Uhyggelige fakta om kemikaliefremstilling
KORT efter klokken 24 en kølig nat i december måned 1984 indtraf historiens værste industriulykke. I verden uden for republikken Indien kendte kun de færreste noget til Bhopal, en fabriksby med over 800.000 indbyggere der ligger omtrent midt i landet. De sovende indbyggere anede intet om de dødsensfarlige begivenheder der var under udvikling blot et stenkast borte.
På det amerikanske firma Union Carbides fabrik i Bhopal begyndte der at opstå et ildevarslende overtryk i en lagertank der indeholdt 45 tons methyl-isocyanat (MIC), en dræbende gasart der anvendes ved sprøjtemiddelfremstilling. En fejl i en ventil bevirkede at en giftig gassky pludselig slap ud og begyndte at sprede død og lidelse over den fredelige by. Skyen gjorde det af med mere end 2500 mænd, kvinder og børn. Over 100.000 andre blev hårdt medtaget.
I tusindvis af døde dyr — vandbøfler, kvæg og hunde — lå spredt rundt omkring på markerne og spærrede vejene både i byen og på landet. Bhopal blev et kæmpemæssigt nødkrematorium hvor de døde blev brændt døgnet rundt. Halvfjerds ligbål med 25 i hvert fortærede de døde. Andre blev begravet i hastigt opkastede massegrave med snesevis af lig i hver.
To år senere blev Europa ramt af en katastrofe. Den blev senere kaldt „Rhinens Bhopal“. På en kemisk fabrik i Basel i Schweiz løb 40 tons giftaffald ved et uheld ud i Rhinen. Det slog i hundredtusindvis af ål og andre fisk ihjel efterhånden som det „drev ned ad floden langs den tysk-franske grænse, ind i Rhinlandet og derefter gennem Holland ud i Nordsøen“. En avis skrev i sin leder: „Førhen betragtede man Schweiz som et rent land med en sikker industri, også på det kemiske område. Den tid er forbi.“
Indbyggerne i Bhopal og befolkningen langs Rhinen er blevet ofre for en teknologisk tidsalder der praler af at kunne fremstille over 66.000 kemiske sammensætninger. Mange af disse stoffer fremstilles for at gøre tilværelsen lettere for mennesker, men ironisk nok er utrolig mange stoffer yderst giftige og kan have dødbringende eller ødelæggende bivirkninger både på mennesker og på hele det biologiske system. En ekspert har kaldt disse kemikalier „biocider“ (livsdræbere).
Mange kemikalier har så lange navne at kun de færreste mennesker kan udtale dem, og for nemheds skyld har man derfor forkortet dem til bogstaver som PCB, DDT, PCDD, PCDF, TCDD og utallige andre. Denne forvirrende mængde forkortelser for giftige kemikalier dækker over noget der er dødsensfarligt både for mennesker og for dem af jordens ressourcer som menneskets liv afhænger af. „I tusindvis af giftige substanser slippes [hvert år] ud i vort miljø,“ siger en talsmand for USA’s miljøstyrelse. Sådanne udslip udgør en fare for luftens renhed, for overfladevandet og for drikkevandet i undergrunden, samt forgifter muldjorden mange årtier fremover.
De Forenede Staters miljøstyrelse anslår at der hvert år alene i USA siver knap 6 billioner liter farlige kemiske affaldsstoffer ned i grundvandet. Når man ved at der kun skal én liter opløsningsmiddel til at gøre 5 millioner liter grundvand udrikkeligt, kan det næsten tage vejret fra en at forestille sig hvilken katastrofe 6 billioner liter giftige kemikalier kan forvolde.
Den uforsvarlige udledning af farlige kemikalier og giftigt spildevand forurener floder og vandløb, og fiskene dør. Når floderne og vandløbene løber ud i havene bliver de dødbringende kemikalier ført med, og nogle steder i havene hvor der før var et rigt liv er der i dag, ifølge den berømte havforsker Jacques Cousteau, ikke flere fisk tilbage.
Fugle- og dyrelivet er også truet. Ikke engang fredede naturområder går ram forbi. I The New York Times for 4. februar 1986 stod der at „ti amerikanske naturreservater er forurenede af giftige kemikalier, og yderligere 74 er i farezonen. . . . Udslip fra landbruget der indeholder selen og andre kemikalier har slået mange vandfugle i reservaterne ihjel.“
Verdens miljøeksperter tegner ikke noget lovende billede af fremtiden. Det voldsomme indhug i jordens ressourcer resulterer ikke blot i tab af muldjord og i forurening af luften og vandet. Hvordan vil det gå med jordens enorme tropiske regnskove der i årtusinder har strakt deres grønne grene i snesevis af meter i vejret? Noget kunne tyde på at de er i fare for at gå samme vej som de ressourcer vi ser forsvinde for øjnene af os. Hvad enten vi erkender det eller ej, afhænger vort liv af disse frodige værker som Jehova har frembragt, hvilket den næste artikel vil vise.