Hvad er der sket med Rhinen?

AF „VÅGN OP!“-​KORRESPONDENT I VESTTYSKLAND

I 1949 svømmede jeg for sidste gang i Rhinen. Da jeg kom op af vandet fik jeg med møje og besvær vasket det klæbrige snavs af. I de otteogtyve år der er gået siden da, har jeg ofte stået ved denne mægtige flods bredder og tænkt tilbage på mine barndomsdage, da Rhinen var ren og glade børn om sommeren legede ved dens bredder.

Men sådan er det ikke mere. I dag kalder nogle Rhinen for „Europas kloak“. Jeg kan huske at det var i 1930rne at forureningen af Rhinen satte ind. På det tidspunkt begyndte industrialiseringen i Tyskland for alvor at gå stærkt. Selv om industrien til en vis grad har haft en gavnlig virkning på det tyske folk, har den haft en tragisk virkning på Rhinen og andre vande.

Det naturlige kredsløb ødelægges

Hvad er årsagen til forureningen? De fysiske årsager er ret simple. Under normale omstændigheder vil det fantastiske kredsløb i naturen gøre en flod ’selvrensende’. Kredsløbet begynder når aerobe bakterier i vandet ved hjælp af ilt nedbryder de organiske forbindelser til uorganiske stoffer, der blandt andet optræder som salte og er næringsstof for alger. Nogle ganske små dyr som hedder zooplankton spiser algerne. Små fisk fortærer zooplanktonet. Derefter spises de små fisk af store fisk. Når de store fisk dør, starter de aerobe bakterier kredsløbet igen. Dette kredsløb arbejder både for de naturlige affaldsprodukter, for eksempel døde fisk, og for meget af det menneskene tilfører vandet.

Men hvad sker der når industrivirksomheder tømmer store mængder affaldsprodukter ud i en flod? Så må de aerobe bakterier arbejde ekstra hårdt for at nedbryde dem til enten næringsstoffer eller andre stoffer der ikke skader livsformerne i vandet. På grund af den større arbejdsbyrde bruger disse bakterier mere ilt end der naturligt tilføres floden. Desuden må en flod som Rhinen hver dag sluge titusinder af tons kemiske forbindelser som bakterierne ikke kan nedbryde. Den biologiske selvrensningsevne ødelægges lidt efter lidt. Vandet bliver mere og mere snavset, og planter og dyr dør.

Sørgeligt nok har dette været Rhinens lod i over fyrre år. For eksempel ligger Europas største kemiske virksomhed i Ludwigshafen ved Rhinen. Ifølge virksomhedens egne beretninger udledte den i 1973 omkring 240 millioner kubikmeter spildevand. Nu er det forøget til næsten 255 millioner kubikmeter. Desuden transporterer Rhinen daglig tre tons arsenik, 450 kilogram kviksølv, 60.000 tons salte fra sodaminer og enorme mængder af andre giftige stoffer ud i havet.

Nogle rensningsforsøg

Det er hårdt tiltrængt at forureningen af Rhinen modvirkes. Næsten 20 millioner mennesker får deres drikkevand fra denne (efter at vandet er renset), og industrien tager hvert år andre 15 milliarder kubikmeter vand direkte fra Rhinen. Kan man på en eller anden måde gøre vandet mere rent?

Der er opnået gode resultater med spildevandsrensningsanlæg. De behandler spildevandet før det føres ud i floden. Ved en af metoderne ledes spildevandet først gennem et sandfang, hvor tungt uorganisk stof som sand og grus udskilles.

Derefter ledes spildevandet ind i en forluftningstank, hvor der tilsættes luft. Her kan de aerobe bakterier trives. Herfra ledes blandingen til et luftningsbassin, hvor der pumpes mere trykluft ind. Her tilsætter man „aktiveret slam“, som er koncentreret slam fra tidligere behandlet spildevand. Dette slam består i vid udstrækning af aerobe bakterier, som er med til at nedbryde det organiske stof i spildevandet.

Herefter ledes blandingen ind i en klaringstank, hvor slammet synker til bunds og fjernes. Det vand der løber ud af denne tank får derefter en kemisk behandling for at de sygdomsfremkaldende bakterier kan blive dræbt. Nu kan vandet løbe ud i floden uden at forurene. Som nævnt ovenfor bliver noget af det aktiverede slam der blev fjernet fra klaringstanken, tilsat i luftningsbassinet for at fremme nedbrydningen af yderligere mængder affaldsstof.

Ved en anden form for spildevandsrensning benyttes det man kalder et biologisk filter. Spildevandet siver fra en tank ned over et filter af sten eller slagger. Dette filter virker ikke som en sigte, men udgør en overflade hvor de aerobe bakterier kan trives. Når spildevandet bevæger sig hen over filteret nedbryder bakterierne det organiske affaldsstof.

Hindringer som vanskeliggør fremskridt

Ingen forventer at disse metoder til spildevandsrensning kan rense Rhinen fuldstændigt. Økonomisk set vil det være uoverkommeligt at rense spildevandet 100 procent. Et spildevandsrensningsanlæg ved de kemiske fabrikker i Ludwigshafen renser det da også kun delvis. Alligevel har det kostet 450 millioner mark (1,1 milliard kroner) at bygge anlægget. Dertil kommer de årlige vedligeholdelsesudgifter på 70 millioner mark (170 millioner kroner) og et energiforbrug der svarer til hvad en by med 50.000 indbyggere har.

Selv om det overskydende aktiverede slam kan bruges som kunstgødning betyder det alligevel øgede udgifter, for det koster penge at få det fordelt. Det er sikkert kun få der vil gå ind for en omfattende spildevandsrensning.

Og hvad med de titusinder af tons kemiske forbindelser som daglig udledes og som ikke er biologisk nedbrydelige? Visse rengøringsmidler (detergenter) volder særlig mange problemer. De danner bjerge af skum som i lang tid kan ligge på vandet. Og selv om skummet måske forsvinder, bliver rengøringsmidlerne ved med at være en kilde til forurening. Olie er også en „synder“. Når olien først er kommet ud i vandet er den svær at fjerne. Somme tider siver den ned i drikkevandet og gør det ubrugeligt.

På grund af de store udgifter og andre problemer der er forbundet med rensningen, mener mange at man bedst bekæmper forureningen af Rhinen ved at skære ned på mængden af forureningskilder. Men man skal ikke håbe at denne plan vil få så stor tilslutning at det virkelig vil kunne hjælpe. Hvorfor ikke? Fordi det ville kræve at mange sænkede deres levestandard. Desværre vil de fleste hellere drikke forurenet vand end de vil opgive industriens moderne bekvemmeligheder. Desuden vil de forretningsfolk som betragter den størst mulige fortjeneste som det vigtigste mål i livet, med sikkerhed modarbejde bestræbelserne for at nedskære industriproduktionen.

Forureningen af Rhinen er blot endnu et vidnesbyrd om menneskenes selviskhed og grådighed. Løsningen på dette og andre verdensproblemer kan kun komme fra den almægtige Gud når han ’ødelægger dem der ødelægger jorden’. — Åb. 11:18.

[Kort på side 8]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Rhinen

HOLLAND

BELGIEN

VESTTYSKLAND

SCHWEIZ

FRANKRIG

ITALIEN