Hvordan man finder vej blandt stjernerne
HVEM har ikke betragtet stjernehimmelen en krystalklar aften og ladet sig betage af universets undere? Kender du nogle af stjernerne og stjernebillederne? Eller tager nattehimmelen sig i dine øjne ud som en broget forvirring af lyspletter der afskrækker dig fra at lære dem at kende?
Det er vanskeligere at finde vej på himmelen end det er på jorden, fordi stjernerne skifter stilling. Men det sker på en ordnet måde, time efter time, hele natten igennem. Himmelens udseende skifter også fra måned til måned hele året igennem. Det at stjernerne tilsyneladende bevæger sig, skyldes jordens bevægelse, for det første dens daglige omdrejning, for det andet dens årlige rejse omkring solen.
Har du lyst at lære hvordan du kan finde vej blandt stjernerne og hvordan du kan lære at identificere nogle af dem? Folk på den nordlige halvkugle kan bruge „Karlsvognen“ som deres udgangspunkt. Den består af en gruppe på syv klare stjerner. Fire af dem danner omridset af „vognen“ og de tre andre danner den „brækkede“ vognstang.
Stjernerne på himmelen er inddelt i stjernebilleder eller konstellationer, af hvilke mange er blevet beskrevet fra gammel tid, hvor man mente at de dannede billeder af folk, dyr eller genstande. Astronomerne inddeler himmelen i otteogfirs konstellationer, men mindre end halvdelen af disse indbefatter stjerner som er klare nok til at tiltrække sig lægmandens opmærksomhed. Karlsvognen er en del af en konstellation der kaldes Ursa Major eller Store Bjørn.
Ved første øjekast kan det synes vanskeligt at finde mange af stjernerne og konstellationerne, men bruger man blot et overskueligt stjernekort som vejviser er det i virkeligheden temmelig let. Det tager kun nogle få minutter to eller tre aftener om året at gøre det. Har du ikke lyst at prøve?
Sommerens stjernehimmel
Lad os begynde med at bruge Karlsvognen til at finde Nordstjernen. Kig en klar aften om foråret, sommeren eller efteråret efter Karlsvognen mod nord. For at gøre det så enkelt som muligt vil vi nummerere stjernerne fra 1 til 7, idet vi begynder med vognen og arbejder os udefter mod enden af vognstangen, som vist på omstående kort.
Lad os nu forestille os at vi trækker en linje fra 2 gennem 1 og gør linjen så lang som afstanden fra 1 til 7 eller cirka fem gange så lang som afstanden mellem 1 og 2. Dette vil føre os til Nordstjernen, Polaris, i konstellationen Ursa Minor (Lille Bjørn). Fra Nordstjernen kan du følge omridset af Lille Bjørn i en bue tilbage mod Karlsvognen. Hvis du lader den lige linje til Polaris fortsætte i samme retning og omtrent lige så langt, kommer du til konstellationen Cassiopeia, der kan kendes på sine fem klare stjerner som ligner et „W“.
Du vil finde det interessant at betragte disse tre konstellationer i løbet af nogle timer en aften. Lille Bjørn vil dreje sig omkring spidsen af sin hale. På samme måde vil Karlsvognen og Cassiopeia bevæge sig i en cirkel venstre omkring Polaris. Dette skyldes Jordens rotation om sin akse.
Hvis det er en sommeraften vil Karlsvognen befinde sig vest for Polarstjernen med vognstangen opad. Dette kan lede os ad en anden sti blandt stjernerne. Fortsæt den bue som vognstangen danner, i en afstand af Karlsvognens længde, og du kommer til en klar orangerød stjerne, der ikke ligger i nærheden af nogen anden klar stjerne. Dette er Arcturus i konstellationen Bootes (Bjørnevogteren). Fortsæt cirka dobbelt så langt ad den samme bue, og du kommer til en anden ensom stjerne, Spica, i konstellationen Virgo, (Jomfruen).
Lad os nu gå tilbage til Karlsvognen, og idet vi begynder med stjerne 1 følger vi en lige linje gennem 4 og lader den passere Arcturus og fortsætte tværs over himmelen. Til sidst kommer vi til det pragtfulde stjernebillede Scorpius (Skorpionen) med den klare, røde kæmpestjerne Antares der skinner midt i skorpionen, hvis lange hale hænger helt ned imod den sydlige horisont og slår en krølle på spidsen. Nogle har sammenlignet denne konstellation med en drage hvis lange hale flagrer i vinden. Antares er en af de største stjerner man kender. Den er så stor at hvis dens centrum befandt sig hvor vores sol er, ville Antares fylde den inderste del af solsystemet næsten helt ud til Mars’ bane. Vor jord ville befinde sig dybt inde Antares.
Lad os nu vende tilbage til Karlsvognen og følge en ny sti. Begynd ved 3 og følg en linje gennem 4 over til den østlige himmel, og du vil komme til Deneb i Cygnus (Svanen). Deneb befinder sig i spidsen af „Nordkorset“, der på denne tid af året ligger på siden. Korset dannes af seks stjerner, men stjernen i midten af den længste arm er temmelig uklar.
Et stykke fra Deneb ligger en endnu klarere stjerne, nemlig Vega i Lyra (Lyren). Vega og Deneb danner, sammen med en anden klar stjerne, Altair i Aquila (Ørnen), en stor trekant. I en lige linje gennem Altair ligger der to mindre klare stjerner, én på hver side af den.
Der kan du se! I løbet af nogle få minutter har du lært de vigtigste stjerner og stjernebilleder på sommerhimmelen at kende. Når du først har „stiftet bekendtskab“ med dem, vil det ikke være nødvendigt hver gang at begynde med Karlsvognen for på ny at finde dem. Stjernebilledernes tydelige form og kendetegn gør mange af dem let genkendelige. Cassiopeia kender du på „W“; Scorpius på dragen; Deneb på korset; Vega på den karakteristiske trekant, og så videre. Der er ingen andre stjernebilleder der ligner dem.
Nu da du er blevet præsenteret for disse konstellationer vil du fra tid til anden ønske at forny bekendtskabet med dem når du er ude om aftenen. Efterhånden som det bliver efterår vil de bevæge sig tværs over himmelhvælvingen mod vest. Til sidst vil de, en efter en, forsvinde ned under horisonten. Men på vinterhimmelen vil der dukke nye stjernebilleder op fra øst. Det andet kort, side 19, vil hjælpe dig til at identificere disse nye stjerner.
Vinterens stjernehimmel
Sidst på vinteren vil Karlsvognen befinde sig på den østlige side af Polaris med vognstangen nedad. En linje gennem stjerne 4 og 3 peger mod Regulus i Leo (Løven). Læg mærke til „Seglet“ med Regulus for enden af håndtaget. En linje fra 4 gennem 1 fører til Capella i Auriga (Kusken). Benyt 3 og 2 til at føre dig til Aldebaran i Taurus (Tyren), ved den øverste spids af en V-formet gruppe stjerner der kaldes Hyaderne. På den anden side af V’et findes der en gruppe svage stjerner der kaldes Plejaderne, også kendt som Syvstjernen. Nogle siger at denne gruppe stjerner ligner en lille karlsvogn. Hvis du aldrig har set Hyaderne eller Plejaderne i kikkert, venter der dig en behagelig overraskelse.
En diagonallinje fra 4 gennem 2 fører dig til Gemini (Tvillingerne), der består af Castor og dens klarere broder Pollux. En lang linje gennem 5 og 4 fører forbi Gemini til Orion, den store jæger, en af de mest bemærkelsesværdige konstellationer. Orions omrids består af et uregelmæssigt rektangel. Betelgeuze, i et af de øverste hjørner, er en rød kæmpestjerne ligesom Antares. Rigel, i det modsatte hjørne, er en strålende blåhvid stjerne. Tre stjerner på række markerer Orions bælte. De peger i retning mod Sirius, Hundestjernen i Canis Major (Store Hund), himmelens klareste fiksstjerne. Mellem den og Tvillingerne ligger Procyon, i Canis Minor (Lille Hund).
Ville du tro at vi nu har betragtet en tredjedel af de vigtigste konstellationer, og mere end halvdelen af de stjerner af første og anden størrelse som kan ses fra de nordlige breddegrader? Men lige et advarende ord. Når du følger disse stier på himmelen vil du muligvis møde en klar stjerne som ikke passer ind i billedet. Det kan være en af planeterne. Jupiter og Venus, og somme tider Mars, er klarere end nogen af fiksstjernerne; Saturn er ligeledes en klar planet. I vinteren 1977-1978 vil Jupiter for eksempel befinde sig omtrent midt imellem Aldebaran og Tvillingerne, og Saturn vil da befinde sig i nærheden af Regulus.
Har du og din familie nogen sinde besøgt et planetarium? Efter at du er begyndt at kende stjernerne vil du synes at det er en berigende oplevelse. Der findes planetarier i mange større byer. De byder på forskellige programmer, idet de sædvanligvis begynder med himmelhvælvingen over os og derpå går over til at forklare og vise himmellegemernes bevægelser. Disse forevisninger er af interesse for folk af alle aldersklasser. Du vil muligvis også ønske at anskaffe dig et billigt stjernekort som kan hjælpe dig til at identificere andre stjerner og konstellationer. Og hvis du har lejlighed til at rejse til lande på den sydlige halvkugle, så gå ikke glip af denne mulighed for at få nye „venner“ på den sydlige himmelhvælving.
Det at du kan finde vej blandt de stjerner og konstellationer som er synlige for det blotte øje, vil øge din værdsættelse af Skaberens magt og visdom. Jehova satte stjernerne der. De genspejler hans herlighed og giver os mulighed for at glæde os over og beundre hans skaberværk. Hvis vi føler en vis tilfredsstillelse ved at lære disse konstellationer og stjerner at kende, må vi ikke glemme at der findes i millionvis af stjerner som vi ikke kan se. Og tænk engang! Jehova Gud kender navnene på dem alle. — Sl. 19:2; Es. 40:26.
„Himlen forkynder Guds ære, hvælvingen kundgør hans hænders værk.“ „Løft eders blik til himlen og se: Hvo skabte disse? Han mønstrer deres hær efter tal, kalder hver enkelt ved navn; så stor er hans kraft og vælde, at ikke en eneste mangler.“ — Sl. 19:2; Es. 40:26.
[Kort på side 17]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Sommerhimmelen
10. juli kl. 21.00
Kortet viser kun en del af den synlige nordlige stjernehimmel
Angivelserne nord, syd, øst og vest gælder når man ser direkte op
NORD
„Lille Bjørn“
Polaris
SYD
SCORPIUS
Antares
VIRGO
Spica
BOOTES
Arcturus
ØST
AQUILA
Altair
LYRA
Vega
CYGNUS
Deneb
VEST
„Karlsvognen“
1 2 3 4 5 6 7
[Kort på side 19]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Vinterhimmelen
1. marts kl. 20.00
Angivelserne nord, syd, øst og vest gælder når man ser direkte op
Kortet viser kun en del af den synlige nordlige stjernehimmel
NORD
CASSIOPEIA
Polaris
SYD
CANIS MAJOR
Sirius
CANIS MINOR
Procyon
ORION
Rigel
BETELGEUZE
ØST
LEO
Regulus
GEMINI
Pollux
Castor
„Karlsvognen“
1 2 3 4 5 6 7
VEST
TAURUS
Aldebaran
AURIGA
Capella