Fra Nordsøen til Østersøen

AF „VÅGN OP!“-​KORRESPONDENT I VESTTYSKLAND

HVIS De blev bedt om at nævne de vigtigste kanaler i verden, hvilke ville De så komme i tanker om? De ville sikkert nævne Suezkanalen og Panamakanalen. Men De ville sikkert også nævne en kanal der ligger nærmere, nemlig Kielerkanalen, som på tysk hedder Nord-Ostsee-Kanal, Nordøstersøkanalen.

Den betydningsfulde Kielerkanal skærer sig igennem landskabet Holsten i Nordtyskland og forbinder Nordsøen med Østersøen. Fra Brunsbüttelkoog ved Elben løber den mod nordøst til Kiel-Holtenau ved Kieler Förde, som har forbindelse med Østersøen. Havde man ikke haft denne kanal havde skibene været nødsaget til at sejle nord om Skagen når de ville fra det ene hav til det andet, en omvej på 460 kilometer.

Man kunne kalde denne kunstige søvej for Europas „Panamakanal“. Men Kielerkanalen bliver brugt mere end Panamakanalen. Den bliver hvert år brugt af henved 85.000 skibe. Det er næsten fire gange så mange som hvert år passerer gennem Suezkanalen, og fem gange så mange som benytter Panamakanalen. En repræsentant for ledelsen af Kielerkanalen har regnet ud at hvis de skibe der hvert år benytter kanalen blev anbragt i forlængelse af hinanden og med det foreskrevne mellemrum, ville det blive til en konvoj der var 44.000 kilometer lang, lidt mere end en gang rundt om jorden ved ækvator. Og i dette tal er lystbådene ikke indbefattet.

Behov for kanalen

Kielerkanalen har nu været i brug i mere end firs år. Det var på foranledning af den tyske rigskansler Otto von Bismarck at projekteringen af kanalen kom i gang. Bismarck betragtede den som et politisk redskab. Han gjorde det klart for kejser Wilhelm II at den tyske flåde havde brug for at kunne bevæge sig hurtigt mellem Nordsøen og Østersøen, og derfor fik han kejserens støtte til at bygge kanalen.

Projektet lignede en militæroperation. Til tider var helt op til 8900 mennesker beskæftiget med arbejdet. Konstruktionen af kanalen med sluser, broer og havneanlæg krævede at der blev fjernet omkring 82 millioner kubikmeter jord. Der blev arbejdet på den fra 1888 til 1895. Dengang blev kanalen kaldt Kejser Wilhelms Kanal, og den kostede 156 millioner mark. Den officielle åbning fandt under stor festivitas sted den 21. juni 1895.

Senere blev det nødvendigt at udvide og modernisere kanalen. I dag er den 98 kilometer lang og 11 meter dyb. Ved vandoverfladen har kanalen en bredde af 162 meter, og bundbredden er 90 meter.

For at udligne forskellen mellem vandstanden i Østersøen og Nordsøen er der dobbeltsluser i begge ender af Kielerkanalen. Skibe med en længde på op til 310 meter kan gå igennem kanalen. To kontrolcentre styrer signallysene og har radiokontakt med skibene, så gennemsejlingen kan foregå hurtigt og sikkert.

Landskabet langs kanalen

Det tager fra syv til ni timer, alt afhængigt af skibstypen, at komme fra den ene ende af kanalen til den anden. Under turen har man mulighed for at se lidt af det naturskønne landskab i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Jeg har for nylig sejlet denne tur med en fragtbåd. Lad mig beskrive noget af det jeg så på rejsen.

Under den korte første etape af vores rejse leder en særlig uddannet lods os uden om nogle miner som har ligget i Nordsøen siden den anden verdenskrig. Der findes også miner i den anden ende af kanalen, i Østersøen. I disse områder må skibene følge særligt afmærkede ruter.

Vi forlader nu Nordsøen og sejler et lille stykke op ad Elben til havnen i Brunsbüttelkoog. Der er grønt lys, og det betyder at vi kan gå ind i slusen. De ventende havnearbejdere griber med stærke hænder om de kraftige reb og fortøjer skibet.

Vi får lidt ventetid mens kaptajnen ordner nogle formaliteter og skibet får vand og proviant om bord. Søfolk som har været længe på havet benytter lejligheden til at ringe hjem eller til at skrive til familien. Nogle møder deres hustruer og børn her og tager dem med på kanalturen.

Til sidst er vi klar til at fortsætte. Ved hjælp af en lods bliver vort skib manøvreret ind i kanalen. Foran os ligger den grønne marsk udbredt, og hist og her skyder en gård op fra det flade landskab. På de første tyve kilometer skærer Kielerkanalen sig igennem aflejringer fra havet. Nogle steder ligger landet tre meter under kanalens vandoverflade. Derfor bliver mennesker inde på land ofte meget overraskede når de ser et skib komme glidende hen over marker og enge.

Vi nærmer os midten af kanalen; her bliver bredderne højere, og de er dækket med buske og træer. Hække som er plantet på små jordvolde omgiver marker og enge og beskytter mod de stadige vinde. Der er blandt andet smukke syrenhække som fylder luften med deres dejlige duft. I den østlige del af kanalen er landbrugsjorden lerholdig og frugtbar. Kielerkanalen løber igennem et landbrugsområde som har overordentlig stor økonomisk betydning for den tyske forbundsrepublik.

De sidste par kilometer af vores rejse er meget naturskønne. Kort tid før vi når sluserne ser vi nogle store godser med hovedbygninger der er omgivet af parker. De står som minder om en svunden tid, da riddere og adelsfolk ejede området. Men snart fortæller brolægningen langs bredden, siloerne, kranerne, olietankene og broerne os at vi er nået til Kiel-Holtenau, hvor kanalrejsen slutter.

Da vi når ud til fjorden ser vi hundredvis af sejlbåde, for Kiel er kendt som sejlsportens Mekka. Alle de hvide sejl danner, sammen med de kulørte spilere, en smuk afslutning på vores tur på Kielerkanalen, Europas berømte „Panamakanal“.

[Kort på side 18]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

DANMARK

VESTTYSKLAND

Slesvig

Kielerbugten

Rendsburg

NORDSØEN

ØSTERSØEN

Kiel

KIELERKANALEN

Brunsbüttelkoog

Elben

Lübeck

Hamburg

ØSTTYSKLAND