Forsømmelighed kan være livsfarligt
HVOR mange mennesker dør der om året på grund af ulykker? Det er umuligt at sige, men det er mange. En rapport fra en amerikansk advokatforening viser at der alene i De forenede Stater i løbet af femogtyve år er registreret mere end 1.500.000 trafikdødsfald, mens „kun“ 605.000 amerikanere er faldet i kamp i alle krigene fra Den amerikanske Uafhængighedskrig til krigen i Vietnam. Mere foruroligende er det dog at det er i hjemmet de fleste ulykker sker — næsten halvdelen af alle alvorlige ulykker.
Tidsskriftet The International Operating Engineer siger: „Ulykker anses for at være noget ganske naturligt . . . Vi eksperimenterer med vort liv, vi er skødesløse og lader tilfældighederne råde. Men . . . en ulykke er en fejl. En ulykke er slutresultatet af en forkert bevægelse, en forkert afgørelse, en forkert tanke som ikke havde været nødvendig hvis der var blevet brugt sund fornuft, omtanke og fornøden planlægning.“
Hvis forsømmelighed og skødesløshed kunne undgås, ville der kun ske få ulykker. Forestil Dem en verden hvor der virkelig blev sørget for kvalitetskontrol. Der ville ikke være ret mange fejl ved materialerne. Hvis bygningshåndværkere og fabrikanter var omhyggelige når de opførte huse og fremstillede maskiner, biler og redskaber, ville der kun være få mekaniske fejl. Hvis brugerne af disse ting derefter respekterede den fare der er ved biler og maskiner, elektricitet, ild, høj hastighed og så videre, og hvis de kun anvendte tingene til deres respektive formål og ikke betjente nogen maskine når de var under indflydelse af alkohol eller narkotika, da ville der ske en drastisk nedgang i antallet af ulykker. Hvis alle læste etiketterne på flaskerne i medicinskabet, ville livsfarlige fejltagelser næsten aldrig ske.
Selvfølgelig er ingen af os fuldkomne, så der vil trods alt ske fejltagelser; noget vil blive overset, der vil være uopmærksomme øjeblikke, stolthed og mangel på selvbeherskelse, og alt dette vil kunne medføre en ulykke. Det er en af grundene til at der bliver lavet love og regler. Hvis alle adlød lovene, især trafik- og sikkerhedslovene, ville mange af den slags uheld kunne undgås.
Men det nytter ikke at undskylde skødesløshed med at vi er ufuldkomne, for skødesløshed er en form for dovenskab, eller også udspringer den af stolthed og af mangel på respekt for loven og for andre mennesker. Et menneske kan i retten blive anklaget for alvorlig forsømmelighed, men hvis man overtræder en naturlov vil man straks blive straffet for sin forsømmelighed. Mange har mistet livet på grund af uforsigtighed, for eksempel i forbindelse med at gå ned ad en trappe, eller fordi de er faldet ned fra en kasse som de stod på for at kunne nå en hylde. En skribent har sagt: „De fleste [ulykker i hjemmet] sker fordi offeret har udvist grov forsømmelighed.“
I den lov som fortidens israelitter fik, blev det kraftigt understreget hvor alvorligt det var at være forsømmelig. Hvis en mand ved et uheld dræbte en anden — for eksempel hvis hans øksehoved røg af og ramte en mand der arbejdede sammen med ham — måtte den der havde forårsaget ulykken straks flygte til en af de seks „tilflugtsbyer“. Der ville han midlertidigt blive beskyttet. Derefter blev han stillet for domstolen, og hvis den fandt at ulykken var sket af vanvare, da skulle den uagtsomme manddraber bo inden for tilflugtsbyens grænser indtil landets ypperstepræst døde, og det kunne dreje sig om mange år. — 4 Mos. 35:11-13, 22-25.
Den der havde haft en sådan oplevelse, og alle der kendte ham, ville for al eftertid vise overordentlig stor påpasselighed.
Hvordan bekæmpes forsømmelighed?
Er der en måde hvorpå man kan bekæmpe sin ufuldkomne tilbøjelighed til at være uforsigtig eller forsømmelig? Ja, det er der. Ved at have respekt for livet og for næsten. Hvis vi er glade for livet vil vi gerne leve så længe og så lykkeligt som muligt. Vi vil sørge for at de ting vi bruger er i god stand. Vi vil gøre os klart at vi ikke kan udføre et stykke arbejde eller køre en bil, hvor faren for en ulykke er ret stor, når vi er trætte eller har indtaget alkoholiske drikke. Vi vil huske at vi må være årvågne.
Desuden må vi være klar over at vores forsømmelighed kan berøre andre. Vi vil af kærlighed til vore medmennesker udføre vort arbejde samvittighedsfuldt. Hvis man for eksempel er bilmekaniker, vil man ikke med vidende og vilje benytte en defekt reservedel, lade være med at smøre visse dele af bilen eller undlade at sætte den ordentligt i stand. Man vil ikke ignorere noget der kunne vise sig at blive farligt. Hvis der er noget galt som man ikke er blevet bedt om at ordne, vil man i det mindste advare bilens ejer eller fører om at han skal være opmærksom på det, for sikkerhedens skyld.
Hvis man har sin næstes vel på sinde vil man ikke gøre noget der kan sætte hans liv på spil. Bibelen siger at vi faktisk skylder vores næste at vise ham kærlighed, for „kærligheden gør ikke næsten noget ondt; kærligheden er derfor lovens opfyldelse“. (Rom. 13:10) Ligegyldigt hvad man gør, bør man alvorligt overveje om det kunne resultere i at en anden led skade.
Den skødesløse kan endog pådrage sig blodskyld, ligesom den uagtsomme manddraber i fortidens Israel der ved et uheld forårsagede en andens død. Selv om han ikke var en morder, havde han blodskyld. Livet var helligt, og han måtte forblive i tilflugtsbyen. Hvis han forlod den, viste han at han var ligeglad med livet og med Guds lov om livets hellighed. Det ville være et udtryk for at han ikke bekymrede sig om det dødsfald han havde forårsaget, og at han fortjente at dø.
Bibelen understreger således vigtigheden af at være varsom og at elske sin næste, og den siger at der hviler blodskyld på den der forårsager en andens død, selv om det sker ved et uheld. Dette viser at hvis synden og den deraf følgende ufuldkommenhed ikke var kommet ind i verden, som den kom gennem den første mand Adam, ville vi ikke have haft ulykker forårsaget af stolthed, dovenskab eller uopmærksomhed. Hvis alle havde kærlighed til Gud, satte pris på livets gave og elskede deres næste, ville vi leve i en verden der var fri for alvorlige ulykker. Det var Guds oprindelige forsæt. Og han siger at han vil „sammenfatte alt igen“ under sit herredømme og atter indføre fuldkomne tilstande på jorden. (Ef. 1:10) Han vil også fjerne døden. — 1 Kor. 15:26; Åb. 21:3, 4.
Gud er ikke skødesløs eller forsømmelig, og han lader heller ikke tilfældighederne råde, for ’hans værk [eller arbejde] er fuldkomment’. (5 Mos. 32:4) Når hans vilje sker ’på jorden som den sker i himmelen’, vil mænd og kvinder have fuld kontrol over alt hvad de gør og bruge alle ting i fuldkommen kærlighed, så forsømmelighed og ulykker kommer til at høre fortiden til. — Matt. 6:10.
Den alvorligste form for forsømmelighed
Den tid som Bibelen taler om hvor Guds vilje vil ske på jorden som den sker i himmelen, vil vi selvfølgelig gerne opleve. At forsømme at udnytte muligheden for at opleve den, ville være en meget alvorlig form for forsømmelighed. I sin berømte bjergprædiken siger Jesus: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov.“ (Matt. 5:3) Det er livsnødvendigt at vi vender os til Bibelen for at se hvad Gud siger. Det vil hjælpe os til at undgå at overtræde de fysiske og moralske love som styrer universet. Vi er indrettet sådan at vi hele tiden må tilegne os kundskab om Gud. Det gælder også rent bogstaveligt at „mennesket ikke lever af brød alene; men ved alt, hvad der udgår af [Jehovas] mund, lever mennesket“. — 5 Mos. 8:3.
Intet menneske kan ustraffet forsømme den åndelige side af sit liv. Vi ser resultaterne af en sådan form for forsømmelighed hos mennesker i verden i almindelighed når de følger en materialistisk stræben fremfor en åndelig. Men for dem der hævder at være kristne er en sådan form for forsømmelighed endnu mere alvorlig. Apostelen Paulus skrev til de kristne på hans tid og opfordrede dem til at vise de ting de havde hørt, mere end almindelig opmærksomhed. Han påpegede at under Moseloven ville enhver overtrædelse og ulydighed få en retfærdig straf. Derefter spurgte han: „Hvordan skal vi da undslippe hvis vi har været uinteresseret i en frelse af en sådan storhed“ som den der blev bragt til veje af Jesus Kristus? — Hebr. 2:3.
Hvis vi omhyggeligt lærer Guds forsæt at kende ud fra Bibelen, vil det hjælpe os til et lykkeligere liv nu, og det vil føre os til et evigt liv i en verden uden forsømmeligheder og ulykker.