
Selv vore dages mest forædlede medicinalvarer er for det meste ikke nye. De kan spores tilbage til naturen. Ved mange lejligheder har videnskabsmænd fået ideer fra folkemedicinen. Efter at have lagt mærke til at brugen af visse planter havde en gavnlig virkning ved bestemte lidelser, har kemikere isoleret det aktive stof for at masseproducere det. Lad os se på nogle eksempler.
Råmaterialer fra planter
Planter leverer råmaterialet til mange medikamenter. Vi kan bruge en kendt hjertemedicin som eksempel. For omkring to hundrede år siden bemærkede en læge i England at et bestemt husråd hjalp mennesker som led af vattersot, en sygelig forøgelse af vævsvæsken, der samler sig i vævsspalter eller legemshuler. Til dette middel anvendes blandt andet blade fra fingerbølplanten, Digitalis purpurea, der har dette navn på grund af sine fingerbølformede rødlige blomster. Fra fingerbølbladene kommer det kemiske stof „digitalis“, kendt over hele verden som et vigtigt led i behandlingen af hjertesygdomme. Men det vil være uklogt at behandle sig selv med disse blade, for de er meget giftige og den rigtige dosering er af største vigtighed.
En anden kendt medicinplante er Atropa belladonna, galnebær, der tilhører natskyggefamilien og er meget giftig. Heraf udvindes atropin, det bedst kendte lægemiddel mod indvoldskrampe.
Planter leverer også råmaterialet til narkotiske midler. Det bedst kendte eksempel er opiumvalmuen. Den indtørrede mælkesaft fra disse valmuers frøkapsler kaldes opium (af det græske ord for valmuesaft). Om det narkotiske middels virkninger har en læge der levede i det syttende århundrede skrevet følgende: „Blandt de midler som det har behaget den almægtige Gud at give mennesket for at lindre dets lidelser, er intet så almindeligt udbredt og så effektivt som opium.“ Opium har smertestillende egenskaber fordi det indeholder alkaloidet morfin, der er opkaldt efter Morfeus, søvnens gud ifølge den græske mytologi. Det kendte kodein (fra græsk kōdeia, „valmuehoved“) er et smertestillende middel der er beslægtet med morfin.
Næsten alle har hørt om penicillin. Måske har dette antibakterielle stof hjulpet Dem ved en alvorlig sygdom. Penicillin fremstilles nu industrielt i stor stil, men er De klar over at dette „vidundermiddel“ havde en beskeden begyndelse? Det blev først fremstillet af skimmelsvampe af arten penicillium. En af dets bedste bakteriestammer fandt man i stilken på en muggen cantaloupe, en art melon.
Har De nogen sinde hørt om „stenkløversyge“? For omkring halvtreds år siden lagde man mærke til at nogle kreaturer havde fået alvorlige blødninger. Årsagen var at disse dyr havde fået hø af en speciel kløverart, stenkløver, som ikke var tørret tilstrækkeligt. Senere udskilte videnskabsmænd giften, som havde hindret dyrenes blod i at størkne som normalt. De kaldte stoffet dicumarol, og i dag er det et vigtigt antikoagulationsmedikament.
Lægemidler fra dyr
Den moderne lægevidenskab bruger også stoffer der udskilles fra dyrs organer, især fra slagtede dyrs kirtler, blandt andet hormoner og enzymer til medicinfremstilling. For eksempel stammer hormonet thyroxin, som bruges i behandlingen af visse former for sygdomme i skjoldbruskkirtelen, fra skjoldbruskkirtelen hos dyr.
Kender De nogen der har sukkersyge? Måske har De ikke tænkt på at det insulin man behandler denne sygdom med kan komme fra bugspytkirtler af kalve og køer. Dog fremstilles insulinet i dag ofte syntetisk.
Man efterligner det skabte
Selvfølgelig er det ikke al medicin der indeholder plantestoffer. Hvor der kun er begrænset adgang til de plantestoffer der skal bruges har videnskabsmænd fundet det praktisk at fremstille dem syntetisk. De må begynde med et naturligt stof der ligner det de gerne vil have og så „opbygge“ det til det ønskede stof.
Tænk på steroidhormonet „cortison“ der anvendes til behandling af mange forskellige sygdomme, blandt andet visse reumatiske lidelser. Det naturlige cortison findes i binyrebarken hos kvæg, men i så små mængder at en dagsdosis ville kræve binyrebark fra fyrre stykker kvæg. Et stof der hedder diosgenin og som har omtrent den samme molekylestruktur som cortison har man fundet i nogle rodfrugter der vokser i Mexico. Ved at bruge et enzym der var udvundet af en skimmelsvamp på mørkt brød, kunne kemikere ændre et diosgeninmolekyle til et cortisonmolekyle. Der er nu flere plantebiprodukter som bruges til at producere cortison.
C-vitaminet, som er nødvendigt for et godt helbred, findes i naturen, men i for små mængder til at man kan starte en masseproduktion. Da man havde fastslået askorbinsyrens, det rene C-vitamins, molekylestruktur, lagde videnskabsmænd mærke til at det lignede et andet molekyle — glukose. Ved at bruge eddikesyrebakterier kunne de „opbygge“ glukosemolekylet til askorbinsyre og således producere C-vitamin syntetisk.
Da kemikere med held havde kunnet genskabe allerede eksisterende molekyler, fandt de snart ud af hvordan de skulle danne helt nye stoffer, stoffer der ikke var fundet i naturen, men som var opbygget på samme måde som naturlige stoffer.
Mange af de produkter der bruges i medicinen er blot modifikationer eller syntetiske gentagelser af stoffer der findes i naturen. Selv i vor moderne tidsalder fortsætter lægevidenskaben derfor med at lære af det skabte.
[Illustration på side 14]
Rød fingerbøl
[Illustration på side 14]
Galnebær